Når man læser flere aviser, kan man af og til få det indtryk, at for eksempel Politiken, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet udkommer i tre forskellige lande. Det rejser flere interessante spørgsmål. Hvem beretter mest nøjagtigt? Hvem dramatiserer mest? Hvem fortier vigtige kendsgerninger? Støtter reportagerne de synspunkter, de tre aviser argumenterer for i ledende artikler? Eller sagt lidt mere mundret: Sender Politiken reporterne ud for at finde ammunition til Tøger Seidenfadens ledere? Lad os se lidt nærmere på politiets rømning af Brorsons Kirke på Nørrebro i København. Som Læsernes Redaktør er det bl.a. mit job hver uge at skrive en klumme med »udgangspunkt i avisens journalistik«. Denne uges klumme tager også udgangspunkt i Politikens artikler, selv om jeg ærligt må indrømme, at jeg blev inspireret af en reportage fredag i Berlingske Tidende, hvor Politikens netavis politiken.dk under overskriften ’Slaget om sandheden fortsætter’ blev beskyldt for at dramatisere. Det sete afhænger som bekendt af de øjne, der ser. Er glasset halvt fyldt eller halvtomt? Jeg har nærlæst de tre nævnte papiraviser fra fredag til tirsdag. Rømningen skete natten til torsdag, så netaviserne, radio og tv var alene på banen et døgn. Her har jeg desværre kun haft tid til enkelte punktnedslag, men fulgte naturligvis med på selve dagen – altså torsdag morgen. Næsten enige om forløbet De tre aviser er i det store og hele enige om selve handlingsforløbet. Læst med mine øjne har de tre avisers reportere været til samme begivenhed og slet, slet ikke i tre forskellige lande. Forskellen kommer først, når man ser prioriteringen – hvad de valgte til forsiden – og hele meningsdelen med ledere, læserbreve og kommentarer. Der er nogle interessante mindre forskelle i nyhedsreportagen. For eksempel skrev både Berlingske Tidende og Ekstra Bladet mandag på basis af et nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau, at der under rømningen var sket skader i kirken for cirka 70.000 kr.. Cirka halvdelen er skader på orglet, hvor en iraker var kravlet op i forsøget på at slippe fra politifolkene. Det sidste var nævnt i Politikens reportage fredag, men vi fulgte ikke op med at fortælle om regningen. Er 70.000 kr. mange penge? Pastor Per Ramsdal har udtalt, at kirken under rømningen blev udsat for »forfærdelige ødelæggelser«. Jeg vil nøjes med at sige, at man får ikke meget samtalekøkken for de penge. På den anden side er det jo lidt mere end det par døre, politifolkene sparkede sig ind igennem. Så er der de kampklædte betjente. Dem skrev alle om. Politiledelsen siger, at betjentene gik ind i kirken i fredelig mundering – skjorteærmer og huer. Først senere, da der var demonstrationer på gaden, trak de i kampuniformer. Politikens reportage fredag var forsynet med en lille bjælke ’Øjenvidne’, og vi citerede i indledningen et medlem af pressegruppen for en bemærkning om, at »pludselig var der betjente med skjold og hjelme inde i kirken«. Pastor Ramsdal talte også i Politiken om kampklædte betjente. I reportagen fredag fremgår det dog senere, at »politiet byttede de bløde kasketter ud med hjelme og visir«. Helt klar tale er det ikke. Vores netavis, politiken.dk, havde torsdag en historie med overskriften ’Irakere klamrede sig til alteret’, og det er især den, Berlingskes udsendte undrede sig over. Da det kom til stykket, gik irakerne jo frivilligt med. Knippelsuppen gik ud over demonstranterne på gaden, ikke irakerne. Et eller andet må være sket. Alteret skal i hvert fald repareres, og så er vi igen ved halvt fyldt eller halvtomt. Hvor meget skal en flygtning gribe fat i et alter, før ordet ’klamre’ er berettiget? Politiken havde lørdag en lille status. 19 irakere blev anholdt og en1 løsladt igen. Siden maj er 13 irakere blevet tvangshjemsendt, og i samme periode er 13 rejst frivilligt – ja, det stod der faktisk. Berlingske Tidende havde samme dag en anden status, som ville have interesseret Politikens læsere. I perioden 2003-08 har 3.075 irakere søgt asyl, og hver tredje har fået opholdstilladelse. 48 irakere ankede sidste år deres sag til Flygtningenævnet, og halvdelen fik ret. De 'gode' og de 'dårlige' Nå, tilbage til rømningen. På forsiden af Ekstra Bladet lød overskriften lørdag: Sandheden om Brorsons Kirke. På den måde gik Berlingske Tidendes overskrift fra fredag jo i opfyldelse. Ekstra Bladet havde haft en journalist under cover – altså med falsk identitet – som frivillig hjælper ude i kirken i to måneder. Udmærket idé, men det helt store scoop gav det ikke. Journalisten havde arbejdet i pressegruppen, så Ekstra Bladet kunne lørdag for eksempel bringe asylaktivisternes liste over ’gode’ journalister, som var velvilligt indstillede, og ’dårlige’, som stillede for kritiske spørgsmål. Politiken havde tre3 på listen med 26 ’gode’ og en1 på listen med 3 ’dårlige’. Irakersagen er naturligvis ikke slut, og det varer længe, inden vi får sandheden. Men jeg er da i første omgang beroliget over, at nyhedsjournalister fra forskellige medier i hovedtræk fortæller den samme historie. Politiken levede bortset fra detaljer op til sine egne retningslinjer om fair og nøgtern journalistik, selv om ingen læser kan være i tvivl om, hvad avisen mener om selve sagen: Nemlig at de udviste irakere skal have lov at blive. Politiken levede efter min opfattelse derimod ikke op til sine retningslinjer, da redaktionschef Peter Mogensen, der skriver politiske analyser, medvirkede ved støttekoncerten på Rådhuspladsen i København tirsdag aften. I retningslinjerne står bl.a., at »alle ansatte på Politikens redaktion skal undgå sammenblanding af journalistiske arbejdsopgaver og private forhold, uanset om disse forhold er af politisk, økonomisk eller idealistisk art«. Man kan med andre ord ikke både være aktiv i et politisk parti og politisk reporter. Irakersagen er et led i det helt dominerende emne i dansk politisk debat. Nu har avisens politiske analytiker ved at spille og synge ved en støttekoncert bekendt så klart kulør, at hans analyser om det emne bliver mindre troværdige. Efter retningslinjerne kan chefredaktør Tøger Seidenfaden afgøre, om »sådanne engagementer skal have konsekvenser for de pågældendes arbejdsområder«. Tøger Seidenfaden har godkendt Peter Mogensens medvirken ved støttekoncerten, hvor Mogensen overbragte en hilsen fra Politiken. Jeg mener, at journalister – herunder analytikere – skal holde sig fra aktiviteter, der kan give læserne indtryk af forudindtagethed.