Først den gode nyhed: Influenza A H1N1 (svineinfluenza) har foreløbig krævet langt færre dødsofre end en normal vinterinfluenza i Danmark – 16 mod cirka 1.000 i vinteren 2008-09. Billedet er det samme i andre lande. Så den dårlige: Efter flere års fald ser den globale gennemsnitstemperatur ud til at stige i år. Verdens Meteorologiske Organisation skønner, at den vil ligge 0,44 grader Ccelsius over gennemsnittet i referenceperioden 1961-1990. Den gode nyhed er dårlig for nogle. For eksempel for regeringer, der købte ind til at vaccinere hele befolkninger, og for eksempel også for de politikere, der har kritiseret de danske myndigheder for at tage for let på sagen. Den dårlige nyhed er god for mange. Nemlig videnskabsmændene i FN’s kKlimapanel, den danske regering og alle andre, der vil bekæmpe udledningen af drivhusgasser. Puha, så tog de trods flere år i træk med faldende temperaturer alligevel ikke fejl. Kan vi stole på hinanden? Og så er vi ved kernespørgsmålene: Kan medierne stole på videnskaben? Kan videnskaben stole på medierne? Først influenzaen. Overlæge Steffen Glismann, Statens Serum Institut, roste i foråret dansk presses behandling af den truende influenzapandemi. Det gælder stadig. Danske medier har i det store og hele holdt sig til videnskaben, »selv om vi her i sommerens og efterårets løb har set nogle meget skarpt vinklede nyheder om vaccinens farlighed og industriens indflydelse på myndighederne«, som Glismann siger. »Når det virkelig gælder, ved pressen godt, hvem den kan stole på«. Steffen Glismann forstår godt, at medierne også beskæftiger sig med dem, der sætter spørgsmålstegn ved eksperternes anbefalinger: »Men I kunne godt samtidig se efter, om kritikken har solidt fagligt grundlag«. Fare for infodemi Som det fremgik af min klumme 2. maj i år (’Er De ikke urolig? Bare rolig, det skal nok gå over’) har jeg i sagen om svineinfluenza været nervøs for pressens tilbøjelighed til at gå i selvsving. Var vi ved at skabe en ’infodemi’, hvor nogle få fakta blandet med frygt, spekulationer, rygter, forstærket og videresendt via verdensomspændende moderne informationsteknologi påvirker national og international økonomi og politik på en måde, der er helt ude af proportioner i forhold til de rå realiteter? Belært af udviklingen siden vil jeg tilføje, at vi i medierne i hvert fald skal holde øje med medicinalindustriens rolle. Der er mange, mange penge på spil, når en sygdom udvikler sig til en pandemi. Men det var – uanset om en ny bølge influenza kommer efter jul – klogt at klappe hesten, som Politiken i det store og hele også har gjort. FN: Mennesker er fornuftige Så klimaeffekten. For den almindelige borger er fænomenet svært at bedømme. En influenza har næsten alle prøvet, den kender vi. Men hvad stiller man op med atmosfærens indhold af CO2? Eller klimakonsekvenserne af køernes prutten? Det hjælper heller ikke på forståelsen, at britiske klimaforskere har taget ufine metoder i brug over for kolleger, de er uenige med. Kan medierne alligevel stole på dem? Formanden for FN’s kKlimapanel, Rajendra Pachauri, tager det foreløbig roligt: »Jeg føler mig overbevist om, at mennesker er rationelle væsener, som lader sig lede af viden og information«. Han regner med, at antallet af såkaldte ’klimaskeptikere’ vil falde igen. Foreløbig kan han da også se, at mange toneangivende medier i det store og hele bruger klimapanelets rapporter som ledetråd i deres journalistik. Med rette mener Kirsten Hastrup, der som professor i antropologi ved Københavns Universitet bl.a. forsker i forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet og mellem den unikke begivenhed og den større historie: »Medierne kan godt stole på videnskaben, men I skal huske, at videnskaben taler med mange forskellige stemmer. Så I kan ikke bruge hele videnskaben, når I vælger uddrag og vinkling. Når det drejer sig om den menneskeskabte klimaeffekt, er der rent faktisk en stigende videnskabelig enighed om forskellige scenarier. Det er en solid enighed, I kan regne med. I skal dog samtidig huske, det er scenarier eller prognoser – ikke fast, målbar virkelighed«. Kirsten Hastrup har heller ikke det mindste imod, at medierne lader de få uenige – de såkaldte klimaskeptikere – komme til orde: »Naturligvis skal I tale med dem. Videnskaben lever jo af diskussion og dialog, og det skal offentligheden også kunne følge med i«. "Folk har handlekraft" Men vi i medierne skal også i klimareportagen passe på ikke at sprede skræk og rædsel (infodemi): »Vi ved fra vores forskning i de stillehavslande, der er truet af oversvømmelse, at der trods trusselscenarierne er et kreativt overskud og en vilje til at orientere sig mod fremtiden. Folk har faktisk handlekraft, så menneskeheden skal nok klare sig«, siger Kirsten Hastrup. Men det er vel lidt sværere med et fænomen som klimaeffekten end med tyngdekraften, som ingen længere sætter spørgsmålstegn ved? »Tyngdekraften er faktisk et godt eksempel. Det drejer sig nemlig som med klimaet om en række komplekse fænomener. Vi har draget en slags generel lære ud af en kompleks virkelighed. Så jo, æblet falder stadig, når man slipper det. Men det kræver dyb videnskabelig indsigt at forstå de kræfter, der er tale om«. Så vidt en overlæge og en professor. Man behøver heller ikke læse mange eksemplarer af Politiken for at se, at vi journalister i praksis stoler på videnskaben. Det viste sig at være fornuftigt for influenzaens vedkommende. Forhåbentlig gælder det også den menneskeskabte klimaeffekt. Når så mange forskere er enige, er der nok noget om det. Viser erfaringen.