0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det regnestykke, du har i din artikel ...

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

HVIS MAN vil have journalister på Politiken til at få et opgivende, næsten livstræt blik i øjnene, skal man bare henvende sig til dem med ordene: »det regnestykke, du har i din artikel...«. Det virker hver gang. Hvis der ikke er en fejl - det skal retfærdigvis siges, at vi hyppigt bringer fuldt korrekte beregninger i avisen - så tror journalisten, at der er en fejl. For det er der ofte, når vi har med tal at gøre. Muligvis fordi mange af os allerede i en tidlig alder erkendte vores begrænsninger og derefter gjorde, hvad der stod i vores magt for at modtage så lidt matematikundervisning som muligt.

Nu skal der nok sidde læsere og mene, at vi også har alvorlige problemer med ord, men det er ikke emnet i dag.

FOR AT vi på avisen ikke hele tiden skal lægge ryg til, vil jeg i dag stille læserne på en regneprøve, og jeg vil også citere en politiker, der kom galt af sted med procentregning i Folketinget.

Først spørgsmålet til læserne: Hvis en vare koster 100 kroner i en butik, hvor stor en del af varens pris udgøres så af momsen? Husk, at satsen i Danmark er på 25 procent. Svaret kommer senere.

Derefter til det lovede citat. Vi er i folketingssalen en novemberdag i 1999, hvor biblioteksloven er til debat. Dansk Folkepartis ordfører går på talerstolen og henviser til en opgørelse over, hvor meget borgerne bruger bibliotekerne: »Der står, at 39 pct. af den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30 pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitligt over alder, aldrig kommer der. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen - det skal man være lidt forsigtig med, men på det her område tør jeg godt - så giver 39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen, og det må være 69 pct. Tager jeg fejl?«. Ja.

KUNNE VI have begået den samme fejl i avisen? Det er jeg alvorligt bange for.

Man kan undre sig over, at det uheldige folketingsmedlem havde en fortid som mangeårig medarbejder i et revisionsfirma, men journalister har det i særklasse svært med procentregning, og her tænker jeg ikke på tendensen til at bruge ordene procent og procentpoint i flæng.

Som en reporter forleden skrev til en læser, der havde klaget over en artikel: »Det sker flere gange dagligt, at jeg og mine kollegaer kastes ud på alle mulige stofområder, hvor vi ikke er eksperter.

Det kan være lige fra babymos til flexlån«. Det er fuldstændig rigtigt. Sidder man som fagmedarbejder tal med betydelig større sikkerhed end en reporter, der hele tiden skal sætte sig ind i nye emner. Men uanset område gør man sig selv - og ikke mindst læserne - en kolossal tjeneste ved at følge det råd, som en anden læser gav for nylig, da vi havde rodet rundt i, hvor meget man kunne spare på en stiksav: »Min gamle matematiklærer lærte mig, at når man havde lavet en udregning ( dengang var det uden lommeregner), så skulle man lige kigge efter, om det så sandsynligt ud.

Det bør man også gøre som travl journalist, det tager kun få sekunder«. Jeg er enig.

TIL TIDER er vores talroderi bare skrivefejl - som når vi hævder, at Stieg Larssons bøger er blevet læst af 300 milliarder mennesker.

Til andre tider fejloversætter vi udenlandske talangivelser, som da vi skrev, at Kinas valutareserve er på 2 trillioner dollar.

Det lød sandsynligt - indtil en venlig læser gjorde opmærksom på, hvor meget en trillion er. Vi havde gjort hver eneste kineser god for næsten halvanden milliard dollar. Så vi fandt ud af, at det rigtige tal var 2 billioner dollar, hvilket stadig er et ufatteligt stort beløb, men trods alt kun 1.500 dollar per indbygger i Kina.

Sidstnævnte type fejl er drilsk, eftersom vi sjældent tumler med så enorme tal.

Netop derfor gør vi klogt i at regne efter og spørge os selv, om facit er sandsynligt.

Så ville vi nok også have fanget en fejl, vi begik forleden, hvor emnet var bagage i lufthavne. Vi skrev, at »fire procent af alle kufferter forsvinder sporløst hvert år«. Er det sandsynligt? At i gennemsnit fire ud af hundrede passagerer i hver eneste flykabine aldrig mere ser deres bagage? Næppe. Så bør man i hvert fald overveje at skifte flyselskab eller lufthavn eller begge dele. Faktum var da også, at 1,1 procent af alle kufferter ikke nåede frem til tiden, men langt de fleste af dem dukkede op inden for 48 timer. Kun 4 procent kom aldrig frem - men det var vel at mærke 4 procent af de 1,1 procent, der blev forsinket, og ikke 4 procent af alle kufferterne.

Der er heldigvis en stor forskel.

Hvor stor, tør jeg ikke regne på.

Svar: Momsen udgør 20 procent - i dette tilfælde 20 kroner - af varens pris. Oprindelig kostede varen 80 kroner, hvorefter der blev lagt 25 procent på i moms.

bjarne.schilling@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere