I DAG, lørdag 5. juni, cykler 6.573 kvinder - eller deromkring, men det var i hvert fald det officielle antal tilmeldte - af sted på Tøserunden arrangeret af Køge Cykelrings Venner - igen i år i samarbejde med Politiken. Ordet ' tøser' bruges typisk af kvinder om kvinder, når det skal være lidt uhøjtideligt. Men ' tøs' kan som bekendt også betyde ' tøjte' eller ' skøge'. Lad mig understrege, at vi ikke opfatter vores kvindelige læsere som tøjter. Eller skøger. Det er min plan at nå til en pointe - men først endnu et eksempel: Tidligere politidirektør i København Poul Eefsen ( 1925-2008) kom i 1995 galt af sted, da han godkendte, at en betjent omtalte en mand som ' neger'. Politichefen bedyrede, at ordet for ham udelukkende betegnede en person af afrikansk oprindelse. Men kritikken blev ved. »Må jeg så heller ikke kalde en kineser for en kineser«, spurgte Eefsen, som mødte mild overbærenhed hos justitsminister Bjørn Westh ( S): »Man kan ikke bebrejde nogen en måske noget gammeldags sprogbrug«, mente ministeren, som alligevel pålagde politidirektøren at drøfte emnet med Dokumentations-og Rådgivningscentret om Racediskrimination. De skriftkloge i Dansk Sprognævn konkluderede, at ' neger' engang betød et menneske med sort hud, og at det såmænd stadig kunne være en aldeles neutral betegnelse, sådan som politidirektøren mente, men med tiden havde ordet fået en diskriminerende klang, og derfor burde man undgå det, lød anbefalingen. Dermed nåede vi til min pointe: Ord betyder dybest set det, afsenderen lægger i dem. Ikke nødvendigvis deres pålydende. I AVISENS ledende artikel tirsdag om Israels aktion mod nødhjælpskonvojen skrev Tøger Seidenfaden, at den udgjorde »endnu et eksempel på de israelske politikeres stigende autisme«. Dagen før blev lederen læst i redaktionssekretariatet, som spurgte, om Tøger Seidenfaden nu også var sikker på, at der skulle stå sådan. Og på, at overskriften skulle være ' Autisme'? Det var han. Hvorefter avisen udkom, og ikke så få autister og deres pårørende blev vrede og klagede: »Jeg synes, at det er dybt uforskammet, at I, som ikkeautister, mener, at I har ret til at bruge vores liv og vores besværligheder, bare fordi I ikke lige vil bruge tid på at finde et bedre ord - såsom ensporet, var det nu så svært?«, skrev en vred læser. Formanden for de pårørende i Landsforeningen Autisme, Morten Carlsson, skrev, at »Jeg vil på vegne af alle vores medlemmer og mere end 30.000 mennesker i Danmark med autisme protestere over din helt igennem tåbelige overskrift og indledning af dagens leder. At sammenligne autisme med den israelske angrebsstyrke og regering svarer til at give de blinde skylden for Anden Verdenskrig. Du bør straks og uden forbehold undskylde denne brøler over for os og offentligt beklage dette bizarre forsøg på at udstille en svag gruppe, der ikke kan protestere«. Tøger Seidenfaden skrev og undskyldte, men tilføjede, at »... udtryk som ' tonedøv' eller ' blind for realiteterne' bruges løbende i den offentlige debat, uden at nogen drømmer om, at det er vendt mod de tonedøve eller de blinde. På samme måde mener jeg, at autisme i hverdagssproget kan bruges om tendensen til at fokusere intenst på ét aspekt af en problemstilling og overse andre. Og det var israelske politikeres tilbøjelighed til alene at fokusere på sikkerhedsproblemer og ignorere andre aspekter af landets situation, som jeg havde i tankerne«. DET ER unægtelig usædvanligt at bruge ordet autisme om en stats handlemåde, men det er på den anden side også usædvanligt, at en stat slår til mod en nødhjælpskonvoj i internationalt farvand. Mennesker med autisme har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser, og skal man beskrive de israelske politikeres ageren, er sammenligningen efter min mening præcis. Ordet ensporet, som den vrede læser foreslog, eller kynisk, som en anden foreslog, betyder noget andet. Men jeg fik selv et mindre chok, da jeg så avisen tirsdag morgen. Jeg har ikke hørt ordet autistisk brugt om andre end autister, og jeg vil tro, at der går meget lang tid, før det på samme måde som blind og døv reelt får to betydninger. Er det i orden at bruge et ord, bare fordi det er præcist? I det aktuelle eksempel hører det måske med, at autisme er en tilstand, man ikke selv vælger, hvorimod Israels befolkning bevisligt har stemt på de politikere, der har så svært ved at sætte sig ind i andres tænkemåde. Men når det er sagt, er det en absurd tanke, at vi ved at bruge ordet autisme vil antyde, at danske autister har nogen som helst skyld i, hvordan en mellemøstlig regering vælger at føre sin politik ud i livet. Det er ikke det samme som at give de blinde skylden for Anden Verdenskrig. JEG MENER, at det er i orden at bruge ordet autisme, også om politik, når ingen andre ord rammer præcist, men jeg synes på den anden side ikke, at autisterne og deres pårørende ligefrem er nærtagende, når de bliver kede af det og vrede. Nærtagende var derimod de to læsere, der forleden klagede over, at vi i stedet for ' hr. og fru Danmark' havde skrevet ' hr. og fru Hakkebøf'. Var det virkelig sådan, vi opfatter vores læsere? Var vi virkelig så fulde af foragt? Nej, nej og atter nej. Tag det nu roligt - og i øvrigt er der vel ikke spor i vejen med hakkebøf. Vel skal vi tage hensyn, men sproget skal altså også have lov at være her. bjarne.schilling@pol.dk