Myter er svære at gøre op med. De har som regel et gran af sandhed i sig. Men vokser til at blive et faktum, hvor det er svært at skelne mellem virkelighed og fiktion. Der er også opstået en myte om Politiken. Nemlig at den trykte avis ikke længere for alvor satser på nyheder, men i stedet er fyldt med tilbagelænede, causerende artikler, der sjældent forholder sig til den virkelige verdens nyhedsdagsorden. Den myte holdes i live af medieeksperter og kommentatorer. Og som Læsernes Redaktør oplever jeg også, at en del læsere er kritiske. Kritikken skyldes omlægningen af den trykte avis sidste efterår, hvor Politiken besluttede at satse på indbliksjournalistik som svar på den udfordring, som alle traditionelle dagblade står over for. Nemlig at de ikke kan konkurrere med gratisaviser og netaviser på rå fællesnyheder. Politiken skal indeholde den såkaldte ’X-factor’. Altså unikt baggrundsstof, perspektiv, oplevelser og indsigt – og mere holdningsstof. Så læserne kan se nytten af at betale for avisen. Hurtige nyheder blev derimod især en opgave for netavisen www.politiken.dk. En så radikal omlægning er selvfølgelig ikke uden problemer. Og faste læsere af denne klumme ved, at jeg flere gange som Læsernes Redaktør har peget på svagheder med udgangspunkt i konkrete artikler i avisen. Blandt andet har avisen undervurderet vigtige fællesnyheder. Hvor redaktionen er gået i nyhedsdvale, fordi der jo altid kan skrives en indblikshistorie bagefter. Avisens redaktion er da også i gang med strukturelle omlægninger, der skal styrke nyhederne i avisen. Men er Politiken blevet nyhedsfattig – og et menighedsblad for den tilbagelænede læser med de rigtige meninger? Lad os først se på begrebet nyheder. Nysgerrighed er en basal drivkraft hos mennesket. At få noget nyt at vide. Desuden er nyheder limen, der holder den menneskelige organisering sammen. Som da den fuldt udrustede athenske soldat, Feidippides, for næsten 2.500 år siden løb de omkring 40 km fra Marathon til Athen i et stræk. Alene for at fortælle nyheden om, at en athensk hær på knap 10.000 mand havde besejret en ellers overlegen persisk invasionsstyrke. Hvorefter han faldt død om. Sådan siger sagnet i hvert fald. Presset for at få nyheder frem har da også altid eksisteret. Og især da nyheder blev professionaliseret gennem medier. Tænk på brevduerne, som for bare 167 år siden blev sat i kampen om at komme først med nyheder i Europa. Et af de første større nyhedsbureauer, Agence Havas, sendte brevduer af sted fra London med de vigtigste morgennyheder fra det britiske morgenblad. Seks timer senere landede de i Paris omkring klokken to om eftermiddagen. Tids nok til, at nyhederne kunne være i de franske aftenblade. Det var også i 1800-tallet, at de nye telegraflinjer gav hidtil usete muligheder for at levere hurtige nyheder. Hurtigt gjorde telegrafen brevduerne arbejdsløse. Det nye teknologiske vidunder brød dog ofte sammen, så under den amerikanske borgerkrig vænnede journalisterne sig til at skrive de vigtigste fakta først. Først derefter kom baggrund og sammenhæng. Det skabte den moderne kontante form for nyheder. Stilen blev cementeret i den første større danske lærebog i journalistik, der kom i 1928: »Al moderne Journalistik hviler på Nyheden. Det er den nøjagtige og hurtige Gengivelse af Døgnets Begivenheder, som betinger Pressens succes. Uden denne bliver Aviserne kun underholdende, ikke oplysende«. I dag har tv, radio og internettet overtaget marathonmanden, brevduerne og telegrafens arbejde med hurtige nyheder. Det presser traditionelle betalingsaviser, som kun udkommer en gang i døgnet. Alligevel er nyheder stadig livets salt. Mennesket kan ikke leve uden. Det skal føles som en nødvendighed at læse en artikel i avisen om morgenen. For at være klædt på til dagens snak på arbejdspladsen eller med familien og vennerne. Men det nye skal også bearbejdes. Sættes ind i en sammenhæng. Så enkelt – ja, næsten banalt – er det. Derfor er der grundlæggende ikke nogen modsætning mellem nyhed og indblik. De to begreber er afhængige af hinanden. Uden nyheder, ingen indblik. Og omvendt. Indbliksjournalistik skal være funderet i de aktuelle diskussioner i den virkelige verden. Hvad enten der er tale om fællesnyheder eller solonyheder. Det kan så gøres mere eller mindre dygtigt. Det kræver både en stærk nyhedskultur og en stor faglig viden på en redaktion. Når en læser åbner den trykte udgave af Politiken, skal læseren opleve at blive opdateret om aktuelle begivenheder og samtidig få det ekstra indblik, som nettet og andre hurtige medier ikke har leveret. Aktuelt er det lykkedes godt med dækningen af krisen i Myanmar/Burma. Med nyhedsopdatering, reportager og nyhedsanalyser. Det er indbliksjournalistik – og nyhedsjournalistik. Men har kritikerne generelt ret i, at Politiken ikke længere er stærk på nyheder? Svaret er enkelt: Nej. I hvert fald viser en undersøgelse foretaget af fagbladet Journalisten, at Politikens nyheder var de mest omtalte i DR’s Radioavis og P3 Nyheder i perioden 1. januar til 1. juli 2007. Politiken er ikke kun mere omtalt end Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, men også langt mere citeret end gratisaviserne, der ellers næsten udelukkende satser på nyheder. Når man hører Radioavisen eller P3 Nyhederne er der seks gange så stor chance for at høre Politikens navn som gratisavisen Nyhedsavisens navn. Altså ifølge fagbladet Journalistens undersøgelse. En undersøgelse foretaget efter Politikens omlægning. Og en undersøgelse foretaget i en halvårlig periode, hvor myten om den nyhedsfattige avis Politiken voksede og voksede. Tankevækkende.