’Dewey Defeats Truman’ – Dewey slår Truman – stod der med store bogstaver og i dramatisk nutid hen over forsiden på Chicago Daily Tribune 3. november 1948. Hvilket var noget værre bras, eftersom det gik lige omvendt: Harry S. Truman slog Thomas E. Dewey og sikrede sig en ny periode som USA’s præsident. Fejlen er gået over i historien. Ikke fordi det var første gang, en stor avis tog fejl på toppen af forsiden. Bommerten blev nok snarere berømt, fordi Truman stillede op til et billede, hvor han storgrinende holder forsiden op. Det var sikkert en ganske særlig fornøjelse for ham, fordi avisen i valgkampen havde støttet hans republikanske modstander. Jeg var for nylig til årsmøde i Organization of News Ombudsmen – læserredaktørernes forening – i Montreal. Det var i øvrigt et par dage efter, at familiens yngste havde været til folkeskolens afgangsprøve i geografi, hvor han skulle nævne Canadas hovedstad. Det var meningen, at eleverne skulle svare Montreal. Hvilket var pinligt, eftersom den hedder Ottawa. Formanden for Undervisningsministeriets opgavekommission undskyldte og beklagede, at fejlen – eller rettere sagt fejlene, for der optrådte nemlig endnu en smutter i opgaven – var sluppet igennem »på trods af en omfattende kvalitetssikringsprocedure«. Jeg ved ikke, hvori ministeriets kvalitetssikringsprocedure består. Men jeg ved, at vi trods masser af kvalitetssikringsprocedurer begår fejl i avisen hver eneste dag. Jeg ved også, hvorfor Chicago Daily Tribune kunne kvaje sig så eftertrykkeligt i 1948, for det fortalte Craig Silverman på årsmødet. Han er journalist, har specialiseret sig i fejl i medierne og har skrevet den anbefalelsesværdige bog ’Regret The Error’ – ’Beklag fejlen’. Det svære er ikke at finde fejl – det er læserne i øvrigt flinke til at hjælpe os med. Det svære er at finde ud af, hvorfor fejlene opstår. Til næste sommer er vi forhåbentlig blevet meget klogere på det område, for da har forskere fra CBS, Handelshøjskolen i København, og Roskilde Universitet gennemført en stor undersøgelse af fejl i danske medier – det projekt vender jeg tilbage til. Finansieringen er lige kommet på plads, og snart går det løs. Først skal jeg forklare, hvorfor det gik galt med valgforsiden i 1948. Ifølge Craig Silverman skyldtes det et sammenfald af uheldige omstændigheder: En typografstrejke betød, at siderne skulle afleveres længe før sædvanlig deadline. Redaktionen, som altid er under pres i en valgkamp, var altså under et endnu hårdere pres end normalt. Avisen havde desuden det problem på grund af USA’s størrelse og tidsforskellene, at førsteudgaven skulle i trykken, inden alle stemmer var talt op. Det hastede med at få avisen færdig, så redaktionen ringede til sin korrespondent i Washington og spurgte ham til råds: Hvad skulle der stå i overskriften på forsiden? Den erfarne korrespondent havde med succes forudsagt resultatet af fire ud af fem præsidentvalg, og han var ikke i tvivl: Alle målinger pegede på, at Dewey ville vinde. Så kørte trykpressen. Det skal siges til Chicago Daily Tribunes ros, at bladet gjorde et frisk forsøg på at gøre fejlen god igen, da Truman havde vundet: Bladets chauffører blev sendt ud til byens kiosker for at samle så meget som muligt af førsteoplaget ind igen. Vi har mig bekendt aldrig præsteret den form for avisindsamling. Vi beklager til gengæld, når vi har begået fejl. Det gjorde Chicago Daily Tribune ikke. Avisen kunne selvfølgelig ikke bare lade det skete passere, men skrev næste dag en fornærmet besked til læserne og skød hele skylden på analyseinstitutterne. Den måde at rense sig selv på er ikke ukendt herhjemme. Men selvfølgelig er det udelukkende redaktionens ansvar, hvis avisen viderebringer fejlagtige oplysninger. Da jeg blev Læsernes Redaktør for snart halvandet år siden, skrev min forgænger, Henrik Kaufholz, en velkomstklumme på denne plads og beklagede, at et stort fejlanalyseprojekt, som han var medinitiativtager til, var strandet, fordi man ikke kunne finde penge til undersøgelsen. Det problem er heldigvis nu blevet løst, så projektet ’Troværdighed i dansk journalistik’ kan komme i gang. Under ledelse af professor Anker Brink Lund fra CBS og lektor, ph.d. Mark Ørsten fra Roskilde Universitet er det tanken at støvsuge en uges indlandsnyheder for fejl i en række aviser – deriblandt Politiken – og på DR og TV 2. Man vil både lede efter de såkaldte objektive fejl – for eksempel forkerte navne, tider, steder, tal og andre oplysninger – og efter såkaldte subjektive fejl. De angår den journalistiske vinkling: Undlader eller fremhæver historierne systematisk bestemte typer af oplysninger? Er der dækning for overskriften i artiklen? Desuden vil forskerne blandt andet se på, hvordan og hvorfor fejl vandrer fra den ene version af en nyhedshistorie til den næste – og eventuelt bliver større undervejs – og kilderne vil blive bedt om deres vurdering af de historier, hvori de har medvirket. Desuden vil lytternes og seernes redaktør på DR, Jacob Mollerup, TV 2’s seerredaktør, Lars Bennike, og jeg selv give forskerne indblik i de klager, der i løbet af en uge lander på vores skriveborde. Formålet med det hele er selvfølgelig at blive klogere, så medierne kan være på vagt og begå færre fejl. Og lad os så i øvrigt håbe, at vi venter med at kåre en vinder af folketingsvalget, til stemmerne er talt. bjarne.schilling@pol.dk