Skrivende trompet LÆSERNES? REDAKTØR UAFHÆNGIGE eksperter er nogle af mediernes vigtigste kilder. Vi journalister bruger dem til at vurdere begivenheder og trends, vi spørger dem for at afbalancere de mange rapporter og forslag fra politiske partier og interesseorganisationer. De kan for eksempel give svar på, hvad en sygeplejerske egentlig tjener, og om det var i strid med grundloven at deltage i invasionen i Irak. Et gammelt journalistmundheld lyder, at ’journalister er så gode som deres kilder, hverken værre eller bedre’. Så kort sagt: IIngen uafhængige eksperter, ingen kvalitetsjournalistik. Hvad gør man så, når en stor gruppe uafhængige eksperter viser sig at være en sammensværgelse, der dels plejer egne økonomiske interesser, dels i al hemmelighed modtager instrukser fra deres lands regering? New York Times afslørede forleden sådan en sammensværgelse. Politiken omtalte den amerikanske skandale på side 8 i 1. sektion 21. april under overskriften ’Bag tv-skærmes uvildige eksperter lurer Pentagons skjulte hånd’. Særligt interesserede bør klikke sig ind på New York Times’ hjemmeside og læse hele artiklen ’Message Machine: Behind Analysts, the Pentagon’s Hidden Hand’. I hvert fald for en journalist er det et brusebad af de iskolde. Når et land – som USA og Danmark – er i krig, er medierne nødt til at finde nogle analytikere med forstand på krig. Pensionerede officerer, der ikke længere er underlagt det militære kommandosystem, er et oplagt valg. I danske medier møder man da også for eksempel den tidligere chef for Jjægerkorpset, oberstløjtnant Poul Dahl. Så naturligvis har de amerikanske tv-stationer et helt korps af pensionerede officerer fra alle våbenarter: fra generaler og admiraler ned til kaptajner. I FORSVARSMINISTERIET, Pentagon, havde man lagt mærke til, at analytikere ofte fik mere tid til at forklare sig end de reportere, der beskrev begivenhederne fra krigszonen. Så Pentagon oprettede et særligt kontor, der intensivt plejede disse uvildige analytikere. De blev briefet på møder, hvor journalister ikke havde adgang, de blev fløjet rundt i verden, mødte daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld 18 gange. De fik efter et af møderne som en særlig ære en rundvisning i hans private souvenirsamling. Var der uro i offentligheden om fangelejren i Guantánamo, blev en gruppe fløjet til Cuba. Hvorefter den pensionerede flyvergeneral Donald W. Shepperd live kunne fortælle CNN’s seere, at »de indtryk, der skabes af folk, der ikke har været her, efter min mening er fuldstændig forkerte«. Kommenterede pensionerede generaler krigsførelsen, læste de op af interne notater fra Pentagon. Var krigen i Irak ved at gå skævt, blev de fløjet til nyåbnede skoler i Bagdad og træningslejre for irakiske soldater. Pentagon fodrede også sin trojanske hest med rapporter, talesedler og ideer. Ministeriet satte naturligvis et firma, Omnitec Solutions, til at holde øje med, om systemet virkede. Det gjorde det. Analytikerne skabte positiv stemning. New York Times har gennemgået 8.000 sider e-mail og breve. Alle amerikanske tv-stationer og mange aviser har brugt de omkring 75 analytikere. Som hovedregel fik de et honorar på mellem 2.500 og 5.000 kr. for at komme på skærmen. Men nogle af eksperterne benyttede også lejligheden til at pleje private interesser. De fleste af dem er nemlig også lobbyister for våbenfirmaer, og en af dem trak takket være sine nye kontakter i Pentagon en ordre på flere milliarder a. kr. . i land. Kunne sådan noget ske i Danmark? Næppe, selv om den nye miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har vist sig ganske opfindsom og har opfordret sine embedsmænd til at pakke en dårlig sag ind i to gode. Helt i strid med god forvaltningsskik. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nægtede jo også i et år at blive interviewet af Ekstra Bladet om Irakkrigen. Så tanken om at styre medierne er da tænkt i danske regeringskredse. Men i sammenligning med Pentagon er det jo i den blide ende . LAD OS TAGE en helt anden ende af samfundet til belysning af problemet med uafhængige eller uvildige eksperter: Bboligmarkedet. I næsten alle artikler om de muligvis faldende hus- og lejlighedspriser optræder eksperter. De fleste af dem kommer fra mæglerkæder, banker, sparekasser og kreditforeninger. Så de er ganske vist eksperter, men ikke uafhængige. De prøver naturligvis at være nøgterne. De skal jo også bevare troværdigheden. Men de er via deres ansættelse part i sagen. Derfor optræder de i Politiken og de fleste andre medier altid med en varedeklaration. Det fremgår, hvilken bank eller ejendomsmæglerkæde de arbejder for. For medierne kan ikke bare vende dem ryggen. For det første er der meget få økonomer uden for branchen, der beskæftiger sig intensivt med boligprisernes udvikling. De ved altså mere om lige netop dette emne end de fleste universitetsansatte økonomer, som vi ellers kunne spørge. For det andet er der ikke ret mange forskere på de økonomiske fakulteter, der går op i prisen på en toværelses i Elmegade på Nørrebro i København. For det tredje er Danmark et lille land med få eksperter i de fleste anliggender. Det vigtigste er, at alle kan se, hvad der foregår. OG SÅ ER vi tilbage ved krigen. Danske medier bruger for eksempel officerer fra Forsvarsakademiet til at udlægge teksten – med fuld varedeklaration. Der er lidt mere uafhængige folk fra Institut for Militære Studier og Dansk Institut for Internationale Studier, og der er forskere på universiteterne. Jeg hører gerne militære fagfolk forklare en krigs udvikling. Flere af dem er faktisk gode til det. Tidligere nævnte Poul Dahl kan godt sparke en debat i gang. Hvad man gør, hvis man griber nogen i Pentagons nyeste trick? Fyrer hele bundtet og kigger nye bedre efter i sømmene. Det sidste bør vi gøre under alle omstændigheder.