HANS BILLEDE er gået verden rundt. På BBC’s hjemmeside kan man læse en detaljeret levnedsbeskrivelse med navn og foto. Ekstra Bladet kalder ham slet og ret ’monsteret’. Leder man på internettet, er der 467.000 opslag, når man søger med både for-- og efternavn. Men I, kære læsere af Politiken, har hverken fået billedet at se eller kunnet læse hans fulde navn. Vi taler naturligvis om den 73-årige østriger Josef F., der i mere end 20 år holdt en af sine døtre indespærret i en kælder og misbrugte hende seksuelt. Hvorfor har Politiken ikke som næsten alle andre medier bragt billedet af ham? Det blev trods alt offentliggjort af østrigsk politi? Er hans forbrydelse ikke så brutal og nedrig, at han fortjener at komme på alverdens forsider? Der var naturligvis diskussion i redaktionsledelsen. Den endte med, at Politiken også i denne gruopvækkende sag følger både sine egne regler for journalistik og etik samt Pressenævnets ’Vejledende Regler For God Presseskik’. »Alt andet ville være provinsielt«, som avischef Jesper Friis siger. »Vi slækker ikke på principperne, fordi forbrydelsen er sket i Amstetten i Østrig og ikke i Varde i Jylland. Vi lever i en globaliseret verden, hvor alle medier er tilgængelige over hele kloden, så der gælder ikke andre regler for fjerntliggende bjerge end for Store Kongensgade i København«. REGLERNE er klare nok. I Politikens egne regler står, at vi »som hovedregel ikke nævner navne og andre oplysninger, der kan identificere mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte, medmindre væsentlig offentlig interesse taler for det«. Undtaget er personer med en fængselsdom på fire år eller mere, offentlige personer eller fare for forveksling med andre. I Pressenævnets regler står, at »en sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet«. Nå, men er det da ikke af almen interesse at få Josef F. i avisen med billede og fuldt navn? Nej, mener altså Politikens redaktionelle ledelse. Jeg er enig. Forbrydelsen er usædvanligt grusom, men det medfører ikke i sig selv ’almen interesse’ eller ’væsentlig offentlig interesse’. Både sagen i sig selv og dens perspektiver kan beskrives, selv om både forbryderen og ofrene er anonymiseret. Navn og billede er ikke nøglen til forståelse af forbrydelsen og heller ikke til mere principielle overvejelser. Som det er fremgået af Politikens spalter ugen igennem, kan forbrydelsen i kælderen alligevel beskrives i alle sine forfærdelige detaljer. Vi har også – med rette mener jeg – bragt billeder af fangehullet. De fik i hvert fald mig til at gyse. Tænk at sidde der bag en panserdør, uden dagslys – år ind og år ud. Det medfører heller ikke ’almen interesse’, at sagen er den anden i Østrig. Alle kan huske Natascha Kampusch, der blev kidnappet og holdt fanget i en kælder ved Wien i otte år. Hun undslap i august 2006 og har givet et større beløb til ofrene for Josef F.’s forbrydelser. Det er ikke almen interesse, men ren nyfigenhed. DET HAR I den interne diskussion været fremhævet, at Politiken efterhånden er eneste større massemedie, der ikke har bragt billede af Josef F. At det er et tomt slag i luften at lade være. Uden at være alt for hellig vil jeg mene, at netop i en så forfærdelig sag er det vigtigt at stå fast på principperne. Man har jo heller ikke lov at køre over for rødt, fordi de fem forankørende gør det. Men de kører gladeligt over for rødt, og de trykker gladeligt foto og navn. Politiken kan hverken dæmme op for det ene eller det andet. Jesper Friis har et argument mere. Nemlig at billede og fuldt navn ville bringe Josef F. yderligere i fokus og »dermed fjerne interessen fra alle de principielle aspekter af sagen. Hvordan kunne naboer, lejere i den lille ejendom, lærere, myndigheder og familie undgå at bemærke noget? Hvad er gået galt?«. Politiken kunne naturligvis på linje med mange andre medier bringe billedet med en sort bjælke. Så ville man kunne se en ældre mand, men ikke være i stand til at genkende ham, hvis man nogensinde skulle få lejlighed til at møde ham på gaden. Men her har vi en anden regel. Om brugen af billeder står i reglerne for ’Politikens journalistik og etik’, at vi »i forbindelse med kriminal- og retssager som hovedregel ikke bringer billeder, hvor personen er anonymiseret«. Så den slags gør vi ikke. BAG DET HELE ligger retsstatsprincipper. Det 73-årige ’monster’ har naturligvis rettigheder. Han er ikke dømt, selv om han i store træk har tilstået forbrydelsen. Han skal dømmes, før vi kender omfanget af hans ugerninger. De østrigske myndigheder, der slet ikke bryder sig om den megen omtale, har beskikket en af landets bedste advokater, Rudolf Mayer, som hans forsvarer. Han er medlem af bestyrelsen i foreningen af straffesagsadvokater og kendt for at tage opsigtsvækkende sager. Rudolf Mayer er i et interview med avisen Der Standard meget utilfreds med journalisternes snagen i Josef F.’s gøren og laden: »Det kan blive meget dyrt for medierne«. Han henviser til, at østrigske medier har overtrådt straffeloven ved at nævne gamle domme og ved at spekulere åbent over, hvad der foregik i kælderen. Det har simpelthen været for fristende for mange medier at smide ’monsteret’ for offentlighedens indre svinehund. Ingen har sympati for Josef F. Det har Politiken heller ikke. Vi tager ikke specielt hensyn til ham ved ikke at bringe billede og fuldt navn. Foreløbig. Alt taler nemlig for en dom på mere end fire år. Når den er faldet, bringer vi billedet. Det kan jeg næsten garantere.