Egentlig burde solen på et af Danmarks mest berømte logoer smile bredere end nogensinde. Trods voksende interesse for atomkraft mange steder i verden tyder intet nemlig på, at Danmark får atomkraft. »Nej, det er forbi. Tidspunktet er forpasset«, siger Siegfried Christiansen, formand for OOA Fonden. Men solen hænger lidt med mundvigene, fordi bl.a. Politiken har misbrugt logoet. I januar ændrede vi teksten, så der stod »Atomkraft? Ja tak« og i Sommermagasinet 27. juli på side 5 havde vi både lavet teksten om til »Familieliv? Nej tak« og tegnet en lille sut og hår på ansigtet. Det er en krænkelse af OOA Fondens rettigheder. OOA fik 1976 solmærket registreret som varemærke i Danmark, og fra 13. december 2004 har det som ’EU Community Trademark no. 004193091’ været beskyttet varemærke i alle 27 EU-lande. Solmærket har også et r i en rund cirkel til at markere det. Politiken og andre medier er velkomne til at bruge mærket i sin originale udformning som illustration til artikler om atomkraft, men ikke noget med at pille ved billede og tekst. I januar lovede vi at lade være at gentage fejlen, men det lykkedes desværre ikke. Så er det vist på tide med lidt baggrund: Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) blev oprettet 1974 og nedlagde sig selv 31. maj 2000. Da mente organisationen, at hovedmålet – ingen atomkraft i Danmark – var nået. Det skete sådan set allerede 1985, da et flertal i Folketinget besluttede at tage atomkraft ud af energi- og landsplanlægningen. Desuden kunne OOA 1999 fejre lukningen af den første reaktor på Barsebäckværket, der ligger 20 kilometer fra København. Siden 2000 har OOA Fonden så arbejdet med at beskytte solmærket som varemærke for den internationale modstand mod atomkraft. Det har i tidens løb været brugt af aktivister i mindst 40 lande, og OOA har ikke overblik over, hvor mange millioner mærkater det i alt er blevet til. Interessen er atter voksende, siger Siegfried Christiansen, og der er indgået kontrakter om brug af solmærket i 10-12 lande. Bl.a. er Slovenien og Hviderusland netop kommet med. Indtægterne går først og fremmest via WISE (World Information Service on Energy) i Amsterdam til kampagnen mod atomkraft: www.smilingsun.org. Solmærket er tegnet på et køkkenbord i Klostergade i Århus af Anne Lund, der dengang i 1975 studerede økonomi, og et par andre århusianske atomkraftmodstandere. I første omgang blev der kun trykt nogle få hundrede nålemærker til salg lokalt, og Siegfried Christiansen var kun moderat begejstret, første gang han så den smilende sol. Men OOA og andre atomkraftmodstandere tog det til sig, og logoet blev hurtigt en overvældende succes. Formentlig først og fremmest, fordi det skilte sig klart ud fra alle andre græsrodsbevægelsers symboler, hvor der var en del knyttede næver og røde faner. Mærket skulle være så venligt og høfligt, at »en pæn dame ville gå med det på en pæn trenchcoat«, som Anne Lund, der stadig er med i OOA Fonden, har sagt. Tilbage til misbruget, som Politikken af alle burde være først til at undgå. På side 2 i 1. sektion står allernederst hver dag en advarsel om at sakse for flittigt: »Artikler i Politiken må gerne citeres, når det sker inden for citatreglerne, med tydelig angivelse af Politiken som kilde samt dato. Erhvervsmæssig affotografering af Politikens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt«. Om det så er et medlemsblad i en lille roklub, kræver vi betaling for genbrug af et foto eller en artikel. Og ve den stakkel, der manipulerer med Politikens materiale. Solmærket har været ude i værre misbrug end Politikens. Bilfirmaet Mazda lavede i Østrig en kampagne, hvor teksten rundt om den smilende sol var lavet om til ’Teurer Sprit? Nein Danke’. I Århus Kommune lavede en magistratsafdeling en kampagne med teksten ’Kontrol? Nej tak’. Scandlines måtte også stoppe salgskampagnen med teksten ’Naturenergi? Ja tak’. Så der er brug for at holde øje med krænkelser af varemærket. Men solmærket er faktisk ikke Politikens eneste aktuelle problem med andres rettigheder. På internettet ligger der umådelige mængder af billeder, tekster og videoer, hvis ophavsret er beskyttet. Politikens netavis, politiken.dk, er flere gange løbet ind i problemer med ophavsret ved at linke direkte til for eksempel videoer på YouTube. Trods klare interne regler om først at undersøge ophavsretten har vi linket til film og videoer, der ikke må bruges erhvervsmæssigt, som det hedder. Selv om solmærket og film er på nettet, og selv om vi tror, de er allemandseje, er de beskyttet. Det må vi lære at huske.