Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den superblærede dækning af michelinstjernerne

Nærhedskriteriet er der ingen, der kan hamle op med. Bare det dog gjaldt over hele kloden.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen redaktion kan slippe godt fra at ignorere det nyhedskriterium, der hedder nærhed. Ikke kun i den geografiske betydning, der indebærer, at vi hellere skriver om begivenheder i Tåstrup end i Timbuktu. Men også når det gælder den nærhed, der handler om, hvad vi udsætter vore smagsløg for. Tuborg, tapas eller tobak.

Journalistisk giver det mening, når det nære ikke kun er interessant, men også relevant. Nogle kritikere mener, at vi på vor netavis har en tilbøjelighed til at tilsidesætte det relevante, når vi går for meget op i det nære.

På hjemmesiden Journalisten.dk kunne vi midt på ugen læse en kritik, der gik på, at politiken.dk og ibyen.dk i løbet af et døgn skrev hele 24 artikler om Michelinguidens uddeling af stjerner til danske restauranter:

»Og det er helt ude af proportioner«, mente Søren Storm Hansen fra det mediekritiske websted dSeneste på nettet.

»Politiken er et godt eksempel på, hvordan man ikke skal bedrive journalistik på nettet. Når der sker noget, kaster de artikler på webstedet i et rasende tempo og efterlader den sagesløse læser med et elendigt produkt«, skrev Storm Hansen i artiklen, som han supplerede med en liste med alle 24 artikler.

Formålet med de mange artikler var ifølge kritikeren at generere så mange sidevisninger som muligt.

»Flere sidevisninger giver flere annoncekroner, så det gælder om at dække enhver sag med mange artikler – jo flere, desto bedre. Resultatet er et dårligt produkt og en dårlig service for læserne«.

Var det en slem puritaner, der talte her, eller er der lidt om snakken?

Redaktionschef på politiken.dk, Christian Lindhardt, er lodret uenig i kritikken. Der har ikke været en eneste artikel for meget, siger han:

Nogle kritikere mener, at vi på vor netavis har en tilbøjelighed til at tilsidesætte det relevante, når vi går for meget op i det nære

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Vi har haft en superblæret dækning af Michelin. På ibyen.dk, hvor de fleste historier kørte, er uddelingen af stjernerne en af årets allerstørste begivenheder. Det interesserer læserne voldsomt, at danske restauratører er blandt de bedste i verden«, svarer han på Journalisten.dk.

Der er masser at glæde sig over, mener redaktionschefen: »Jeg sidder og skamroser det, vi har lavet. Det er masser af gode ting – nyheder, fakta og guides. Det eneste, som skulle have været anderledes, var, at Michelin lå som topnyhed på politiken.dk i fire timer, og det var lidt for længe«.

På redaktionens interne efterkritik er redaktionschefen gået mere i detaljer, og jeg vil her lukke læserne indenfor et øjeblik:

»Verden har jo stået på den anden ende det seneste døgns tid, fordi en flok kontrollanter fra Michelin har været forbi lille Danmark og tjekke vores restauranter. På Ibyen.dk er Michelin-dagen et af årets absolutte højdepunkter, og dækningen fik da også fuld pedal i går. Michelin-stoffet er særdeles populært hos brugerne, og de er det seneste døgn blevet budt på masser af gode vinkler, reportager og tv (...) men det kan diskuteres, om vi ikke holdt Michelin lidt for længe på toppen af politiken.dk. Først kl. 14 – efter fire timer – kom der en ny sag på toppen. SÅ vigtigt er Michelin trods alt heller ikke, selv om der blev skiftet vinkel i højt tempo. Læserne ville også have fundet det, selv om det havde ligget en tand længere nede ad sitet. Og man kan også diskutere, om det samlede tryk er i overkanten. Vi har produceret over 20 Michelin-enheder over det seneste døgn, og det er tæt på at være for meget. Men for Ibyen.dk er Michelin en af årets 2-3 største begivenheder, og det er helt grundlæggende en god historie, når danske restauranter udmærker sig i verdenseliten«.

Så vidt redaktionschefen. »Tæt på at være for meget«. Jeg lader den stå et øjeblik.

Så til et lille eksperiment. Jeg har tastet ordet ’rygekabine’ ind i søgefeltet på politiken.dk og vupti, op er der kommet hele 46 hits. Første uge af marts fyldte den sag rigtig meget, måske for meget. Politikernes selvransagelse indfinder sig i en artikel publiceret 8. marts med denne overskrift: ’Venstre: Rygekabinen overskygger vores politik’. I artiklen citeres Venstres nytiltrådte partisekretær Claus Søgaard-Richter for følgende:

»Denne her sag er begyndt at overskygge vores politiske arbejde. Venstre arbejder for at skabe resultater for Danmark, og vi står over for store udfordringer. Derfor har Venstres forretningsudvalg besluttet at betale regningen, så vi kan diskutere noget andet end rygekabiner«.

Det fremgår af artiklen, at Danmarks liberale parti vil sende en check på 110.600 kroner til Statsministeriet til at dække udgifterne for partichefen Lars Løkke Rasmussens rygekabine, som han fik installeret i Statsministerkontoret, da han sad der.

Vi kunne i stedet have skrevet: ’Venstre betaler 110.600 kroner for at generobre muligheden for at diskutere de reelle politiske og økonomiske udfordringer for Danmark’.

Mens dækningen af Michelinstjernerne kørte for fuld pedal, holdt jeg øje med nogle helt andre stjerner et helt andet sted på kloden. Ovre i Beijing falmede en af de helt store politiske stjerner temmelig uventet. Partichefen i Chongqing, Kinas og verdens største by, mistede sit job. Bo Xilai hedder han, og det skete, netop som det kinesiske kommunistparti havde pakket ned efter afholdelsen af den årlige samling i Den Nationale Folkekongres.

Havde jeg skrevet udlandsnyheder for politiken.dk den dag, ville jeg have givet den historie ’fuld pedal’.

Redaktionschefen havde næppe rost mig for en sådan indsats, for der er ikke meget Michelinglamour i Kinas Nationale Folkekongres eller millionbyen Chongqing. Derovre har de bl.a. diskuteret, om de kan slippe for det globale ansvar, der følger med at være verdens næststørste økonomi.

Her er så mit nærhedskriterium: Muligvis bruger Folkekongressen ikke rygekabiner, men i Chongqing kan de helt sikkert producere dem.

Gad vide, om de ville kunne levere os en model, der koster noget mindre end 110.600 stykket?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden