Er det en naturlov, at journalistik skal være negativ?

Lyt til artiklen

I sidste uge klagede jeg over, at vi fik aktindsigt i alt for meget, da der var landet en bunke papirer fra flyvevåbnet – i denne uge havde jeg tænkt mig at være muggen over udsigten til, at den reviderede offentlighedslov vil give aktindsigt i alt for lidt. Er der ikke det ene, så er der det andet, som kællingen sagde, da hun fik næseblod. Men jeg ændrede planer i løbet af ugen, i takt med at det strømmede ind med nedtrykkende målinger af pressens troværdighed og omtale af journalisters forkærlighed for det negative. Det burde være nemt at fastslå med en dna-prøve, hvem der kan blive journalist, for de særlige brokkeanlæg, der disponerer for et liv i dansk presse, kan umuligt være til at tage fejl af. Da jeg redigerede Bagsiden, kom den til at lægge plads til spalten Dag til dag som resultat af det eneste tilbagetog, jeg mindes at have set daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden foretage. Det rummede ligefrem elementer af panik. Vi havde i årtier bragt Dag til dag i kultursektionen. Men nu skulle pladsen bruges på noget mere fornuftigt. Der var ingen grund til, at læserne skulle læse om andre læseres observationer ved foderbrættet: »se, en pudseløjerlig vipstjert – hvor mon sådan en fætter er på vej hen?« eller om læsernes børnebørns finurlige fortalelser. Det skulle være slut, besluttede Tøger. Hvorefter rummeter efter rummeter af brænde væltede ned over chefredaktørens syndige hoved.

Sådan bliver journalister mere troværdige Læserne gjorde tindrende klart, at de var væsentlig mere interesseret i vipstjerter og børnebørn end i flere kloge analyser af Moldovas stenede vej ind i EU, og hvad vi ellers kunne finde på at fylde i avisen. Så et tilbagetog blev indledt. Hvilket Bagsiden skulle hjælpe med. Den skulle daglig bringe små causerier – ikke skrevet af læserne, for så langt gik tilbagetoget trods alt heller ikke – men af otte-ti medarbejdere, der formodedes at kunne ramme en pudseløjerlig tone. Og nu kommer pointen: Selv om det var fremragende kolleger, der udgjorde skriveholdet, anslog vi fra første dag en negativ tone. Væk var den taknemmelige kvidren ved fuglebrættet. Nu var temaet altid noget, nogen havde gjort galt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her