Betaling. Fra maj i år skal der tegnes et abonnement, hvis man fortsat vil læse nyheder på politiken.dk.
Foto: JENS DRESLING

Betaling. Fra maj i år skal der tegnes et abonnement, hvis man fortsat vil læse nyheder på politiken.dk.

Læsernes Redaktør

Nye tider for gratisterne

Endelig er tidspunktet kommet, hvor vi gør op med gratisprincippet for journalistik på nettet.

Læsernes Redaktør

Med risiko for at lyde lidt for højtidelig vover jeg her en påstand:

For den branche, som nærværende avis er en del af, bliver de kommende måneder historiske. Efter mange års tilløb gør vi om kort tid op med gratisprincippet for de nyheder og det baggrundsstof, vi lægger ud på nettet. For politiken.dk bliver en betalingsavis i slutningen af maj.

Det indebærer, at brugerne uden beregning kan læse 25 artikler om måneden på den stationære eller bærbare computer, den smarte mobiltelefon eller iPaden og dens konkurrenter.

Men for dem, hvor nysgerrigheden og videbegærligheden giver lyst til mere, kommer der et betalingskrav. De vil blive bedt om at tegne et digitalt abonnement til 44 kr. om måneden.



»Vi er de første, der er ude med den her model på det danske marked, og derfor har vi også diskuteret prisen en hel del. Men prisen skulle cirka være den samme som en god kop kaffe«, forklarede vor digitale chefredaktør, Lars Grarup, først på ugen.

Lad os lige få slået fast, at abonnenter på den trykte udgave af Politiken og på e-avisen vil have fri adgang til hele politiken.dk også efter indførelsen af de digitale abonnementsformer.

Det indlysendespørgsmål, der trænger sig på i dette historiske vadested, er naturligvis:

Hvorfor har ikke bare politiken.dk, men også de konkurrerende netmedier i så mange år accepteret dette gratisprincip?

Man kan bebrejde os, at vi lod gratisprincippet regere for længe

At når nyhederne blev skrevet til nettet, så kostede det ikke noget, men når vi formidlede ord, budskaber, fotos og tegninger på bearbejdet træ fra Finland, så var der ingen vej uden om giro- eller dankortet?

Denne diskussion har udspillet sig i forskellige varianter siden midten af 1990’erne, da udviklingen af nettet begyndte at tage fart, og jeg har her lyst til at referere to af debattens hovedsynspunkter. Det ene går i korthed ud på følgende:

Vi vænnede meget tidligt læserne til, at nyheder på nettet er gratis. Dermed devaluerede vi ikke bare nyhedernes værdi, men også værdien af journalister som formidlere, der kan noget særligt.

Med gratisprincippet begyndte vi at eliminere vores egen profession til fordel for fribyttere på Google, Facebook og andre steder, som en redaktør formulerede det for et par år siden.

Udfordringen er, konkluderede han, at fortælle læserne, at kvalitet koster, også ude på det store digitale ocean. Lykkes vi ikke med det, vil vore kunder flytte fra analoge aviser til de digitale platforme, mens pengene ikke flytter med.



Det andet hovedsynspunkt har været, at dagbladene ikke havde noget valg, da de slap nyhederne gratis fri på nettet. Situationen dengang var, at når prisen blev holdt på nul kroner, var der et publikum, man kunne nå, mens der med betaling for nyheder ikke ville have været et publikum.

Men det var dengang. En anden sagkyndig skrev, at den egentlige årsag til, at dagbladene ikke har kunnet gøre nyheder på nettet til en fornuftig forretning, var manglen på innovation:

»Bag denne ligger et defensivt og opgivende tankesæt som giver sig udslag i urealisme omkring nyhedsmarkedet, forbitrede angreb på konkurrenter (som f.eks. Google) og total mangel på konstruktive løsninger i form af attraktive nye nyhedsprodukter (...) man snakker i én uendelighed om kvalitet i journalistikken og er ubeskeden nok til at fremhæve sig selv som de bedste forvaltere af denne journalistiske kvalitet – men det bliver i store træk kun ved snakken«.

I årevis har vi kæmpet med dogmet om, at den journalistiske dybde og kvalitet fandtes der, hvor vi formidlede ord og billeder på bearbejdet finsk træ, mens den digitale nyhedsstrøm var letfordøjelig og overfladisk.

Vi vænnede meget tidligt læserne til, at nyheder på nettet er gratis. Dermed devaluerede vi ikke bare nyhedernes værdi, men også værdien af journalister som formidlere, der kan noget særligt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men denne opdeling er falsk. Det er med stor klarhed blevet dokumenteret af den reportageserie om prostitution, som er blevet publiceret ugen igennem både i papiravisen og på politiken.dk.

Ingen kan være i tvivl om, at denne serie har et højt journalistisk ambitionsniveau, og den har fra begyndelsen været tænkt som et projekt, der primært skulle publiceres digitalt. Efterfølgende viste den sig også egnet til at udkomme på finsk træ.



Nærværende signatur kan derfor erklære sig helt uenig med budskabet forleden i en mail fra en læser, hvori det bl.a. hed:

»Jeg synes, der er for meget stof, der havner på netudgaven, gratis. Jeg forstår, at I gerne vil lokke kunder til med en flot artikelserie som Bordellet, men er det ikke netop den slags, der burde være forbeholdt betalende læsere? Jeg kan acceptere de mindre gode nyheder, der ryger på nettet, men det her er efter min mening at snyde sine betalende kunder«.

Hus forbi, kære læser. Man kan bebrejde os, at vi lod gratisprincippet regere for længe.

Men disse tider er uigenkaldeligt forbi. Heldigvis. Velkommen til den digitale betalingsvirkelighed. Den er kommet for at blive.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce