Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

rundspørgen. Vi laver typisk vores rundspørger blandt fagpersoner, men har ikke de baggrundsoplysninger, der er nødvendige for at foretage såkaldte frafaldsanalyser.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

rundspørgen. Vi laver typisk vores rundspørger blandt fagpersoner, men har ikke de baggrundsoplysninger, der er nødvendige for at foretage såkaldte frafaldsanalyser.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv redaktionen kan tage fejl og tillægge rundspørge for stor vægt

Vores rundspørger er ikke statistisk repræsentative undersøgelser. De udtrykker blot en tendens

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når jeg ser en fugl, der går som en and og svømmer som en and og rapper som en and, så kalder jeg den fugl en and

James Whitcomb Riley (1849-1916)

Den amerikanske forfatter, der har leveret dagens citat – det bliver han i hvert fald tillagt – lyder til at have været en fornuftig mand.

Men han kunne have fået problemer med de mange rundspørger, vi bringer i avisen.

For ved første øjekast ligner de statistisk repræsentative undersøgelser, de rummer procentangivelser som statistisk repræsentative undersøgelser, og redaktionen bruger dem på samme måde som statistisk repræsentative undersøgelser som grundlag for masser af journalistiske artikler – i den forløbne uge om lærernes forventninger til folkeskolereformen.

Men vores rundspørger opfylder ikke kravene til statistisk repræsentative undersøgelser.

De udtrykker en tendens, men de tager for eksempel ikke højde for, om de, der svarer, ligner hele den gruppe, man vil undersøge.

Vi laver typisk vores rundspørger blandt fagpersoner, men har ikke de baggrundsoplysninger, der er nødvendige for at foretage såkaldte frafaldsanalyser.

Af samme grund gør vi både i selve artiklen og i faktabokse opmærksom på, at der er tale om en rundspørge, der alene udtrykker en tendens.

Det er ikke godt nok, mener flere læsere – jeg gengiver i forkortet udgave en af ugens indvendinger:

»Der er tale om dårlig forskning, og når tallene bruges, som man gør, er resultatet også dårlig journalistik. Man har via Danmarks Lærerforening sendt et spørgeskema ud til 4.000 lærere. Det skema har 930 lærere besvaret, dvs. 23 procent. Af dem har 56 procent svaret, at de er ’helt uenige eller delvist uenige i, at børnene lærer mere med den nye reform’. Heraf følger i hvert fald tre problemer: For det første er svarprocenten så lav, at undersøgelsen intet siger (...), for det andet svarer man på et hypotetisk spørgsmål: Lærer børnene mere med den nye reform? Det kan ingen jo vide med sikkerhed. (...), for det tredje er spørgsmålet udformet uheldigt: Lærer børnene mere med den nye reform? Personligt vil jeg formode det, men det sikreste er at svare, at de nok lærer cirka det samme som i dag. I så fald er det korrekte svar, at man er helt eller delvist uenig i udsagnet, at de lærer mere med reformen (...) Det, vi i kraft af Politikens undersøgelse ved med sikkerhed, er, at ca. 520 af vores i alt ca. 49.000 lærere har besvaret det hypotetiske spørgsmål, om børnene lærer mere med folkeskolereformen, med et: Nej, det tror vi ikke. Ikke desto mindre lyder overskriften: ’Lærere: elever bliver skolereformens tabere’. Hermed bliver dårlig forskning til dårlig journalistik«.

Pointen er imidlertid, at der ikke er tale om forskning. Det var en rundspørge, vi viderebragte resultaterne af, og det ser jeg ingen problemer i, når det klart fremgår, hvad det er, vi præsenterer for læserne. Hvilket det gjorde.

Ikke desto mindre burde redaktionen efter min mening overveje, om man kunne gøre deklarationen endnu tydeligere.

Der står allerede i artikler og faktabokse, hvad præmissen er, men det kan næppe blive tydeligt nok.

Som jeg ser det, er der ingen grund til at tro, at det er dårlig journalistik, der kommer ud af rundspørger.

Det er en journalistisk arbejdsmetode, der har været brugt siden tidernes morgen, selv om den unægtelig er blevet sat voldsomt i system med vores researchafdeling, der er bemandet med specialuddannede folk.

Vi skal altid være kildekritiske. Vil en journalist vide, om der bliver solgt mange cykellygter, ringer han til fire-fem cykelhandlere.

Siger de, at de sælger mange, skriver journalisten, at en rundringning viser, at der bliver solgt mange cykellygter.

Det er imidlertid indlysende, at en cykelhandler kan have mange gode grund til at overdrive: Måske er det pinligt at indrømme, at der ikke er solgt en eneste – måske vil han gerne give indtryk af, at han er ved at have udsolgt, så flere kunder skynder sig hen til butikken. Det kan vi umuligt vide.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men sandsynligheden taler for, at der nok bliver solgt nogenlunde det antal, cykelhandlerne siger. At vi kort sagt kan udlede en tendens.

Samme tendens udleder vi, når vi videregiver resultaterne af rundspørger, men det er altafgørende, at vi lægger alt frem for læserne, så de kan vurdere hele grundlaget.

Hvor mange er spurgt, og præcis om hvad? Hvor høj har svarprocenten været?

Vi må imidlertid indrømme, at vi er på gyngende grund, for nogle læsere vil overse vores deklarationer – ganske som vi selv glemte at tage forbehold i den ledende artikel på forsiden onsdag, hvor vi blandt andet konkluderede, at »det nu er mere end halvdelen af lærerne, der afviser, at reformen vil komme eleverne til gode«.

Det kan man kun opfatte, som at vi henviste til en statistisk repræsentativ undersøgelse. Hvilket vi ikke gjorde.

Men det, at en artikel bygger på en rundspørge, gør den ikke til en and.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden