Jeg har lige afleveret min halvårsberetning til redaktionen og chefredaktionen, og her følger traditionen tro et sammendrag.
Medmindre redaktionen begår særlig iøjnefaldende fejl, ligger den daglige mængde klager omkring 20, og fordelingen er også forbavsende stabil: Omkring 70 procent af klagerne drejer sig om faktuelle fejl, 20 procent om sproglige emner, 7 procent om abonnementsforhold, Plus-arrangementer eller andet, der er redaktionen uvedkommende, og kun omkring 3 procent drejer sig om presseetik.
I min seneste halvårsberetning noterede jeg, at der tilsyneladende er færre fejl i citater, efter at redaktionen indførte fakta- og citattjek som fast procedure. Det hører nu til sjældenhederne, at der er uenighed om, hvad der er sagt eller ikke sagt i et interview med en kilde, og det er selvfølgelig glædeligt.
Til gengæld er der stadig mange faktuelle fejl, som burde have været fanget.
Et sted, hvor der er særlige problemer, er i de meget korte tekstelementer, der indledes med et tal. Grafisk er de med til at bryde ensformigheden på en side, men ofte er de blevet forkortet så meget, at læserne må sidde tilbage med en følelse af at blive snydt for vigtige informationer.
Servicestoffet, som vi får udefra, som tv-oversigterne og vejret, rummer stadig alt for mange fejl, mens redaktionen især bøvler med store tal, navne geografi, fremmedsprog og fuglearter.
Desværre kan Læsernes Redaktør også stadig begå fejl i sine rettelser – hvilket er ganske særlig kikset.
Hvad angår sproget i avisen, skal vi huske på, at gennemsnitslæseren lærte dansk for omkring 50 år siden. At dømme efter tonen i de mange sprogklager, irriterer det læserne voldsomt, hvis sproget ikke er i orden – enten på grund af egentlige fejl, eller fordi vi har valgt den moderne af to ligeværdige staveformer.
På etikområdet er det mit indtryk, at redaktionen bakker op om både de vejledende regler for god presseskik og det interne regelsæt, ’Politikens journalistik og etik’. Det sker, at journalisterne eller chefredaktionen ser anderledes på en sag end Læsernes Redaktør, men jeg oplever intet pres eller indblanding i mit arbejde.
Som bekendt kan jeg selv vælge, om den, der klager, eller den, der klages over, skal synes, at jeg tager fejl i min afgørelse.
Avisen modtog i halvåret fire kendelser i Pressenævnet, hvoraf den ene gik redaktionen imod. Den sag, der udløste kritik, drejede sig om, at netavisen til en artikel om overspisning bragte et billede af to kvinder.
De mente, at de var blevet genkendt, og klagede til Pressenævnet, fordi de følte sig krænket. De påpegede, at de ikke led af overspisning. Redaktionen mente, at kvinderne var fotograferet på en måde, så de var helt anonyme, men Pressenævnet gav dem medhold.
I de tre klagesager, hvor klagerne ikke fik medhold, mente en advokat, at hans faglige kunnen blev draget i tvivl, en ejer af en vinbar syntes, at en anmeldelse var utilstedelig, og en forfatter mente, at udtalelser, hun havde fremsat som ironiske, var blevet taget for pålydende, og at hun derfor var blevet stillet i et dårligt lys.
Skriv kommentar