Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politik og seksualitet

Uklogt at halse efter mere hårdtslående konkurrenter.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Denne tekst skulle gerne munde ud i et afbalanceret udsagn om, hvorledes vi her i avisen, både i papirudgaven og i vor digitale udgivelse, skriver om folks seksuelle orientering. Emnet er ikke så ligetil, hvad man kan forvisse sig om ved at studere en anden af de aviser, der udgives fra matriklen her på Rådhuspladsen.

Seksualitet er, needless to say, noget meget privat, men også noget meget almenmenneskeligt. Det er derfor vigtigt, hvilke ord vi sætter på denne del af tilværelsen, for billeder alene gør det ikke.

Om end jeg hører til dem, der i årtier har ment, at Ekstra Bladets Side 9-pige hører til i Kulturministeriets kanon, så er det ikke et standpunkt, jeg har kunnet komme særlig langt med her på stedet.

Inden jeg kommer til det med den redaktionelle håndtering af folks seksualitet, skal vi lige et par omveje.

Også på nettet tager vi nu penge for at levere den vare, som nyheder og debatindlæg er. Når vi kræver betaling af brugerne, kan disse indlysende nok kræve, at vi leverer noget, hvor mængden af fejl er faldende.

Derfor gør det ondt, når en mail fra en læser forleden indeholdt følgende bemærkninger:

»Generelt synes jeg, der er et faldende niveau, både hvad angår det skriftlige, altså sprog, stavning og helt formelle fejl i artiklerne (...). Det virker simpelthen, som om tingene går alt for hurtigt.

Det er jeg ked af, for det kan betyde, at andre danske webmedier som jp.dk, berlingske eller andre fremover vil være et bedre alternativ.«

Vi vil hjælpe os selv og vort voksende antal læsere af vort digitale stof gevaldigt, hvis politiken.dk fik sin egen korrekturafdeling.

Læsere, der er enige i dette synspunkt, må gerne skrive direkte til direktionen med kopi til Læsernes Redaktør.

Hurtighed i publiceringen er et af de afgørende kriterier for udgivelsen af vor netavis, men det må ikke gå ud over nøjagtigheden.

Først på sommeren blev vor troværdighed sat på en alvorlig prøve, da vi i en overskrift meddelte, at Venstres formand ville gå af. Næste morgen vågnede danskerne som bekendt op til stribevis af dementier og bortforklaringer.

Problemet dengang var, at vor politiske redaktør, som befandt sig i Odense sammen med konkurrenterne, havde meddelt historien til en kollega her på Rådhuspladsen, som omgående gik til tasterne og skrev den nyhed, der senere på døgnet viste sig ikke at holde.

Redaktionen har siden vedtaget, at det fremover er den udsendte medarbejder, der skriver den slags historier, og at det ikke rækker med en kildehenvisning, der bygger på, at vi bare har ’erfaret’ noget.

At redaktionen ’erfarer’ kan være et skalkeskjul for, at vi langtfra er sikre på nogle bestemte oplysninger.

Forleden bestod vi denne duelighedsprøve, da vi beskrev lederskiftet i Det Konservative Folkeparti. Ganske vist kom vi et kvarters tid senere med nyheden i forhold til konkurrenterne. Men da vi publicerede, kunne vi som eneste medie citere den afgående leder, Lars Barfoed.

Dramaet hos de konservative stoppede ikke her. Tirsdag aften kl. 22.00 bragte fyens.dk et langt interview med den ny partileder under overskriften: ’Adoptivbarn, homoseksuel og kristen’.

Halvanden time senere havde politiken.dk samme person i en såkaldt citathistorie, hvor overskriften var: ’Søren Pape Poulsen: Medierne spørger til min homoseksualitet’.

Den er vi ikke stolte af. For som vor digitale redaktionschef udtrykker det: »Søren Pape Poulsens og andres seksualitet er ikke en nyhed på Politiken. Citathistorien skulle derfor ikke have været bragt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den eneste omstændighed, der kan berettige journalistik om en politikers seksuelle orientering, vil være, at den konkret påvirker politiske beslutninger eller et partis vælgerudvikling«.

Vi lader den stå et øjeblik. Den nye konservative partileder har været befriende åben og ærlig om sine dybt personlige forhold.

At hans parti, som mere end andre har ført sig frem som værner af klassiske familiedyder, nu ledes af en repræsentant for et seksuelt mindretal, må siges at være noget af en milepæl i danmarkshistorien.

Lad os se, når vælgervandringerne bliver sat under lup efter næste folketingsvalg, om de konservative kommer til at bløde vælgere i tusindtal til først og fremmest Dansk Folkeparti, der af mange opfattes som det virkelige konservative parti hertillands.

Så allerede nu kan det forudsiges, at vi efter næste valg kommer til at stille Pape Poulsen et spørgsmål, der vil lyde noget i retning af: Var det klogt, at du var så åben om din seksuelle orientering?

Nogle af vore konkurrenter vil gøre det på mere hårdhændede måder. Her på stedet kan vi på en hensynsfuld måde forklare, at der kan være relevante sammenhænge mellem sex og politik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden