Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Interview. Her ses Aller-direktør Pål Thore Krosby, som for nylig blev intviewet i Politiken.
Foto: DITTE VALENTE (arkiv)

Interview. Her ses Aller-direktør Pål Thore Krosby, som for nylig blev intviewet i Politiken.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læsernes redaktør: En ærgerlig accept

Et interview med Allers topchef blev til på to betingelser. Den ene burde redaktionen have afvist.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Betingelserne for at delagtiggøre avisen i indholdet var, at det først måtte deles med andre i dag, hvor ledelsen har haft tid til at drage »personalemæssige konsekvenser« af rapporten. Vi har derfor ikke kunnet spørge andre kilder ind til konklusionerne.

Fra Politikens interview fredag 27. juni med Aller-direktør Pål Thore Krosby.

Umiddelbart ser de harmløse ud, de to sætninger, der indleder dagens klumme. Jeg har heller ikke hørt fra en eneste læser, der ville klage over, at vi helt åbenlyst lovede Allers topchef, at vi ikke ville ringe rundt og kontrollere de oplysninger, han kom med, da han inviterede os til at få en orientering om, hvad der står i den interne advokatundersøgelse af Se og Hør-sagen.

Jeg har i denne uge især hørt fra lærere, der siger, at de har læst – eller i hvert fald købt – Politiken for sidste gang. Årsagen er en klumme forleden, hvor en medarbejder på avisen ytrede tvivl om lærernes reelle vilje til at føre folkeskolereformen ud i livet.

Det undrer mig, at man det ene øjeblik kan stå og undervise børn og unge i, at man her i landet må sige og skrive, hvad man vil, og i næste øjeblik siger sin avis op, fordi man er uenig i nogle af de meninger, den rummer. Selv om dagens emne egentlig er et andet, er jeg nødt til at minde om, at der sagt meget firkantet er to genrer i avisen.

Den ene er ’almindelig’ journalistik, som er tilstræbt objektiv. Det er typisk nyhedsartikler, hvor skribenternes egne meninger er aldeles uønskede. Der gælder tværtimod et udtrykkeligt krav om fairness, og at alle berørte parter kommer til orde.

Den anden genre er subjektiv. Det er de mange læserbreve, klummer, kommentarer, ledende artikler og alt det andet meningsstof. I alle tekster i den kategori er skribentens meninger særdeles velkomne.

Det er klart, at det styrker ens sag, hvis man kan argumentere sammenhængende, men mene og skrive, hvad man vil – og provokere – det må man gerne. Andre kan så mene og skrive det modsatte. Det er kernen i demokratiet.

Mange læserindlæg, der kritiserer avisen og navngivne medarbejdere, bliver bragt – til tider i et omfang, så man kan mene, at det er rigeligt, når man også har en kanalje som mig til at kværulere.

Hvilket jeg vil benytte lejligheden til at gøre. Det skal i hvert fald diskuteres, hvorfor vi forleden accepterede to betingelser for at få et interview med Aller-chefen: Dels at vi ville vente med offentliggørelsen, dels at vi ville undlade at ringe til andre kilder.

De vejledende regler for god presseskik understreger, at vi har en pligt til ikke at give efter for pres: »Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling«, står der i reglerne, som vi skal følge, og som Pressenævnet arbejder ud fra.

Vores egne etiske regler siger om samme emne: »Politiken er kritisk over for fælles klausuler, som kilder stiller op over for medier. Men avisen er ikke afvisende over for fælles klausuler, der kan forbedre vores arbejdsvilkår og resultere i grundigere og bedre gennemarbejdet journalistik. Klausuler, der anses for at være konkurrenceforvridende eller har andre negative konsekvenser for avisens journalistik, tages op til konkret afvejning og vurdering i et samarbejde mellem journalisten, redaktionschefen og chefredaktionen«, hedder det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den typiske klausul gælder tidspunktet for offentliggørelsen af journalistik om store sagskomplekser. Den slags betingelser plejer vi at efterleve, for det giver god mening, at medierne får tid til at arbejde grundigt med et stort materiale.

Langt mere betænkeligt er det at gå ind på en betingelse om, at vi ikke vil kontakte andre om en given sag. I dette tilfælde kunne det se ud, som om Allers direktør ville forhindre os i at ringe til manden, der med sin bog satte hele Se og Hør-sagen i gang, journalist Ken B. Rasmussen, og stille et spørgsmål, der i den uvenlige version ville lyde: Er Aller-undersøgelsen noget makværk?

Heldigvis blev der stillet kritiske spørgsmål til Pål Thore Krosby undervejs, ganske som det er sket både før og efter i dækningen af hele sagen:

Hvordan kan undersøgelsen konkludere, at tys-tys-kilden først begynde at levere oplysninger i efteråret 2008, når historien om prins Joachims bryllupsrejse blev bragt tidligere? Hvor stor værdi kan man overhovedet tillægge undersøgelsen, når chefredaktører og andre helt centrale personer har nægtet at bidrage?

Selv om vi selvfølgelig gjorde læserne opmærksom på de betingelser, der gjaldt, burde vi have stået fast på, at vi selv bestemmer, hvilke kilder vi vil kontakte. Mener jeg. Men andre må meget gerne mene noget andet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden