Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læsernes redaktør: Læserne vil have papir

Læserne accepterer mange fejl, men da vi enkelte dage kun udkom som e-avis, blev der ballade.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert halvår skriver jeg en intern beretning om Læsernes Redaktørs arbejde, og den følger her i stærkt forkortet udgave. Klagemængden er forbavsende konstant: Der kommer i snit 15 henvendelser dagligt – langt færre i ferieperioder og væsentlig flere, når vi begår simple sprogfejl på forsiden.

Også da vi kom for skade at skrive, at Danmark takket være Femernforbindelsen vil blive landfast med Tyskland, ilede mange læsere os til hjælp – der kom ligefrem mange invitationer til kaffe i det sønderjyske med efterfølgende ahaoplevelse.

Avisen rummer stadig alt for mange simple fejl, der nemt kunne have været undgået, og jeg har opfordret redaktionen til at stramme op: Det skriveprogram, vi bruger, er rent faktisk konstrueret, så vi på sekunder kan tjekke både stavning og fakta.

Tanketorsk må vi selv udrydde.

Det kan ikke værdsættes nok, at læserne tager sig tid til at melde om fejl: Det sikrer, at størstedelen af de alvorlige fejl bliver opfanget og rettet, men frem for alt vidner det om en helt imponerende loyalitet over for avisen.

I første halvår reagerede mange læsere skarpt på, at store dele af liste- og servicestoffet var flyttet på nettet. De forventer at kunne finde det i deres trykte avis og bruger blandt andet det argument, at de betaler over 4.000 kroner om året for deres abonnement.

Ikke mindst flytningen af sportsresultaterne gav voldsomme reaktioner, og læserne fik gennemtrumfet, at resultaterne vendte tilbage.

Der kom også skarpe reaktioner, da avisen udkom 2. påskedag – dog udelukkende som e-avis, og det faldt sammen med, at vi bragte Klaus Rifbjergs nekrolog, der således aldrig kom på tryk i Politiken.

Det blev adskillige læsere meget vrede over, og efter at have sundet sig besluttede chefredaktionen, at det er forbi med udelukkende at udsende e-aviser på de tidligere avisløse helligdage. Det er efter min mening en ualmindelig klog beslutning. En del læsere giver fra tid til anden udtryk for, at papiravisen udsultes til fordel for netavisen, og nogle føler sig direkte provokeret over at finde henvisninger til nettet i deres trykte avis.

Pressenævnet afsagde tre kendelser i sager mod Politiken i første halvår:

En forening mente, at den i en klumme blev beskyldt for at sympatisere med en morder, men den udlægning afviste Pressenævnet.

Det kan ikke værdsættes nok, at læserne tager sig tid til at melde om fejl

En anden sag drejede sig om en yderst uheldig fejl i en forsideartikel om teleselskabet 3: Vi skrev, at selskabet slet ikke havde betalt skat i Danmark, selv om det havde tjent halvanden milliard kroner. Den helt centrale oplysning, at selskabet bare havde benyttet sine helt lovlige skattefradrag, fik læserne først inde i avisen. Nævnet afgjorde, at vi efterfølgende havde rettet fejlen tilstrækkeligt.

I en tredje sag kritiserede nævnet derimod, at et boligudlejningsfirma ikke var kommet til orde i en kritisk artikel, at en overskrift havde været formuleret urimeligt, og at artiklen rummede forkerte oplysninger.

Af hensyn til kildebeskyttelsen og avisens generelle troværdighed er det afgørende, at redaktionens it-sikkerhed er i orden. Der er derfor udarbejdet et sæt regler om god it-hygiejne, og det er skrevet ind i det interne etiske regelsæt, at redaktionen skal være særlig omhyggelig med oplysninger, der håndteres digitalt.

Redaktionens etiske regler blev også ændret for at få kildevalget til at passe med befolkningens sammensætning. En optælling i september 2014 tydede på alvorlige skævheder: 3 ud af 4 kilder er mænd, og kun 4 procent er kilder med minoritetsbaggrund.

Det er målet, at der i 2018 er rettet op på skævhederne, så kvindelige kilders andel er 50 procent, og kilder med minoritetsbaggrund udgør 10 procent. I de etiske regler står der nu:

Vi tilstræber mangfoldighed i valg af emner og kilder for at afspejle befolkningens sammensætning, hvad angår køn og etnicitet, så dels flere kvinder, dels flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk kommer til orde i Politikens journalistik ...

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hele regelsættet, ’Politikens journalistik og etik’, kan findes på webadressen pol.dk/874841.

Det er et problem, at ministre, erhvervsledere og andre kilder i stigende grad afviser at lade sig interviewe til kritiske artikler og i stedet sender debatindlæg, der går i rette med avisens artikler. Vores regler foreskriver, at indlæg, som kritiserer redaktionen, kun undtagelsesvis forsynes med en kommentar.

Det skal forhindre, at avisen altid får det sidste ord, men set fra læsernes synspunkt må det virke sært, at redaktionen ikke svarer på angrebene.

Der er derfor indført følgende standardtekst:

NN har ikke ønsket at medvirke til interview i forbindelse med Politikens kritiske journalistik i avisen, men har i stedet valgt at præsentere sin egen version af sagen i dette debatindlæg. Red.

Den kan man desværre komme til at se hyppigt ved indlæg fra ministre, erhvervsledere og andre, der ønsker at styre, hvad der skrives om dem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden