Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen.

Tegning: Per Marquard Otzen.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læsernes redaktør: Ja, vi får oplysninger ad ulovlige veje

Ugens læserspørgsmål spændte vidt: Fra vores tys-tys om tys-tys-kilden til test af akaciehonning.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fejl og fakta-spalten i hverdagsavisen levner sjældent plads til at give svar på læsernes generelle spørgsmål. Det skal dagens klumme rette lidt op på, så den vil undtagelsesvis have to emner – fra så forskellige dele af tilværelsen som vores omtale af aktørerne i Se og Hør-sagen til test af honning.

Adskillige læsere har spurgt, hvorfor vi ikke har sat navn på tys-tys-kilden – selv ikke efter at han fik halvandet års fængsel i Se & Hør-skandalen. Jeg skal være den første til at indrømme, at det kan virke sært, og vores praksis er da også ofte til debat internt. Vores etiske regler siger, at:

Politiken nævner som hovedregel ikke navne og andre oplysninger, der kan identificere mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte, medmindre væsentlig offentlig interesse taler for det og/eller

– vedkommende er idømt en fængselsstraf på fire år eller derover,

– vedkommende er valgt til et offentligt hverv eller er en central beslutningstager i erhvervslivet, i en organisation eller i en offentlig instans,

– vedkommende kan forveksles med andre, og hensynet til disse andre gør offentliggørelse nødvendigt.

Reglerne kan findes i deres helhed på nettet på adressen pol.dk/874841 . Redaktionen har anlagt den betragtning, at væsentlig offentlig interesse taler for, at vi bringer navnene på de journalister og chefredaktører, der blev dømt – eller for en enkelt chefredaktørs vedkommende frikendt – mens navnet på den it-medarbejder, der ulovligt tappede kreditkortoplysningerne, er uvæsentligt for offentligheden.

SE OGSÅ:

Jeg indrømmer, at det kan se ud som en tom demonstration, når navnet er fremme alle steder, men hvad andre medier gør, må blive deres sag. Det kan forekomme skinhelligt, og til tider bliver vores tilbageholdenhed da også direkte latterliggjort i den interne debat på redaktionen.

Mest grovkornet er nok betragtningen om, at en vis tysker ikke nåede at blive dømt for sine ugerninger, så vi ville i sin tid have været nødt til at fortælle læserne, at ’En 56-årig mand, A.H., meldes død i førerbunkeren i Berlin’ ...

Vi medier får masser af oplysninger ad ulovlig vej, og det skal vi ikke have kvababbelser over

Det er vigtigt at holde sig for øje, at reglerne om at nævne navne taler om »væsentlig offentlig interesse«, og ofte bruger vi også udtrykket berettiget offentlig interesse.

Det er ikke nok, at der er offentlig interesse, for det er der for snart sagt alt muligt – hvilket fremgik af Se & Hørs salgstal, når de begik journalistik, eller hvad vi nu skal kalde det, på baggrund af de hackede oplysninger. Det er selvfølgelig hverken væsentligt eller berettiget at snage i kendtes privatliv. Det er bare noget svineri.

Nogle læsere har hæftet sig ved, at oplysningerne blev fremskaffet ulovligt og mener, at det i sig selv burde være nok til at få pressefolkene dømt. Det er ikke tilfældet, heldigvis. Der er ingen tvivl om, at retten havde frifundet pressefolkene, hvis den journalistik, der kom ud af affæren, havde haft væsentlig samfundsmæssig betydning.

Vi medier får masser af oplysninger ad ulovlig vej, og det skal vi ikke have kvababbelser over, så længe det danner baggrund for kvalitetsjournalistik.

Vores opgave består i at tjekke materialet så godt som overhovedet muligt og overveje kildens bevæggrunde for at dele materialet med os, men hvis oplysningerne er korrekte og relevante, skal vi bruge dem og beskytte kilden. Så enkelt er det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dagens andet emne er som nævnt honning. Det kunne også have været smør eller mineralvand, for alle tre produkter har været smagstestet i Lørdagsliv med resultater, som en læser finder utroværdige. Problemet er, at identiske produkter bedømmes vidt forskelligt:

»Det er interessant at læse smagstesten af akaciehonning, og særlig interessant er det, at Irmas økologiske variant scorer 6, mens Änglamarks ditto scorer 4. Produktet er jo det samme. I Coops Irmabutikker får produktet en Irma-etiket, mens det i SuperBrugsen markedsføres under navnet Änglamark. Det er sket før, at identiske produkter er blevet vurderet forskelligt, f.eks økologisk smør. Bring venligst en berigtigelse i avisen!«, skrev læseren.

Det er umuligt at bringe en rettelse, for jeg kan selvfølgelig ikke konkludere, at dommerne har smagt forkert. Ikke desto mindre har læseren helt klart en pointe. Årsagen til forskellene kunne være, at varerne kommer fra forskellige partier, eller at de har været opbevaret forskelligt, men lad os være ærlige: Det lyder som en søgt forklaring.

Læseren skal i hvert fald have ros for sin vedholdenhed, og redaktionen oplyser, at den arbejder med at udvikle testkonceptet. Muligvis burde vi i mellemtiden gøre det endnu tydeligere, at der ikke er tale om videnskabelige tests, men om rent subjektive bedømmelser.

Det kunne også være en selvstændig artikel værd, at to prøver af samme vare åbenbart kan smage så forskelligt. Og her nævner vi navnene!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden