Lad mig allerførst slå tre ting fast: 1) Rock- og popkulturen har altid været mandsdomineret på scenen såvel som bag ved den. 2) Der er kommet rigtig meget god, meningsfuld musik ud af denne mandsdominerede virkelighed. 3) Ingen har haft nogen aktiv interesse i at holde kvinderne ude af musikverdenen.
Mange vil sikkert tænke: 1) ”Ja – og hvad så?”; 2) ”Helt enig.” og 3) ”Nej, nu du siger det.” Og mange vil tilføje, at en skæv kønsfordeling i det rytmiske musikliv derfor ikke er noget problem, for kvinderne kan da bare selv komme, hvis de vil! Men hvorfor kommer de så ikke i samme grad som mændene? Og hvem prøver vi at hjælpe; kvinderne, mændene eller musikken?

























