Mange kender sikkert klippet fra Jimi Hendrix' legendariske optræden på Monterey-festivalen i 1967. Liggende på knæ foran sin hylende Fender Stratocaster simulerer han først samleje med den, læner sig dernæst ned over den og giver den et dødskys, hvorefter han hælder tændvæske på den og betaget betragter flammerne slikke den, inden han løfter den højt op i luften, blot for at smadre den og gøre en ende på det hele. At guitaren hver gang han slår den ned i jorden udsender nogle dødsskrigslignende brøl gør kun seancen endnu mere uforglemmelig. Klippet - i hvilket man også ser flere lamslåede tilskuere tage sig til hovedet - er for længst gået over i historien som et statement, der bidrog til at iscenesætte den nye, støjende rock som en fortærende, destruktiv og ekstatisk kraft, nu også med rituel karakter.
Ud over Hendrix' aktion har næppe ret mange af os set et musikinstrument brænde. Selv har jeg ikke. Eller det vil sige: Ikke før forleden aften, hvor der under musikfestivalen Wundergrund fandt en rituel afbrænding sted af et gammelt, udtjent klaver. Det skete på Byens Lys på Christiania som kulmination på en event med et program, der i anledning af 50-året for Fluxus-bevægelsens spektakulære indtog i det offentlige rum fandt sted her.
