Henrik Marstal

Ekstra Bladets sexkøbsannoncer bør forbydes ved lov

Ekstra Bladet bliver statspolitisk blåstemplet ved at modtage 10 mio. kr. årligt i mediestøtte.

Henrik Marstal

I dagens Danmark er der fortsat forbløffende stor konsensus om, at alle mænd – gifte som ugifte, unge som gamle – er i deres gode, moralske ret til at købe sig til sex, når de føler for det. Og der er konsensus om, at denne ydelse i princippet ikke adskiller sig fra selv samme mænds gode, moralske ret til at ryge cigaretter og indtage alkohol, når de føler for det.

Kort sagt: Den i virkeligheden komplet uantagelige holdning, at adgangen til sex skulle være en menneskeret for enhver mand med en 500-kroneseddel i overskud, lever fortsat i bedste velgående.

Disse mænds forhold til rygning og alkoholindtag har imidlertid undergået en forandring. Under en høring på Christiansborg om trafficking i september 2010 slog kommunikationskonsulent Henrik Byager fast, at det havde taget 20-25 år at ændre holdningen til netop rygning og spirituskørsel fra at være en menneskeret til at være et spørgsmål om at tage ansvar og vise hensyn over for andre. Derfor var der også håb for holdningen til sexkøb, mente han.

Der forekommer dog at være lang vej endnu. Men debatten om prostitutionens konsekvenser, ikke mindst trafficking, har indtil videre dog haft den positive effekt at skabe større opmærksomhed om det helvede, som mange, mange kvinder i vores lille paradis af et samfund dagligt lever i – og dermed om det moralske dilemma, disse mænd som sexkøbere bringer sig selv i. Måske også sexkøbere en dag kommer til at tage ansvar og vise hensyn i forhold til deres tilbøjelighed.

Selv om en holdningsændring til sexkøb er i gang, forsøger mange fortsat at lade som om intet var hændt. På Jyllands-Postens hjemmeside kan man for tiden se et tv-indslag med en kriminalassistent fra Station City på Vesterbro, der fortæller om Indre Vesterbros illegale sexmiljø og viser de øde parkeringspladser i Sydhavnen frem, hvor de mandlige kunder typisk tager hver de gadeprostituerede hen for at modtage deres ydelser. Assistenten fortæller blandt andet, at torsdag er den mest travle aften, fordi det er ugens sidste aften for de mange danske forretningsfolk, der efter ugens arbejdsrelaterede ophold i København tager hjem til provinsen for at holde weekend med familien. Indslaget kan ses her: http://jp.dk/jptv/nyheder/indland/article2770638.ece

En instans, der også forsøger at lade som ingenting, er Ekstra Bladet, der siden maj 1973 har bragt utallige sexkøbsannoncer under rubrikoverskriften ’Massage’. I går mandag købte jeg avisen for at se efter hvordan den præcist 39 år gamle rubrik tog sig ud. Jeg kunne konstatere, at debatten om trafficking og prostitution tilsyneladende var gået helt hen over avisens redaktion.

På en sådan helt almindelig hverdagsmandag rummede rubrikken over tre sider et sted mellem 300 og 400 annoncer, så godt som alle for kvindelige prostituerede, hvad der efter rubrikpriserne at dømme må have indbragt avisen en indtægt på den gode side af 100.000 kroner. Ikke for ingenting har debattøren Rushy Rashid i et indlæg i Politiken i november 2011 betegnet Ekstra Bladet som ”Danmarks største alfons”.

Nu vil avisens redaktion sikkert hårdnakket hævde, at den blot følger læsernes ønsker ved at bringe annoncerne. Den vil sikkert også hævde, at den kun annoncerer for de lovlige klinikker og altså ikke har med den hårde gadeprostitution at gøre, som den nævnte kriminalassistent fortalte om i tv-indslaget. Måske den endda også vil hævde, at den gør et godt, samfundsnyttigt arbejde ved at holde live i en hel industri. Og så vil den helt sikkert hævde, at den er i sin gode ret til at pleje Ekstra Bladets image som landets frække avis.

I så fald vil jeg gerne spørge avisens chefredaktion, om den før mandagsudgaven gik i trykken egentlig havde tjekket hvad annoncernes indhold på side 27-29 i dagens avis dækkede over. Havde man sikret sig, at udtryk som ”Hungarian beauty” (s. 28) eller ”superattraktiv chokobabe” (s. 29) ikke dækkede over handlede eller tvangsprostituerede kvinder? Og havde man sikret sig, at eksempelvis omtalen af ”Nystartede brunetter” (s. 28) ikke dækkede over personer under den seksuelle lavalder?

Mit bud er, at disse ting naturligvis ikke blev tjekket, for det ville jo hverken være i annoncørernes eller avisens interesse. Det ville glæde mig, hvis jeg tager fejl – men det ville i så fald kræve avisens klokkeklare dokumentation for, at den ikke var en moralsk anløben stik i rend-dreng for menneskehandel af den mest afskyelige slags.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Politiken den 16. januar i år skrev David Munis Zepernick, bestyrelsesformand i den humanitære, almenvelgørende fond Safe and Alive, et debatindlæg om trafficking. Her kaldte han fænomenet for en ”særlig modbydelig form for international kriminalitet, som i sin natur forener vold, voldtægt, udbytning og frihedsberøvelse og dermed træder stort set alle de værdier under fode, som vores samfund bygger på.” Jeg vil bringe et tankevækkende citat fra indlægget, der præcist sætter ord på hvad problemet egentlig er:

”Hver morgen, når vi danskere vågner, så lægger en gruppe fattige, udenlandske kvinder hovedet på puden efter endnu en nat, hvor de under slavelignende forhold har solgt sex til danske og udenlandske mænd i gadelygternes skær. Fænomenet er velkendt og velbeskrevet, fordi København blot er én ud af flere vestlige storbyer, som i stadig stigende grad fungerer som en tilsyneladende uudtømmelig kilde til rigdom for de kriminelle bagmænd af både dansk og udenlandsk herkomst, som organiserer både ’varetransport’, ’salg og marketing’ og den nødvendige grad af tvang og vold, og som fastlåser kvinderne som en slags sexslaver midt i vores hovedstad.”

Hvordan vi end vender og drejer det, er og bliver sex med en prostitueret kvinde en socialt accepteret, organiseret form for voldtægt (eller anden kønslig omgang end samleje) med en 500-kroneseddel involveret. Det gælder i princippet uanset om hun er handlet eller ej, og den eneste gråzone er dér, hvor der er fuld vished for, at den pågældende kvinde selv har valgt sit arbejde. Det er vel kun denne gråzone, der gør det svært at forestille sig et egentligt forbud mod prostitiution herhjemme.

Denne sociale accept er imidlertid komplet uforenelig med det menneskesyn, der burde gælde for et oplyst samfund. Og det er en accept, der kun nyder tilslutning, fordi den heteroseksuelle mands seksualitet fortsat lader til at være en totaltdominerende lovmæssighed, der vanemæssigt regulerer store dele af samfundets tænkning, også på landspolitisk niveau.

Ekstra Bladet hører til blandt de aviser, der modtager en substantiel sum penge i mediestøtte fra Dagbladspuljen. I perioden 2009-2011 blev avisen tildelt mellem 10 og 11 millioner kroner i støtte pr. år, et beløb der i 2012 tegner til at blive nogenlunde det samme. Dette støttebeløb blåstempler fra statspolitisk hold altså en avis, som hver evig eneste dag alene for egen vindings skyld bringer hundredvis af sexkøbsannoncer, uden at det er gennemskueligt hvorvidt disse annoncer dækker over illegal trafficking og tvangsprostitution og dermed over umenneskelige forhold for en lang række kvinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politikerne skal selvfølgelig respektere armslængdeprincippet og ikke blande sig i avisernes redaktionelle indhold. Og det gør de da heller ikke. Men når indholdet muligvis tangerer et så moralsk angibeligt område som menneskehandel, er der i den grad brug for, at politikerne træder i karakter og afkræver avisen dokumentation. Hvis ikke denne dokumentation kan fremskaffes, bør konsekvensen indlysende være, at mediestøtten fratages avisen, så længe den vedbliver med at bringe disse annoncer.

Men måske det snarere bør overvejes om ikke Ekstra Bladets sexkøbsannoncer ganske enkelt burde forbydes med straffeloven i hånden. Det skulle ske ud fra en begrundet formodning om, at annoncerne bidrager såvel som tilskynder til udbredelsen af international kriminalitet, og at avisen dermed delagtiggør sig selv i forhold, der bryder med presseloven. Jeg tror under alle omstændigheder, at ikke blot medieordførerne, men også de retspolitiske ordførere, i så fald har en rigtig god sag over for avisen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce