Hvordan vil du markere Den Internationale Kvindedag i dag?

Syv ud af ti kvinder på verdensplan udsættes gennem livet for ofte seksuelt relateret vold af mænd. Der er derfor al mulig grund til, at også danske mænd og kvinder markerer dagen.

Henrik Marstal

Den Internationale Kvindedag finder i dag sted, sådan som den har gjort det lige siden 1909 i USA og mange andre steder i verden siden 1910. Dagen, hvor kvinders livsvilkår på globalt plan bliver tematiseret, har siden 1977 også haft FN's opmærksomhed, idet organisationen hvert år sætter fokus på et tema relateret til kvinders livsvilkår i et globalt perspektiv. Det officielle tema hedder i 2013 'A Promise Is a Promise: Time for Action to End Violence Against Women.'

At temaet var det samme både i 1999, 2007 og 2009, fortæller en forstemmende historie om hvordan den vold, som kvinder udsættes for, er allestedsnærværende i tid og rum. Ifølge United Nations Entity for Gender Quality and the Empowerment of Women, også blot kaldet UN Women, bliver syv ud af ti kvinder på verdensplan før eller siden udsat for vold. Organisationens executive director, Michelle Bachelet, begrunder FN's fokus på volden på denne måde: "Diskrimination og vold mod kvinder og piger har intet at gøre i det 21. århundrede. Det er på tide, at regeringerne holder deres løfte og beskytter menneskerettighederne i overensstemmelse med de internationale konventioner og aftaler, som de har underskrevet. Et løfte er et løfte."

I en erklæring præciserer Bachelet hvad det er for voldsformer, der skal siges nej til: Vold og misbrug i hjemmet, voldtægt og seksuelt relateret vold, trafficking og seksuelt slaveri, lemlæstelse af kvindelige kønsorganer, barnebrude og barneægteskaber, æres- og passionsdrab, mord motiveret af kvindehad samt unddragelse af straf for de ansvarlige, der har begået sådanne handlinger.

Er dette virkelig hverdag for utallige kvinder over hele jorden - eller i det mindste en række risici, disse kvinder må leve med? Og er dette virkelig noget, som personer af mit eget køn udsætter kvinder for?

Svaret er desværre ja. Her er et eksempel fra Amnesty International fra i forgårs: Ifølge organisationen er en 15-årig pige på Maldiverne blevet straffet med otte måneders husarrest og 100 stokkeslag, da hun er blevet dømt skyldig i utugt. Utugten bestod i, at hun var blevet voldtaget af sin stedfar. Og her er et eksempel fra Politiken i går: I kølvandet på den horrible gruppevoldtægt i december med dødelig udgang, har en række nye voldtægter gennem den seneste tid fundet sted i Indien, en af dem med en blot treårig pige som offer.

I et kort øjeblik når jeg at tænke, at i så fald burde vi alle arbejde for at ophæve enhver patriarkalsk praksis. For alt for mange dårlige repræsentanter for det mandlige køn har diskvalificeret det godt og grundigt i en ynkelig cocktail af herskersyge, erobringstrang, udøvelse af seksuelt relateret vold og tvang samt mangel på bevidsthed om konsekvenserne af deres handlinger. Jo, der er bestemt årsager nok til at skamme sig over mit eget køns hjerteløshed, dumhed, mangel på empati og almindelig sans for lov og orden, når det kommer til relationen til kvinder.

Mænd er lykkedes med at opbygge et modbydeligt, globalt voldsregime. Skal vi ikke én gang for alle slå fast, at selvom vendingen "kvinde er kvinde værst" undertiden kan have noget sandhed i sig, er det intet at regne for det udtryk, hvis sandhed vi langt oftere ser udfoldet, nemlig at "mand er kvinde værst."

Som det fremgår af UN Womens erklæring, er mange af voldsformerne mod kvinder seksuelt relateret. Den mandlige, heteroseksuelle kønsdrift er årsag til alt for mange illegitime handlinger. For den mandlige trang til at dyrke sex ligner jo en ret, ja, i nogle tilfælde måske endda en moralsk forpligtelse. Det gælder ikke mindst når udøvelsen af seksualakten i tvangs- og magtrelaterede situationer (herunder købesex) er koblet med behov, der mere har med følelser, ære og kønsidentitet end egentlig biologi at gøre.

Det grufulde er selvfølgelig ikke den biologiske seksualakt i sig selv, når den finder sted mellem to personer af hvert sit køn i en fælles overenskomst. Det grufulde opstår, når akten bliver et påskud for anvendelsen af tvang og magt i en følelesrelateret trang til at ville manifestere et såkaldt instinkt. Det ironiske er, at kvinder ofte affejes som værende styret af irrationelle følelsesudbrud. Men det er mændene, der mere end nogen andre er i deres følelsers vold, når seksualdriften tager over.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad består følelsesbehovet så i? Er det behovet for intimitet og nærhed med et andet menneske? Er det behovet for seksuel anerkendelse? Er det behovet for at demonstrere mandighed og mærke den brusende følelse af at være en helvedes karl? Er det behovet for at praktisere den normative opfattelse af den heteroseksuelle mands 'naturlige' habitus? Er det behovet for efter endt heltegerning på lagenet at bagatellisere seksualakten, negere driften som alt andet end en egen tilskyndelse og derfor dæmonisere den involverede kvinde som 'forførerske' (jf. den 15-årige pige fra Maldiverne, der skal 'straffes' for at være blevet voldtaget)? Eller er det i nogle tilfælde behovet for at hævne sig atter og atter på baggrund af den smertelige erkendelse, at man(d) nu engang er født af en kvinde, og at ens fysiske eksistens på jorden derfor er et resultat af den kvindelige biologis gøren og laden? (Og tænk, om man takket være en biologisk fejlmelding fra den maternale kvindekrop var blevet en abort i stedet for at være blevet født.)

Det egentlige problem er overhovedet at få anerkendt ligestilling som et blot nogenlunde etableret grundvilkår i omgangen mellem kvinder og mænd. For ligestilling går først og fremmest ud på at skabe en verden, hvor de to køn behandler hinanden med gensidig respekt, og hvor magt ikke kan eller må blive til ret. Så den ligestilling, som FN officielt bakker op om i lighed med mange regeringer verden over, ser derfor reelt ud til at være meget, meget langt væk.

Når alt dette er sagt, så burde det stå helt klart hvor vigtigt det er at markere dagen i dag på den ene eller anden måde. De mange danske mænd og kvinder, der måske ellers kun har et skuldertræk til overs for dagen, kunne eksempelvis markere den ved at bruge bare ti minutter på at gå på nettet og sætte sig ind i hvad det er for forhold, som kvinder verden over lever under.

Eller de danske mænd og kvinder kunne vælge at gå med i en af de demonstrationer, der i anledning af dagen finder sted i eftermiddag i Aarhus og København. Begge demonstrationer vil have talere fra S, SF og fagbevægelsen, og begge er de dedikeret til modstanden mod "sexisme, sexslaveri og sexkøb", sådan som arrangøren, 8. marts-initiativet, har meldt ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og selv hvis man ikke er imod sexkøb eller bare er ligeglad med emnet, kan der være en rigtig god grund til at gå med: Nemlig den, at psykisk vold i form af sexisme under ingen omstændigheder burde høre hjemme i det danske samfund i det 21. århundrede, ligesom slaveri i form af trafficking og menneskehandel jo heller ikke burde gøre det. Og den markering er og bliver vigtig, uanset hvad vi alle sammen så ellers kan være enige eller uenige om.

Rigtig god fornøjelse med markeringen i dag, alle I danske mænd og kvinder landet over.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce