Streaming. Spotify er et positivt tiltag, skriver Henrik Marstal: »Jeg har i den senere tid måttet sande hvor god en nyhed streaming er for brugerne«.
Foto: RICHARD VOGEL/AP

Streaming. Spotify er et positivt tiltag, skriver Henrik Marstal: »Jeg har i den senere tid måttet sande hvor god en nyhed streaming er for brugerne«.

Henrik Marstal

Streaming er en positiv revolution

Streaming ligner efterhånden et vellykket tiltag, men kan sagtens udvides til at blive et endnu større foretagende på tværs af kunstarterne.

Henrik Marstal

På kort tid har streaming tilbudt sig som en så god gevinst for musiklytterne, at musikbranchen - herunder musikere - har været nødt til at bøje sig. Selv har jeg længe været særdeles skeptisk, men har i den senere tid måttet sande hvor god en nyhed streaming er for brugerne.

Musikergerningen er indlysende at betragte som en profession også i det 21. århundrede, hvor det at skabe, udøve, facilitere og formidle musik fortsat er af stor værdi for samfundet.

Desværre har den omstændighed ikke altid præget opfattelsen af, at musik er noget, man skal betale for. De mest sortsynede har hævdet, at musikfrembringelse lader til at blive opfattet som noget, der snarere kunne kaldes en excentrisk hobby.

Udtrykket blev anvendt af Element of Crime-forsangeren Sven Regener i en tysk radiodebat i foråret. Debatten gav genlyd, fordi mange tilsluttede sig opfattelsen af, at internettet med udbredelsen af gratistjenester som YouTube har undermineret branchens traditionelle indtægtskilder og dermed skabt et ragnarok.

Indvendingen kom på et tidspunkt, hvor man i Tyskland var begyndt at debattere muligheden for at etablere en statsligt forvaltet kultur-flatrate, altså et licenslignende beløb, som alle skulle betale for at anvende musik, film, e-bøger m.v. på nettet.

I Danmark har man ikke set brancheaktører eller -organisationer gå sammen om et sådant forslag, og det indgik da heller ikke som en mulighed i kulturminister Uffe Elbæks (R) oplæg til en digital handlingsplan, som han lancerede i sin kronik i Politiken den 11. september under overskriften 'Den nye kulturpolitiske dagsorden'.

LÆS KRONIK Den nye kulturpolitiske dagsorden

Men debatten om respekten og forståelsen for professionelle musikskabere som andet og mere end excentriske hobbymagere er relevant at diskutere også i en dansk sammenhæng, nu hvor Politiken mandag bragte en stor artikel om streamingtjenesten Spotifys fremgang i Danmark i 2012.

Spotify er en kommerciel streamingtjeneste grundlagt i Sverige i 2008 med en række af de største musikselskaber (der før hen kaldte sig pladeselskaber) som medejere.

Tjenesten opererer p.t. i hen ved et dusin lande og kan anvendes kvit og frit, hvis man accepterer de tilbagevendende audioreklamer, som følger efter hvert tredje eller fjerde nummer. For et lille månedligt beløb har man dog adgang til hele bagkataloget uden reklamer. Lignende modeller gælder også for streamingtjenester som TDC Play og WiMP.

Med streamingfremgangen ser musikbranchen ud til at kunne bryde et helt årtis indtægtsnedgang ved at realisere en forretningsmodel, der på sigt kan vise sig at være bæredygtig.

Hvis det går i Danmark, som det er gået i Sverige og Norge, vil streamingindtægterne efterhånden komme til at øge omsætningen i musikbranchen markant, til gavn for alle involverede, også de musikere, der ellers har brokket sig kraftigt over, hvor lidt de rent faktisk får for at blive afspillet på især Spotify.

Kritikken har været fuldt berettiget og haft konstant international mediebevågenhed, for længe har indtægtsgrundlaget været stærkt begrænset. Men det har ændret sig i takt med, at flere og flere streamer, og indtægtsgrundlaget dermed er blevet større.

Faktisk er det svært at få armene ned. For omsider er der fremkommet en model, hvor næsten al tænkelig musik er tilgængelig

Og det vil ændre sig endnu mere, hævder KODA's direktør Anders Lassen i Politikens artikel - musikerne skal blot væbne sig med tålmodighed, tilføjer han.

Jakob Sørensen, direktør for Copenhagen Records, bliver i artiklen citeret for at sige, at streaming er kommet for at blive, og at det derfor alligevel ikke nytter noget at kæmpe imod. Tværtimod, hævder han, er det en kæmpechance for en hel musikindustri, der har været i modgang i årevis.

Både cd- og download-salget vil blive reduceret betragteligt i takt med, at flere og flere musikbrugere får øjnene og ørerne op for de helt utrolige muligheder, som streaming tilbyder: For en billig penge kan man abonnere på millionvis af numre og værker, inklusive det meste af den, der udkom så sent som i går eller endda i morges.

Og der er ikke langt fra tanke til handling - få sekunder efter at man hører eller læser om udgivelsen af et nyt album, kan man rent faktisk sidde og lytte til det. Vel at mærke uden, at det koster ekstra.

Faktisk er det svært at få armene ned. For omsider er der fremkommet en model, hvor næsten al tænkelig musik er tilgængelig. Det er næsten ikke til at fatte, hvilken rigdom lyttere i dag hermed er blevet udstyret med.

Streaming bremser 10 års nedtur på musikmarkedet

Af samme årsag er der måske virkelig ingen grund til at forvente andet end at en meget stor procentdel af befolkningen om få år streamer, sådan som man har kunnet se det i Sverige og Norge, og sådan som Jakob Sørensen også selv forventer det.

Mediehistorien har gang på gang vist, at så snart et nyt medie har nået en vis kritisk masse af forbrugere, sætter det en ny standard, som resulterer i et point of no return. Det blev i 1970'erne helt umuligt at forestille sig en verden uden kassettebåndoptagere, og det samme skete et tiår senere med cd-afspillerne.

For forbrugerne er altid gået efter den nemmeste løsning med størst mulig tilgængelighed, noget ingen nogensinde har kunnet fortænke dem i.

Set fra et lytterperspektiv er streaming i sin nuværende form derfor en revolution. Det er uden sammenligning det bedste, der er sket siden Thomas Edison i 1877 tog patent på fonografen og dermed gjorde det muligt at reproducere indspille lyd: Streaming er pærelet at anvende, er tilgængelig på både computere og smartphones, udbuddet enormt, og playlister kan let deles med venner og bekendte, lige som man for inspirationens skyld kan følge med i hvad andre hører.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og alligevel er der grund til eftertanke. For det er ikke nødvendigvis en fordel for musikkens værdiskabelse, at den er blevet så tilgængelig.

Når et bestemt album ikke længere skal anskaffes pr. postordre eller findes gennem besøg i adskillige second hand-butikker, når man ikke længere behøver at bruge penge på selv de mest sjældne udgivelser, når man ikke behøver at søge ret lang tid efter musik, der lyder som noget der kunne ramme én, og når man ikke nødvendigvis behøver at investere energi på at forstå den musik man hører - for der er jo altid så meget anden musik man bare kan klikke sig frem til - ja, så er der risiko for, at musik bliver noget, der bare flyder ud af højttalerne eller hovedtelefonerne uden at man virkelig føler eller forstår, hvad der går for sig mellem tonerne.

I så fald vil musiklytning så ikke længere nødvendigvis være indbefattet af netop det engagement, der opstår, når man har brugt tid og energi på at tilegne sig den. Derfor kan streamingkulturen risikere at komme til at fostre en hel verden af snotforkælede musikforbrugere, som ikke nødvendigvis ender med at have adgang til så meget musik, de er i stand til at sætte særlig meget pris på.

Den store tilgængelighed af musik skaber begrundet bekymring for, at normen for fremtidig musiklytning bliver et spørgsmål om kvantitet snarere end kvalitet.

Hvis musikken ikke tilegnes med den kærlighed og hengivenhed, uden hvilken den slet ikke ville kunne give sine inderste hemmeligheder fra sig, er fremtidens musikforbrug mere ilde stedt end man lige nu forestiller sig.

Den store tilgængelighed af musik skaber begrundet bekymring for, at normen for fremtidig musiklytning bliver et spørgsmål om kvantitet snarere end kvalitet

For så kan det hele jo være lige meget, fristes man til at sige. Og dermed er vi igen fremme ved den tyske forsangers spørgsmål om hvorvidt musik - og måske også musiklytning - virkelig blot er en excentrisk hobby.

For at blive ved kritikken: Hvad nu hvis Spotify en dag gik ned? Så er der ingen cd'er og ingen mp3'er for alle de månedlige beløb man har betalt - der er kun minderne tilbage.

Måske det er derfor, at brancheanalytikeren Mark Mulligan ved konferencen Future Music Forum i Barcelona i forrige uge advarede Spotify mod at tro alt for meget på sit potentiale.

Der er ganske enkelt en grænse for hvor mange, der ønsker at betale en fast, månedlig rate for at streame musik, mente han.

I stedet anbefalede han potentielle aktører på markedet at satse på en streamingtjeneste, der også indbefattede gengivelse af tekster, artwork, chats med bandet og andre former for viralt engagement.

Men der er også et andet perspektiv: Hvor god en nyhed streaming end er, ændrer det ikke ved, at en kombineret tjeneste for både musik-, film- og bogbrancherne ville være en endnu bedre løsning for både brugere og udøvere.

Dels fordi streaming er kommet for at blive også inden for andre kunstområder; dels fordi en sådan samkøring af kunstarterne ville skabe synergi til gavn for alle involverede; og dels fordi man uden de kommercielle dagsordener, som gælder for streamingtjenesterne, ikke længere ville kunne lade økonomiske interesser afgøre hvilken kunst forbrugerne skulle have lettest adgang til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I så fald kunne branchen og staten i samråd tage initiativ til at skabe en organisation med den hensigt at sikre, beskytte og forvalte kunstnernes og deres respektive branchepartneres ophavsmæssige rettigheder.

Organisationen kunne være modelleret som en statslig organisation à la Styrelsen for Bibliotek og Medier eller som en medlemsbaseret forening à la KODA - og i lighed med denne være anerkendt af Kulturministeriet som officielt forvaltningsorgan.

Med sine erklærede, sympatiske ambitioner om snart at iværksætte en digital handlingsplan for kulturlivet kunne Uffe Elbæk dermed få sat sit aftryk på fremtidens digitale kulturforbrug.

Så sagen er klar: Spotifys succes er en rigtig god anledning til at tænke i større baner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce