Tegning: Mette Dreyer
Foto: DREYER METTE

Tegning: Mette Dreyer

Henrik Marstal

Stop med at skrive 'sex', når der reelt er tale om voldtægt eller overgreb

Ritzau og de øvrige nyhedsmedier skal skrue ned for den seksualiserede sprogbrug.

Henrik Marstal

Så skete det igen: En nyhed fra hverdagslivet om en modbydelig voldtægtssag nåede medierne. Og endnu engang skete det i en sprogligt inciterende form, idet nyhedens ordlyd anvendte det altid besnærende, opmærksomhedsskabende og frisklydende ord 'sex' - et ord, som alle medieredaktører i verden ved sælger billetter og genererer klik på internettet.

For vi har jo alle konstant sex på hjernen, ikke sandt?

Onsdag eftermiddag kunne man på talrige landsdækkende nyhedssites læse Ritzaus netop offentliggjorte historie om en kvinde, der af en mand på Amager var blevet holdt som 'sexslave' gennem halvanden måned. Manden var nu anholdt og sigtet for ugerningen. Det var den egentlige nyhed - kvinden hørte man ikke noget om.

I sig selv er historien et eksempel på hvordan alt for mange mænd dels er ude af stand til at opføre sig anstændigt overfor kvinder, og dels er underlagt deres seksualdrift i en grad, at den totaldominerer deres fornuft - og, må man konstatere, evnen til at risikovurdere deres handlinger. Det er dog ikke ærindet med disse linjer.

Ærindet er derimod at problematisere hvordan Ritzau - og medierne i det hele taget - omtaler og dermed medvirker til at definere virkeligheden.

Den russisk-amerikanske forfatter Vladimir Nabokov hævder et sted, at ordet virkelighed kun giver mening, så længe man sætter det i citationstegn. For netop virkeligheden kan forekomme så utrolig uvirkelig.

Det er præcis sådan det er med et ord som 'sexslave' foruden relaterede ord som 'sexkøb' eller 'sexindustri'.

Disse ord giver nemlig kun mening som uvirkelige ord, fordi de i virkeligheden betegner noget, der slet ikke eksisterer.

Lad os kigge lidt på ordet sex. I ethvert moderne retssamfund er fri seksuel orientering såvel som ligestilling mellem kønnene en central bestræbelse.

Følgelig må seksuelt samkvem defineres som en pagt, ikke som en ret - det vil sige som en relation mellem to mennesker, hvor begge er enige om og trygge ved, at det, der foregår mellem dem, er noget de begge er enige om skal foregå.

Men i enhver tænkelig situation, hvor den ene part ikke kan følge præmissen om, at sex er en pagt, er der ikke tale om sex.

I sådanne tilfælde er kun to andre betegnelser mulige: voldtægt eller seksuelt relateret overgreb. For det er præcis hvad der er tale om i tilfælde, hvor kun den ene part nyder hvad der foregår. Deraf følger, at det ikke giver mening at tale om 'sexslave', 'sexkøb', 'sexindustri' og så videre.

De landsdækkende medier var ikke opsatte på at følge denne logik, da de onsdag eftermiddag gengav Ritzaus historie. B.T. lavede en overskrift, der begyndte med ordene »Holdt som sexslave«. Og MetroXpress fulgte trop med overskriften 'Mand sigtet for at holde kvinde som sexslave i over en måned.'

LÆS KOMMENTAR

Lignende overskrifter kunne læses på hjemmesiderne for TV2, DR, Politiken og Ekstra Bladet. Med undtagelse af B.T. blev ordet 'sex' dog ikke brugt i selve artiklerne - her blev der rent faktisk anvendt det rigtige ord: Voldtægt.

Et ord som 'sexslave' genererer opmærksomhed, fordi det giver læserens irrationelle fantasi frit løb og dermed stimulerer nysgerrigheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det ligger dybt i de fleste af os, at vi på et dyrisk plan sagtens kan blive tændte på idéen om, at det kunne være os selv, der havde en 'sexslave' til konstant rådighed - vel at mærke bagom vores fornuft, vores socialisering eller vores ønske om at behandle andre mennesker ordentligt.

For ordene 'sexslave' og 'sexkøb' taler til et sted i mennesket, der har at gøre med noget selvisk, ansvarsløst og kortsigtet. Men hvor porno- og prostitutionsindustrien kan have en åbenlys interesse i netop at gøre det, kan man spørge hvordan medierne kan have interesse i det, hvis de samtidigt gerne vil signalere lødighed i deres nyhedsstof?

Svaret er, at medierne ikke kan have anden interesse end at tiltrække opmærksomhed med deres artikler, fordi attention span i sig selv er en magtfaktor - hvor ynkeligt det end kan lyde. Etikken spiller derfor alt for ofte andenviolin, og det er ganske enkelt ikke godt nok.

Medierne - ikke mindst Ritzaus med de ofte citerede historier - burde holde sig for gode til at bruge det besnærende, opmærksomhedsskabende og frisklydende ord 'sex', når der reelt er tale om voldtægt eller overgreb og dermed ikke sex.

En ændring i denne praksis ville komme til at generere mindre pirrende overskrifter og artikler. Men til gengæld ville disse overskrifter og artikler blive mere korrekte, og de ville samtidig sende et langt mere respektfuldt signal til de involverede ofre og deres pårørende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce