Festivalprogram. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde fantastiske kvindelige aktører til enhver festival, hvis ellers man gider at lede lidt hårdere, og hvis ellers man gider at udfordre det gængse, kønnede kvalitetsbegreb, skriver Henrik Marstal.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Festivalprogram. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde fantastiske kvindelige aktører til enhver festival, hvis ellers man gider at lede lidt hårdere, og hvis ellers man gider at udfordre det gængse, kønnede kvalitetsbegreb, skriver Henrik Marstal.

Henrik Marstal

Roskilde Festival og Grøn Koncert skal læse på lektien om kønsbalance

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde fantastiske kvindelige aktører til enhver festival, hvis ellers man gider at lede.

Henrik Marstal

Debatten om Roskilde Festivals netop offentliggjorte program er også i år blevet skudt i gang af en debat om kønsrepræsentation.

Dagbladet Informations musikredaktør Ralf Christensen problematiserede i sidste uge, at kun omkring 15 procent af festivalens optrædende i år er kvinder.

Han kritiserede festivalens kønskonservatisme og påpegede, at hvis man ikke forholder sig reflekteret til begrebet kvalitet - som er et afgørende parameter for festivalen - så risikerer man at reproducere nogle fastgroede vanemønstre om, at skal der være musik, så er det nu engang mændene, der sætter dagsordenen.

Aktører inden for film og billedkunst har argumenteret for, at man ved at forfordele et kvindeligt blik på verden gør det pågældende kunstområde fattigere. Inden for den rytmiske musik er tendensen blevet problematiseret ud fra en lignende antagelse.

Forandringer kommer af bevidstgørelse. Men at der er lang vej endnu, er ikke kun Roskilde Festival et eksempel på.

Grøn Koncert - en folkelig bastion i festivallandskabet - har i år annonceret et program med rent mandlige navne og dermed formodentlig rent mandlige musikere.

De optrædende kommer formodentlig allerhøjst til at have en kvindelig korsanger eller percussionist med på scenen, men under alle omstændigheder vil der være tale om meget få kvinder i mere tilbagetrukne roller.

Arrangørerne bag Grøn Koncert er derfor medansvarlige for, at kønskonservatismen lever uanfægtet videre. De voksne tilhørere vil endnu engang blive bekræftet i, at rock og hip hop fremføres af mænd, mens de mange små og store piger på familiefestivalen endnu engang kan 'lære', at udøvelsen af disse musikformer ikke rigtigt inkluderer deres køn.

Det samme har de set i X Factor og Vild Med Dans, hvor det akkompagnerende liveband nærmest hver eneste sæson har bestået af udelukkende mandlige musikere. Pigerne 'lærer' derfor også, at de derfor skal kæmpe ekstra hårdt for det, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få lov til at begynde på elektrisk guitar eller trommer på musikskolen efter sommerferien.

Der er solide historiske årsager til dette vanemønster. Den moderne rock- og popkultur opstod nemlig i det sidste entydigt patriarkalske årti i verdenshistorien, nemlig 1960'erne, hvor det var mænd, der qua gængse kønsstereotypier om mænd som de 'nyskabende' og 'udfarende' kunne tillade sig at spille løs, mens kvinderne allerhøjst var henvist til at sidde derhjemme og traktere en akustisk guitar.

Så det var som en essentielt mandlig (band)formation, at rockmusikken gav generationer verden over et fænomenalt soundtrack til deres liv, til deres drømme og håb.

Sat på spidsen har rock- og popkulturen derfor lige siden begyndelsen været en essentiel fattig kultur, fordi den trods al den fænomenale musik altovervejende har tilladt mænd at udfolde sig, mens utallige kvindelige talenter eller potentielle talenter verden over stille og roligt har resigneret i deres forsøg på at blive musikere, fordi de ikke mødte opbakning, anerkendelse eller tilslutning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag er mange blevet en del klogere. Og kønsbalancen er ved at rykke sig i den rigtige retning. Men den patriarkalsk funderede opfattelse må aldrig få lov til vanemæssigt at dominerere.

I en debat i Radio 24syv i anledning af Ralf Christensens artikel slog Roskilde Festivals musikchef Rikke Øxner fast, at festivalen udelukkende forholdt sig til kvalitet i sine valg af navne, og ikke til hvorvidt de musikalske udøvere var 'jøder, sorte eller kvinder'.

Jeg deltog også i debatten og fremførte det modsynspunkt, at et musikalsk kvalitetsbegreb - i modsætning til hvad musikchefen underforstod og derfor navigerede efter - aldrig kan være kønsneutralt, når det er resultatet af en musikkultur, som traditionelt har favoriseret mandlige udøvere frem for kvindelige.

For problemet er lige netop, at selve kvalitetsbegrebet inden for kunst alt for ofte er kønnet. Den bedste eller største kunst skabes af mænd, bilder vi os selv ind. Derfor er tendensen til at favorisere mandligt frembragt kunst frem for kvindelig også ofte så indgroet, at mange ikke tænker videre over det, heller ikke kvinderne selv. Alt for mange af os er ganske enkelt kønsblinde i den henseende.

LÆS OGSÅ

Det er lige præcis den lektie, som Grøn Koncert og Roskilde Festival stadig mangler at læse op på: Kvalitet kan ikke - i hvert fald ikke længere - opfattes som noget, der er uafhængigt af køn. Det bør være den mest grundlæggende lære af denne debat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle i musiklivet - festivalarrangørere, brancheaktører, undervisere, mediepersoner og musikerne selv - har et medansvar for hvordan relationen mellem kønnene bliver udfoldet og forhandlet. Så selvom det kan være vigtigt at tænke kommercielt og skabe det nødvendige indtægtsgrundlag, handler det om at opfatte kvalitetsbegrebet på alternative måder og måske endda finde modet til selv at definere det.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde fantastiske kvindelige aktører til enhver festival, hvis ellers man gider at lede lidt hårdere, og hvis ellers man gider at udfordre det gængse, kønnede kvalitetsbegreb. For det handler ikke kun om god musik. Det handler også om at føre dette medansvar ud i livet af hensyn til musikkulturens mangfoldighed - og fremtid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce