Overfald. En kvinde og hendes etårige barn blev i mandags stukket ned i Københavns Nordvestkvarter. Barnets far er anholdt og sigtet for drabsforsøg.
Foto: Jens Dresling

Overfald. En kvinde og hendes etårige barn blev i mandags stukket ned i Københavns Nordvestkvarter. Barnets far er anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Henrik Marstal

Kvindehadende voldsmænd er formet af vores samfund

Sommerens mange kvindemordere trækker på gældende strukturer i vores samfund.

Henrik Marstal

Retssagen mod handikapatleten Oscar Pistorius er netop gået ind i sin afsluttende fase. Den verdensberømte OL-sprinter er anklaget for sidste år at have dræbt sin kæreste efter at have været sammen med hende i blot tre måneder.

Tankevækkende nok afsluttes retssagen på et tidspunkt, hvor vi herhjemme kan se tilbage på beslægtede ugerninger: I år er en kvinde i gennemsnitligt hver anden uge blevet myrdet med koldt blod af deres partner eller tidligere partner. Og så sent som i mandags stak en mand sin tidligere partner og deres etårige søn ned på gaden.

Alene i sommer har otte kvinder lidt denne skæbne. Ni mindre børn skal aldrig se deres mor igen, og ofrenes familier og nære har for altid mistet en elsket person, alt sammen fordi ’en mands ære’ kom i vejen. Eller rettere: Fordi en krænket og forladt mands følelse af berettigelse gjorde det, før myndighederne kunne nå at skride ind.

Der er al mulig grund til at slå alarm. For det handler ikke kun om disse mord, men også om de mord på ekspartnerens børn, mordforsøg, trusler om mord, seksuelle krænkelser samt om al den tilsyneladende endeløse fysiske og psykiske vold, der fortsat finder sted.

Alene i 2012 blev der herhjemme registreret 29.000 tilfælde af partnervold mod kvinder. Og ifølge en EU-undersøgelse fra marts har ikke færre end 32 pct. af danske kvinder været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuværende partner.

Ganske vist har også kvinder myrdet mænd i år, ligesom kvinder udsætter deres partnere for vold. Og ganske vist er der undertiden kulturforskelle i spil: Flere af kvinderne blev myrdet af partnere med anden etnisk baggrund end dansk, og på kvindekrisecentrene landet rundt har omkring 45 pct. anden etnisk baggrund end dansk.

Det ændrer dog ikke ved problemets natur og omfang, og det undskylder selvfølgelig heller ikke de etnisk danske mænds voldsvaner.

Enhver af os vil være tilbøjelig til at opfatte de otte mordere som helt ufatteligt kyniske og egoistiske afvigere fra normen.

Men samtidig er der tale om personer, der blot har taget en mulig – og i en vis forstand socialt acceptabel – konsekvens af de gældende kønsrollemønstre, hvor mænd i modsætning til kvinder har det privilegium, at de sætter den kønsmæssige dagsorden og derfor er nydende subjekter, mens kvinder er ydende objekter (se blot den aktuelle Cult-kampagne med den smækre bagdel eller Nygart-kampagnen for ’nye bryster’ på busserne i København).

Det betyder, at der ikke blot er tale om et individuelt problem, men også om et strukturelt samfundsproblem.

I kraft af disse i øvrigt ældgamle strukturer har en fravalgt mand i princippet altid en særlig berettigelse til at reagere voldeligt over for en kvinde, som har formastet sig til at fravælge ham.

For det personlige nederlag og statustab, som han ifølge kønrollermønstrenes logik er udsat for, kan være så svidende for ’en mands ære’, at han reagerer med voldelig afmægtighed i form af den knyttede næves eller den trukne knivs taktik.

Selv om samfundet selvfølgelig ikke accepterer kvindemord, kan der i måden, vi opfatter morderne på, være en tendens til stiltiende at acceptere motivets natur. Der er i kraft af strukturerne en usagt forståelse af, at mænd har lov til at blive aggressive og hævngerrige, hver eneste gang de bliver forladt af en kvinde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Netop det er nemlig en del af privilegiemønstret, som til en vis grad ’frikender’ disse mordere, selv om vi alle ved, at de har begået modbydelige og afskyelige handlinger.

I princippet har alle mænd – også de ikke-voldelige – både strukturerne og berettigelsen til deres konstante rådighed. Derved er de alle stillet i præcis samme privilegerede position som de otte kvindemordere – også selv om de skulle være så indsigtsfulde, at de ikke bevidst benytter sig af disse muligheder.

Og så er vi tilbage ved Oscar Pistorius: En på sine helt egne betingelser ’rigtig mand’, hvis enorme viljestyrke og evne til at realisere sine drømme har inspireret millioner verden over.

Men hvis han virkelig myrdede sin kæreste, har hendes død i det mindste givet anledning til et øget globalt fokus på mænds ret til at bedrive kvindehadsk adfærd. For også han har som privilegeret mand strukturerne og berettigelsen til fælles med sine kønsfæller, fans eller ej.

I sin bog ’Rädslans politik: Våld och sexualitet i den svenska demokratin’ argumenterer den svenske samfundsforsker Maria Wendt Höjer for, at mænds vold mod kvinder ikke kun er et sundhedsproblem, men også et demokratiproblem.

Desuden argumenterer hun for, at kønsrelationerne ofte bliver konstitueret netop gennem vold, fordi mænd som nævnt er aktive subjekter, mens kvinder er passive objekter (hvilket hun hævder ikke mindst gælder på områder som pornografi og prostitution).

Höjers pointer peger ligeledes i retning af, at en ændring af strukturerne og en øget opmærksomhed på mandlig berettigelse i det tidlige 21. århundrede er påkrævet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kunne i første omgang ske ved, at såvel ministre som myndigheder og meningsdannere begyndte at sætte konstruktivt og kritisk fokus på disse områder.

Samtidig kunne ikke mindst vi heteroseksuelle mænd alle gøre en aktiv indsats for at blive klogere på, hvilke vaner, ritualer og forestillinger der præger vores opfattelser af og relationer til kvinder. Og de kvinder, vi kender, må gerne hjælpe til, hvis de ellers vil.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce