Skræmmende. Flere parlamentsmedlemmer er ifølge 'Nick' involveret i den meget uhyggelige sag om en organiseret pædofiliring i Englands magtcentrum i 70'erne og først i 80'erne.
Foto: Lefteris Pitarakis / AP (arkiv)/AP

Skræmmende. Flere parlamentsmedlemmer er ifølge 'Nick' involveret i den meget uhyggelige sag om en organiseret pædofiliring i Englands magtcentrum i 70'erne og først i 80'erne.

Henrik Marstal

Magten giver mulighed for grusomme handlinger

Westminsterpaladsets pædofile netværk i 1970'erne og 1980'erne er en alvorlig påmindelse til nutidens samfund om at udøve magtkritik.

Henrik Marstal

Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg for nogle dage siden læste Lone Theils’ grundige orientering i Politiken om de bestialske voldtægter af og drab på børn, der overvejende fandt sted i sidst i 1970’erne og først i 1980’erne i det luksuriøse lejlighedskompleks Dolphin Square i London, tæt på parlamentsbygningerne i Westminsterpaladset.

Sammen med andre VIP’er holdt nogle af bygningens dengang næsten 60 parlamentsmedlemmer orgier, hvori drenge – og undertiden også piger – i alderen 11 til 15 år blev misbrugt. De blev bragt til døren direkte fra børnehjem eller fra fattige familier.

To af ofrene, heriblandt en 45-årig mand, der kalder sig ’Nick’, er nu trådt frem og har aflagt vidneudsagn mod blandt andre to konservative parlamentsmedlemmer, som stadig lever.

Under omkring ti orgier skulle den dengang 11-12-årige ’Nick’ være blevet voldtaget og banket – blandt andet blev han voldtaget hen over et badekar, mens hans hoved blev holdt under vandet imens.

Han har også oplevet, hvordan et konservativt parlamentsmedlem under en voldtægt kvalte en dreng på hans egen alder, og ved en anden lejlighed så han to mænd banke en dreng ihjel, hvilket blev overværet af en konservativ minister fra Margaret Thatchers daværende regering.

Rædslerne kom første gang den engelske offentlighed for øre i juli, og Scotland Yard håber på et gennembrud i sagen først i det nye år.

Ifølge den engelske avis Mirror og dens mediepartner Exaro, der første gang fortalte om sagen, forsvandt ikke færre end 200 engelske drenge i den periode, hvor Westminsterpaladsets pædofilinetværk var aktivt. Så der er mange sager, som kan og skal genåbnes.

Der er i hvert fald tre forudsætninger til stede for, at overgrebene overhovedet kunne finde sted: For det første har parlamentsmedlemmerne formået at iværksætte et system bestående af både effektiv korruption og anvendelse af psykisk og fysisk vold.

Folk, som kendte til orgiernes eksistens, blev enten betalt for eller truet til at tie med deres viden, eller de blev dræbt, sådan som det skete for en dreng, der ifølge ’Nick’ blev påkørt af en bil, hvilket skulle skræmme de andre drenge fra at sladre til nogen.

Vi har brug for at have langt mere systematisk opmærksomhed på magtfuldkommenhedens psykologi

For det andet har det stærkt klasseopdelte samfund i 1970’ernes og 1980’ernes England kunnet legitimere en virkelighed, hvor nogle mennesker var mere værd end andre, og hvor børnehjemsbørn og andre fattige børn blev betragtet som værende decideret værdiløse. Derved kunne A-mennesker voldtage, banke og myrde B-mennesker og samtidig opretholde de gældende sociale koder.

For det tredje kan det tænkes, at overgrebene var de magtfuldkomnes personlige hævn over deres egen opvækst, hvor det engelske skolesystems systematiske volds- og afstraffelsesmetoder var hverdag for alle skoledrenge.

Det er meget muligt, at sådanne overgreb ikke kunne finde sted i dag. For korruption er blevet sværere og farligere at udøve som følge af internettets elektroniske kommunikationsformer; menneskesynet har ændret sig i positiv retning; og der er mindre vold at hævne for engelske skolebørn (korporlig afstraffelse blev i England afskaffet i 1987, på privatskoler dog først i 1999).

På den anden side virker magtfuldkommenhedens psykologi formodentlig fuldkommen på samme måde i dag som dengang: Når magten giver mulighed for at foretage grusomme handlinger, er det fristende at udnytte muligheden.

Som samfund kan vi ikke tillade os den luksus bare at ryste på hovedet ad Westminsterparlamentets pædofile dengang for tre årtier siden og uden videre antage, at noget lignende ikke vil ske igen.

I stedet har vi brug for at have langt mere systematisk opmærksomhed på magtfuldkommenhedens psykologi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor må vi blive klogere på, hvorfor mennesker med stor indflydelse undertiden lader deres formelle magtanvendelse blive til uformel magtanvendelse i private anliggender uden for arbejdstiden.

Vi må også blive klogere på, hvad vi kan gøre for på forhånd at forebygge den uhensigtsmæssige udbredelse af uformel magtanvendelse.

Desuden må vi ganske enkelt blive bedre til at finde ud af, hvem der overhovedet er egnet til at have magt, og hvem der ikke er – vel at mærke før vi giver også folkevalgte mennesker den magt, der risikerer at sætte dem i stand til at miste jordforbindelsen og blive til kyniske sataner, som kun har egen, personlig vinding for øje.

De rædsler, som ’Nick’ og mange andre børn dengang gennemlevede, er en alvorlig påmindelse til det 21. århundredes moderne demokratier om, at der er brug for at vogte vogterne gennem en systematiseret magtkritik og løbende magtanalyse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce