P3.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

P3.

Henrik Marstal

P3 er helt ude af trit med virkeligheden

DR må forholde sig til musiklivets frustration over kanalens uindskrænkede magt, Ottenheim.

Henrik Marstal

Tirsdag d. 28.4. kritiserede jeg i et indlæg her i avisen P3 for to ting: Dels, at kanalen bedriver magtfuldkommenhed ved at have haft den samme enerådende musikchef i nu mere end 11 år. Og dels, at kanalens musikkuratering er styret af, hvad denne chef selv kalder sin »mavefornemmelse« snarere end af egentlig musikfaglige hensyn.

DR Musik og Radios redaktionschef, Christian Ottenheim, reagerede her i avisen ved at skrive, at P3 slet ikke er en musikkanal, men derimod en »bred samfundskanal« med vægt på »nyheder, sport, satire, underholdning og journalistik«, hvorfor det var fejlagtigt at lægge så stor vægt på kanalens musikprofil, som jeg gjorde.

Ottenheim undlader i sit indlæg at forholde sig til min kritik af den magtfuldkommenhed og inerti, der uundgåeligt er fulgt med, når den samme person har siddet ved roret gennem så mange år

Han skrev også, at musikchefens arbejde består i at vælge »musik af relevans for lytterne« baseret på trends og lignende, men ikke på vedkommendes egen musiksmag.

LÆS CHRISTIAN OTTENHEIM

Jeg finder det nødvendigt at respondere på Ottenheims modsvar, fordi det fremstår vagt og ukonkret, og fordi det uretmæssigt forsøger at bagatellisere og afmontere en væsentlig og alvorlig kritik uden at forholde sig til dens vigtigste pointer.

For det første: Selvfølgelig er P3 ikke kun en musikkanal. For allerede i 1990'erne ændrede kanalen fokus ved at gøre ikke mindst satire og underholdning til del af sendefladen. Men på den anden side var det netop i dette årti, at P3 målbevidst og vedholdende begyndte at brande sig selv over for de mest musiknysgerrige lyttere som en kanal for den nye, danske musik.

Denne selvbranding har holdt ved lige siden - og den årlige prisuddeling P3 Guld, som Ottenheim omtaler som et flagskib for kanalen, er udtryk for et ønske om, at lytterne primært forbinder navnet P3 med ordet musik. Derfor holder Ottenheims indvending ikke.

For det andet: At musikchefens opgave er at vælge »musik af relevans for lytterne«, har absolut intet at gøre med den kritik jeg fremfører: Nemlig at valgene foregår uden ret megen musikfaglighed eller gennemsigtighed i kurateringen.

Samtidig er udsagnet tæt på at være meningsløst: For når P3 - som det jævnligt er sket - ynder at tage æren for at have fundet, promoveret og kanoniseret nye artister (tag igen P3 Guld som eksempel), er det jo kanalen, som dikterer, hvad der er »af relevans for lytterne«, ikke lytterne selv.

Ordet 'relevans' fremstår, i Ottenheims brug af det, dermed fejlagtigt som et objektivt begreb, men er i virkeligheden blot et subjektivt udtryk for, hvad kanalen finder det for godt at give lytterne. Så heller ikke denne indvending holder vand.

LÆS HENRIK MARSTAL

Ottenheim undlader i sit indlæg at forholde sig til min kritik af den magtfuldkommenhed og inerti, der uundgåeligt er fulgt med, når den samme person har siddet ved roret gennem så mange år. Og han ignorerer også min kritik af, at der tilsyneladende hverken er metode, historisk viden, kunstneriske strategier, fordelingspolitiske overvejelser eller skelen til internationale strømninger til stede i kurateringen - blot »mavefornemmelse«.

Jeg finder det bekymrende, at Ottenheim, som overordnet ansvarlig for kanalen, ikke er opmærksom på i hvor høj grad P3-chefens musikvaner præger dagligdagen på de store og små pladeselskaber, idet de er tvunget til kun at præsentere artister med sange, de på forhånd håber vil falde i chefens smag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor har P3 et voksende imageproblem. For hvad der står tilbage efter Ottenheims modsvar, er opfattelsen af et P3, som ikke ønsker at anerkende frustrationerne

Det ansporer ikke ligefrem selskaberne til at tage eksempelvis kunstnerisk dristige beslutninger eller gå usædvanlige veje, kun til at rykke endnu længere ind på den bløde midterbane i håb om ikke at støde nogen.

Hvad der derimod gør stort indtryk på mig, er de mange mails og kommentarer på de sociale medier, som mit indlæg har genereret på få dage. Talrige etablerede og anerkendte musikere, sangskrivere, producere, spillestedsledere, organisationsfolk og musikelskere har tilkendegivet deres lettelse over, at debatten om P3's magtfuldkommenhed i dansk musikliv nu omsider bliver taget i fuld dagslys.

LÆS LE GAMMELTOFT

For frustrationen over at befinde sig i et musikliv, hvor en instans som P3 har uindskrænket magt, er intet mindre end enorm. Det samme er vreden over, at den samme chef i nu mere end et årti har fået lov til at herske uden at være fagligt forpligtet på at begrunde sine til- og fravalg i andet end formuleringer som »det er lige noget for os« eller »det er desværre ikke noget for os«. For vagheden i disse formuleringer er respektløs over for et musikliv, som arbejder seriøst og fokuseret med at frembringe musik.

Derfor har P3 et voksende imageproblem. For hvad der står tilbage efter Ottenheims modsvar, er opfattelsen af et P3, som ikke ønsker at anerkende frustrationerne. Et P3, som ikke formår at inddrage en egentlig musikfaglighed i de musikalske dispositoner trods sin magt til at skabe markante karrierer i dansk musik og ignorere andre artister, der kan være nok så talentfulde. Et P3, som har glemt vigtigheden af at være i løbende dialog med musiklivet og afspejle dets mangfoldighed, dets dristighed, dets uforudsigelighed.

Kort sagt: Et P3 ude af trit med virkeligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Var jeg medlem af DR's bestyrelse, ville jeg bede ledelsen iværksætte en uvildig undersøgelse af, hvordan medlemmer af dansk musikliv - fra bund til top, fra ung til gammel, fra hovedstad til provins, fra punk til pop - oplever P3 som med- og modspiller.

De mange tilkendegivelser, som jeg har modtaget, tyder på, at en sådan undersøgelse ville give svar, der kalder på en seriøs genovervejelse af kanalens mål og midler - til gavn for såvel musiklivet som lytterne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce