Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Henrik Marstal

Ekstra Bladet skriver kun om kvindelige musikere, hvis det handler om sex

Kvindelige musikere eksisterer primært i kraft af, hvem de har haft affærer med.

Henrik Marstal

Musiklivets kvindelige kunstnere eksisterer primært i kraft af, hvem de har haft affærer med, og hvor sexede offentligheden opfatter dem.

Hvilken musik de har lavet, og hvilken betydning den gennem tiden har haft, spiller i forhold hertil ingen rolle.

Og fordi kvinderne får opmærksomhed primært i kraft af deres affærer, må de samtidig affinde sig med at blive omtalt i medierne ved hjælp af nedladende, sexistiske kommentarer.

Rådet til kvinder med ambitioner i musiklivet må derfor være: Hvis du gerne vil blive respekteret af medierne som kunstner, bør du holde dig helt ude af kameraernes søgelys, hvad angår affærer og forhold og helst kun have ukendte elskere og kærester, eventuelt være gift med den samme livet igennem. For hvis der skulle være det mindste at komme efter i forhold til en affære med en kendis, vil du blive vurderet på dét i stedet for på din kunst.

Så længe Ekstra Bladet opfører sig sådan over for Faithfull, kan den gøre det over for i princippet alle andre kvindelige kunstnere i musiklivet

Det er næsten ikke til at tro, men dette lader den dag i dag fortsat til at være logikken, i hvert fald ifølge Ekstra Bladet. I avisens virtuelle særtillæg, 'Ekstra', kan læsere af avisen i disse dage købe en stor baggrundsartikel om en sådan kvinde, nemlig sangeren, sangskriveren og skuespilleren Marianne Faithfull.

Overskriften på artiklen er nemlig: ’En engel med store patter’, mens underrubrikken anfører, at hun har været »kærester med de største«. Hendes virke som kunstner er i sammenligning hermed irrelevant og er derfor ikke nævnt med et ord her.

LÆS NANA JACOBI

Det er sandt, at Marianne Faithfull har haft en meget turbulent karriere relateret til blandt andet narkotikamisbrug, og at den omstændighed har sat hendes liv i et tragisk lys.

Og det er sandt, at hun siden sin entré på den London-baserede musikscene midt i 1960'erne som succesfuld folk-sanger og sangskriver trak sladderspalte-overskrifter især i kraft af sine affærer og kærlighedsforhold.

For hun var i en årrække kærester med Rolling Stones' Mick Jagger og havde frem til først i 1970'erne desuden kortvarende affærer med andre kendte, engelske musikere såsom Keith Richards (ligeledes fra Rolling Stones), David Bowie og Eric Clapton. At det alt sammen er mere end 40 år siden, betyder intet. Én gang kendisluder, altid kendisluder.

Men disse omstændigheder overskygger altså i Ekstra Bladets optik Faithfulls musikalske aktiviteter, som ellers er imponerende og helt unikke i nyere populærmusikhistorie. For ikke blot har hun lavet en række markante album med en stemmekraft, der ikke har mange sidestykker i musikhistorien bortset fra måske Nico (der blandt andet sang med Velvet Underground).

Faithfull deltog også i Pink Floyds legendariske live-fremførelse af 'The Wall' i Berlin i 1990, samarbejdede i 1997 med Metallica på nummeret 'The Memory Remains' fra gruppens album 'ReLoad' og har samarbejdet med yngre artister som Patrick Wolf. Og så har hun forresten skabt sig en markant sidekarriere som skuespiller.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Faithfulls senste album 'Give My Love to London', udkom sidste år som det tyvende i rækken og rummede samarbejder med blandt andre Nick Cave, Brian Eno og yngre navne som Anna Calvi. Hendes musik har generelt altid nydt stor kritikerbevågenhed, og respekten for hendes kunstneriske virke har ligeledes været stor blandt hendes kollegaer. Det er ikke mindst 'Give My Love to London' et eksempel på.

Derfor kunne en retrospektiv artikel om Faithfull i et stort, dansk dagblad sagtens have haft en helt anden overskrift end lige 'En engel med store patter'. Men vi har desværre en situation i dansk mediekultur, hvor toneangivende aviser som Ekstra Bladet abonnerer på en meget lidt tidssvarende forestilling om, at rock- og pophistorien er drevet af og for mænd, og at kvinders roller i historien altid har med deres evne til at være sexobjekter at gøre, aldrig med deres kunstneriske kunnen.

Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke en kvindelig musiker kan seksualiseres, er hun ikke værd at beskæftige sig med. Jeg ved ikke hvordan kulturredaktøren på Ekstra Bladet egentlig disponerer musikstoffet, ud over at han åbenlyst gør det ud fra et udpræget mandligt perspektiv. Men selvom nogle af avisens læsere muligvis måtte abonnere på en lignende forestilling, bør avisen selvfølgelig forstå, at med sådan et kvindesyn vil den aldrig kunne bidrage konstruktivt til mediernes generelle formidling af musikstoffet.

Det var også i Ekstra Bladet, at der for nogle år tilbage stod at læse en dybt sarkastisk artikel om sangeren Pernille Rosendahl, vel at mærke før hun blev X Factor-dommer. Artiklen, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, gennemgik de kærester fra dansk musikliv, som hun havde haft, og det blev kraftigt antydet - selvfølgelig helt uden dokumentation - at hendes valg af partnere alene havde været udtryk for kalkulerede, karrierefremmende overvejelser.

Samtidig ignorerede artiklen komplet den omstændighed, at hendes musikalske talent, vilje og karisma kunne have haft noget at sige for hendes position i dansk musikliv. For det var jo ikke relevant i sammenhængen.

I den forstand er der ingen forskel på Marianne Faithfull og Pernille Rosendahl: Så længe de har affærer og forhold med andre kendte musikere, kommer netop det i første række, altså foran det som burde være det væsentlige: deres musikalske og kunstneriske bidrag til en musikinteresseret offentlighed.

Og at Faithfull bliver omtalt som en person, der først og fremmest er kendetegnet ved hendes ’store patter’, er ikke blot åbenlyst sexistisk. Det er også utroligt nedladende over for enhver kvinde, som den dag i dag forsøger at skabe sig et seriøst navn i musikbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For så længe Ekstra Bladet opfører sig sådan over for Faithfull, kan den gøre det over for i princippet alle andre kvindelige kunstnere i musiklivet, uanset hvor gode og betydningsfulde de så end er. For det er ikke relevant i en sexistisk optik.

Velkommen til 2015.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce