Foto: Anne-Marie Steen Petersen
Henrik Marstal

Kvindehad på nettet er aldrig bare »for sjov«

Nethad skal forbydes ved lov.

Henrik Marstal

December måned har givet rig mulighed for at reflektere over begrebet feminisme. Blandt andet er et debatprogram på DR 2 mellem svenske og danske feminister såvel som ikke-feminister blevet diskuteret intenst, og på de sociale medier er begrebet blevet promoveret og debatteret under hashtagget #JegErOgsåFeminist.

Mange er tilsyneladende oprigtigt interesseret i, hvad feminisme er, men har store problemer med ordet. Som Jyllands-Postens blogger Erik Winther Paisley påpegede i et indlæg forleden, er netop dét bevægelsens store udfordring.

LÆS DEBAT

Mange indvender, at det i stedet burde hedde ’ligestilling’, når det nu er det, som feminismen arbejder for. Andre spørger, om ikke feminisme blot betyder ’positiv forskelsbehandling af kvinder’. Det er relevante indvendinger, fordi feminismen kan have en tendens til at fremstå lige vel tillukket, hvad angår definitionen af ordet.

Den sidste indvending først: Nej, det er de færreste feminister, der ønsker, at kvinder skal dominere verden ved at skabe et matriarkat – altså en pendant til det nuværende patriarkat, som Erik Winther Paisley i sit indlæg desværre ikke nævnte er selve årsagen til de ligestillingsproblemer, både mænd og kvinder udsættes for.

At feminisme ikke bare kan kaldes 'ligestilling', har at gøre med, at feminisme forstået som en bevægelse fokuserer på andet og mere end blot ligestilling

Når det hedder feminisme, har det den særlige historiske årsag, at bevægelsen lige siden Den Franske Revolution har fokuseret på at skabe bedre økonomiske, juridiske og sociale beføjelser for undertrykte samfundsgrupper (ikke mindst kvinder) samt øge deres samfundsindflydelse i form af juridiske rettigheder, uddannelse og magtpositioner.

Desuden markerer ordet feminisme, at netop de kvaliteter eller evner, som den vestlige kultur traditionelt set har klassificeret som ‘kvindelige’, på daglig basis underkendes rent påskønnelsesmæssigt, latterligggøres og anvendes til at undergrave kvinders selvværd. Når ordet samtidig fokuserer på feminine handlemåder frem for maskuline, er det altså i tråd med bevægelsens fokus på ligeværd, inklusion og empati.

’Feminisme’ er derfor ikke et ekskluderende ord – snarere blot et ord, der kræver en lille indsats at forstå korrekt, i lighed med kønnede hverdagsord som ’mandetimer’, ’sidemand’ og ’mandtal’, der jo ikke er tiltænkt kun at skulle gælde for mænd.

Derfor har mandlige feminister heller ikke noget problem med at anvende ordet om sig selv. Måske fordi de – i modsætning til så mange andre – går mindre op i, hvad navnet helt præcist betegner, end hvad det indebærer.

Og så den første indvending: At feminisme ikke bare kan kaldes ’ligestilling’, har at gøre med, at feminisme forstået som en bevægelse fokuserer på andet og mere end blot ligestilling. Der er tale om et socialt og filosofisk tankegods såvel som en systemkritik. Feminismen er altså en særlig betragtningsmåde, der påpeger strukturelle og individuelle problemstillinger i samfundet ud fra antagelsen om mænds traditionelle dominans over kvinder samt mere privilegerede samfundsgruppers traditionelle dominans over mindre privilegerede grupper.

Derfor er det eksempelvis en feministisk grundværdi at reagere på alle former for homofobi, transfobi, sexisme, racisme og hate speech. I den forstand er feminismen et værdisæt, der ikke arbejder ud fra bestemte politiske overbevisninger, men tværtimod anerkender indbyrdes politiske og sociale forskelle som en del af respekten for alles ligeværd.

Nettet er virkeligheden - ikke en eller anden fjern parallelverden, hvor trusler ikke er det samme som i et fysisk rum

Her er et enkelt eksempel på feminismens nødvendighed: Kort før jul bragte MetroXpress, DR og Politiken nyheden om, at kvinden bag bloggen ’En feminists bekendelser’ havde følt sig nødsaget til at lukke den efter mere end 200 netbaserede trusler om vold, chikane og voldtægt – alle afsendt af mænd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig kom historien om en anden kvinde, hvis Facebook-profil var blevet overfaldet med lignende kommentarer, alene fordi hun havde deltaget i en række debatter om emner relateret til kvindehad. Disse kvinder bag skærmen er ikke fiktive, computergenererede avatarer, som alle og enhver uden videre kan slynge had og trusler efter. Nej, det er virkelige mennesker med virkelige følelser og virkelige liv, der bliver præget negativt af, at andre kan finde på at nære så grove, hadske og truende tanker om dem.

For nettet er virkeligheden – ikke en eller anden fjern parallelverden, hvor trusler ikke er det samme som i et fysisk rum. Vi kan jo se, at truslerne virker på samme måde.

Hvis politikerne på Christiansborg skulle følge et feministisk værdisæt, ville de vedtage en nethadslovgivning som en måde at tilgodese menneskers ligeværd på. Som en forsinket julegave ønsker jeg mig derfor en nethadslovgivning, der klart og utvetydigt gør op med tankesættet om, at hvad som helst kan forsvares med et »det var jo bare for sjov«, så længe det foregår på nettet.

Med andre ord: En lovgivning, som ikke skelner mellem, hvorvidt hadske og truende ord er sagt ansigt til ansigt, afsendt i en mail eller skrevet i en netdiskussion – en lovgivning, der gør op med de wild west-tilstande, der råder på hverdagsnettet.

Ingen bør have lov til frit at chikanere andre netbrugere ved at true dem med voldtægt, mord eller vold, hvis ikke de holder øjeblikkeligt inde. Det er og bliver et stort problem for den demokratiske meningsudveksling, og det er på tide at gøre noget ved det.

Der er brug for feminismen, når kvinder strukturelt set fortsat er underlagt forskelle, der tilgodeser mænd socialt, økonomisk og magtmæssigt. Der er brug for feminismen, når de juridiske forskelle på kønnene er grundet i stereotype opfattelser med konsekvenser for, hvordan samfundet opfatter mænd i forhold til barsel, samkvemsret, værnepligt og reproduktive rettigheder.

Og der er brug for feminismen, når mange – heriblandt en mandlig debattør i Politiken forleden – hævder, at mænd har ’tabt’ første runde af ligestillingskampen mod kvinderne. Det er i så fald kun, hvis vi tager mændenes strukturelle privilegier for givet, at det kan opfattes som et nederlag. For langt mere end at være en kamp mellem kønnene, er feminisme en kamp mellem mennesker og fordomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er slet ikke så svært at være feminist. Hør blot, hvad en af mine mandlige bekendte, som jeg ikke anede var feminist, forleden skrev i en opdatering på Facebook:

»Ved at identificere mig selv som feminist, erklærer jeg mig enig i, at problemerne findes, og at de bør løses. Jeg er ikke per automatik enig i alt, hvad alle andre feminister siger eller skriver på nettet, og alle de løsningsmodeller, de foreslår. Men jeg er grundlæggende enig i deres sag. Mænd og kvinder har ikke lige muligheder. Heller ikke i Danmark. Og jeg vil gerne være med til at udbedre dette«.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce