Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Henrik Marstal

Seksuel vold har intet postnummer

Vi har alle et moralsk medansvar for overgrebet på 16-årige Sofie.

Henrik Marstal

Sagen om 16-årige Sofie, der blev offer for hævnporno og et filmet overgreb begået af fire jævnaldrende drenge, er rædselsfuld. Og indtil videre ved vi faktisk ikke hvad der er sket – hun har selv været for traumatiseret til at kunne erindre forløbet.

Hvordan kan en flok ellers formodentlig flinke og rare drenge dog finde på det? Og hvordan kunne de finde på at ydmyge hende endnu engang ved at lægge videoen på nettet?

I en artikel i Politiken torsdag gav Sofie selv et bud på det sidste spørgsmål: Drengene fandt det ”sjovt” – og desuden er det i hendes generation ”blevet så normalt at modtage videoer med intimt og grænseoverskridende indhold, at de ikke længere reagerer på det.”

Hendes svar hænger godt sammen med seksualvejlederen Karen Sundtofts alarmerende udmelding i avisen i oktober. I et interview med overskriften ’Porno er ved at smadre en generation af unge drenge’ problematiserede hun, at danske drenge ned til 9 år forbruger porno, og at ingen rigtigt gør noget ved det.

Sådanne drenge oplever problemer med deres empatiske evner, når de bliver større, advarede hun, og det har Sofie nu mærket de altødelæggende konsekvenser af. Dermed har vi også et svar på det første spørgsmål: En modbydelig kynisme har taget over.

Vi må kollektivt spørge os selv, hvad det er for en ubekvem sandhed, der gemmer sig i disse modbydelige handlinger, og hvordan vi sammen modarbejder forudsætningerne for den

Den dreng, som Sofie var gået hjem med og havde haft samleje med, fik lige pludselig besøg af fem venner, der forgreb sig på hende og filmede det. Ikke mindst denne dreng har dybt uempatisk misbrugt Sofies tillid og adgangen til hendes krop – og det i en grad, at det kriminelle aspekt af sagen næsten er det mindste problem.

Det altoverskyggende problem er, at sagen trods sin grove karakter formodentlig slet ikke er usædvanlig. Jeg tror, at mange, mange teenagepiger har haft lignende oplevelser, og at den perverterede maskulinitetskultur, der ligger bag, opleves som mere eller mindre normaliseret blandt teenagere.

Sagen viser et stort behov for, at faget medborgerskab meget snart kommer på skoleskemaet, hvor en reel viden om og problematisering af netop begreber som hævnporno, seksuelle overgreb, sexisme og perverteret maskulinitetskultur bliver obligatorisk for alle.

Sagen rejser også fornyet debat om hvad pornokulturens massive tilstedeværelse gør ved børn og unge, sådan som Karen Sundtoft efterlyser konkrete undersøgelser af.

Endelig rejser sagen fornyet debat om hvorvidt empati, anerkendelse og respekt overfor andre skal fylde mere i børneopdragelsen. Drengene har gjort sig skyldige i overgreb, produktion og distribution af overgreb samt besiddelse af børneporno – og en logisk følge af sagens opmærksomhed er derfor, at de deres unge alder til trods bliver tiltalt. Men deres forældre, lærere og skoleledere har alle et stort moralsk medansvar – også selvom de måske slet ikke aner deres levende råd lige nu.

Men sagen angår os alle: Vi må kollektivt spørge os selv, hvad det er for en ubekvem sandhed, der gemmer sig i disse modbydelige handlinger, og hvordan vi sammen modarbejder forudsætningerne for den. Som en bekendt sagde det: Seksuel vold har ingen religion, ingen etnicitet og intet postnummer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce