Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Henrik Marstal

Findes der egentlig ‘forkerte’ danskere, Søren Espersen?

N-ordet bør gøres uanvendeligt én gang for alle.

Henrik Marstal

Med eklatant mangel på situationsfornemmelse tog Søren Espersen (DF) i direkte tv forleden n-ordet i sin mund, som var det et stykke Haribo-lakrids, der forestillede en slavegjort persons hoved.

At han også har eklatant mangel på dannelse, stod klart, da han i en efterfølgende debat i ’Go’morgen Danmark’ på TV 2 begyndte at kommentere hudfarven på sin moddebattant, Josef W. Nielsen, ved at sige, at denne da ved nærmere eftersyn vist ikke var helt sort, men måske snarere brun.

Mange hvide danskere har bakket Søren Espersen op ved at påberåbe sig deres ytringsfrihed som begrundelse for at bruge ordet. Men det er ikke blot racistisk at bruge det. Det er også dumt.

LÆS NAZILA KIVI

For som redaktør Nazila Kivi skrev i avisen fredag, er selve intentionen med at bruge ordet aldrig relevant. Hun begrundede det kort og godt sådan: 'Intentionen påvirker ikke, hvordan det opfattes af dem, det går ud over'. Og som diskriminationsforsker Mira Skadegård Thorsen skrev i et indlæg i dagbladet Information tilbage i 2008: 'Ligger der en frygt for at afgive retten til at bestemme over 'de andre', når man standhaftigt nægter at anerkende minoriteternes ret til at sige fra over for krænkelser?'

I USA er holdningen klar: Senatet har i sjælden enighed netop besluttet at fjerne ordene 'negro' og 'oriental' fra den føderale lovgivning og erstatte dem med henholdsvis ‘afrikansk-amerikansk’ og ‘asiatisk-amerikansk’. Begrundelse? Begge ord er uddaterede og fornærmende. Loven får Espersen og andre brugere af n-ordet til at fremstå som mennesker fra verden af i går.

Mange hvide danskere har bakket Søren Espersen op ved at påberåbe sig deres ytringsfrihed som begrundelse for at bruge ordet. Men det er ikke blot racistisk at bruge det. Det er også dumt.

Kort efter debatten i TV2 tilbragte jeg som teaterkomponist en eftermiddag sammen med netop Josef W. Nielsen, der er skuespiller, direktør for Teater Solaris og formand for African Empowerment Center Denmark. Til stede var også to andre tilknyttet teatret, skuespilleren og sangeren Nukâka Coster Waldau samt instruktøren og forfatteren Sananda Solaris.

Vi diskuterede Espersens ordvalg og adfærd, og fordi vi hver især har meget forskellige tilknytninger til Danmark, blev vi under samtalen klogere på, hvor nuanceret vi i virkeligheden må forstå ordet ’dansker’, hvis det overhovedet skal give mening at bruge det.

Først var der mig: Jeg er, hvad der gerne kaldes ’etnisk dansk’, hvilket vil sige, at jeg er født i landet og har biologiske kendetegn, der matcher, hvad samfundet genkender som ’danske’. Men måske er udtrykket ’etnisk dansk’ mest af alt en dårlig undskyldning for at insistere på, at jeg skulle være en mere ‘rigtig’ dansker end så mange andre? For i ordet ligger der jo den værdiladning, at jeg så bestemt ikke er en af ’de andre’, som Mira Skadegård Thorsen omtalte.

LÆS MERE

Så var der Josef: Hans træk får mange til at antage, at han er af afrikansk afstemning. Det er nu kun til dels rigtigt: Josef er født i Tanzania med en tanzaniansk mor og en dansk far. Han boede i øvrigt de første tre år af sit liv i Tanzania, men kom så til Danmark og har været her lige siden. Hans modersmål er dansk. I vores samtale slog han fast, at han på alle leder og kanter oplever sig selv som dansk. Hvordan skal han kategoriseres?

Dernæst var der Nukâka: Hun er født og opvokset i Grønland af grønlandske forældre, og selvom hun har boet i Danmark, siden hun blev voksen, føler hun sig fortsat som grønlænder og intet andet. Dansker er det sidste ord, nogen skal bruge om hende – men ikke fordi hun har noget imod Danmark, det land hun arbejder i og har stiftet sin egen familie i med en dansk mand. Hun har grønlandsk som modersmål, men taler fuldkommen flydende dansk. Hvordan skal hun kategoriseres?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig var der Sananda: Via en gentest har hun fået kortlagt, at hendes far – som hendes mor mødte ved Donau-floden ved et one night stand – har en kombineret afghansk/pakistansk/iransk/mongolsk/sibirisk afstamning. Hendes mor har altid boet i Danmark og er af lappisk/sibirisk afstamning med skotske aner. Det lyder forvirrende, men er faktisk soleklart: For der kom jo et barn ud af det. Sananda er født i Danmark og har i øvrigt boet her altid. Hun har dansk som modersmål. Hvordan skal hun kategoriseres?

Det egentlige problem er indlysende, at disse forlystelser alene med deres navne legitimerer en håneret over for personer af afrikansk oprindelse

At vi var fire så forskellige personer med hvert vores take på det at bo og leve i Danmark, gjorde to ting klart: For det første må vi i Danmark holde op med at bruge nedsættende betegnelser for danskere, som vi finder os berettigede til at tale nedsættende om.

For det andet må vi begynde at diskutere behovet for at forstå begrebet ’dansker’ som en langt mere kompleks, flertydig og undertiden endda modstridende størrelse. For alt tyder på, at det er for begrænsende udelukkende at skelne mellem ’etniske danskere’ og så ’danskere af anden etnisk oprindelse’.

Sidste sommer var der debat herhjemme om Djurs Sommerlands forlystelsesområde ved navn ’Afrikaland’, hvori der forefindes forlystelser med navne som ’Hottentot Karusellen’ og ’Kannibal Gryder’. At Djurs Sommerland har det lidt svært med sammensatte navneord, er vist det mindste problem. Det egentlige problem er indlysende, at disse forlystelser alene med deres navne legitimerer en håneret over for personer af afrikansk oprindelse. Dermed legitimerer forlystelserne retten til at praktisere et forældet, kolonialt blik på en bestemt befolkningsgruppe – udelukkende fordi nogen synes, at de har ’lov’ til det.

LÆS DEBAT

Debatten gik hurtigt i sig selv igen, men Espersens forteelse giver al mulig grund til at lade den blusse op igen. For hvilken børnehavepædagog med respekt for sig selv vil tage en gruppe børn med i Djurs Sommerland, så de kan lære hvad hyggeracisme går ud på? Hvilket forældrepar ønsker, at deres børn fortæller vidt og bredt i skolen om, hvordan de i weekenden har moret sig i ’Hottentot Karusellen’ og ’Kannibal Gryder’? Og hvilken kommune finder det passende at lægge plads til hyggeracistiske forlystelser, der benytter sig af kolonisprog?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lad mig slutte med at give ordet til Josef W. Nielsen, der i en debat om emnet på Facebook for et par dage siden skrev: 'Nogle gange tror jeg, at jeg er langt mere etnisk dansk end en hvid person som Søren Espersen, som aldrig er blevet tvunget til at forholde sig til sin egen danskhed. Jeg har måttet forholde mig til min danskhed, lige siden jeg ankom hertil som barn, og det samme oplever jeg gælder for rigtig mange andre ‘ikke-hvide’ danskere. Disse personer er ofte langt mere informeret og up-to-date angående det at være dansker, fordi de konstant har haft hængende over hovedet, at de ikke var ‘rigtige’ danske'.

Spørgsmålet er: Findes der egentlig ‘forkerte’ danskere?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce