Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Henrik Marstal

Lav et nyt P3 på Radio24syv

De kommende medieforhandlinger kan give det gode, gamle P3-format nyt liv.

Henrik Marstal

I Radio24syv-programmet ‘Cordua & Steno’ i fredags udtalte kulturminister Bertel Haarder (V), at han ikke ville afvise programværternes insisterende forslag om en ny kanal i Radio24syv-regi, hvor der var fokus på dansk musik.

Da jeg hørte interviewet, tænkte jeg, at dette forslag kunne være en fantastisk anledning til at genetablere den public service-relaterede forpligtelse til at levere vedkommende musikradio, som DR langt hen ad vejen har sat over styr gennem de seneste to årtier.

Hvad nu, hvis DR ved det næste medieforlig i 2018 fik frataget midlerne til driften af P3, og Radio24syv i stedet fik det tilsvarende beløb til at etablere en musikkanal? En kanal for kommerciel og alternativ pop, rock, electronica, folk og hip hop med en tilbagevenden til den værts- og ekspertbaserede musikfaglighed, som P3 selv smed ud med badevandet omkring årtusindeskiftet?

En sådan ændring af mediebilledet ville kunne give tiltrængt fornyet energi og luft til musikformidlingen i nationalt radioregi.

Lad mig opsummere den historiske baggrund: DR og P3 rummede engang en helt særlig viden, indsigt og formidlingsevne, når det kom til pop, rock, jazz, world music, folk og electronica. Anført af en lang række fagligt kompetente værter og redaktører med stor musikfaglighed og journalistisk tæft stod kanalen indtil midt i 1990'erne derfor centralt i den musikalske offentlighed som en national instans, der tog dansk musikliv alvorligt helt ud i dens mange afkroge, og som via både special- og mainstreamprogrammer gav lytterne indblik i en mangfoldig musikverden i et kombineret dansk og internationalt perspektiv.

Hvorfor ikke give stafetten til Radio24syv og lade stationen genopbygge den musikalske radiofaglighed, som DR har kastet overbord?

Men nye vinde begyndte at blæse: Den såkaldte flowradio var DR's modsvar mod de kommercielle radiokanaler, som med statslig opbakning var under opsejling. Det vil sige: Radio med fokus på det lyttevenlige snarere end det oplysende og udfordrende med fokus på at lade nummer følge nummer med et minimum af formidling fra værten og med en playliste-orienteret musikstyring, hvor repertoiret var bestemt på forhånd af et lytteudvalg og en chef.

Resultatet var nedslående: P3’s musikfaglighed blev stærkt nedprioriteret, og lytterne spist af med nye underholdningskoncepter, hvor friske radioværter uden egentlig musikfaglighed tog over. Og snart lød P3 musikalsk forstået fuldkommen som de kommercielle radiokanaler, hvilket public service-forpligtelsen ellers burde have hindret.

P3’s egen selvforståelse stod lysende klar, da jeg i april sidste år skrev her i avisen om P3’s konformitet og vanetænkning. Det resulterede i et modsvar fra redaktionschef for DR Musik og Radio Christian Ottenheim. Under overskriften ‘P3 er altså ikke en musikkanal’ skrev han:

»Op gennem 60’erne, 70’erne og til dels 80’erne var musikken det altoverskyggende fokus på kanalen, men sådan er det ikke længere. I dag er P3 en stor og bred samfundskanal, som ud over musikken lægger stor vægt på nyheder, sport, satire, underholdning og journalistik«.

LÆS INDLÆG

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han tilføjede, at musikkens rolle på kanalen bestod i »at samle mange mennesker om et bredt og relevant public service tilbud, hvoraf følger, at der også naturligt er et vist fokus på den musik, som har en relevans for rigtig mange mennesker«.

Og så fremførte Ottenheim det opsigtsvækkende synspunkt, at P3 slet ikke udvælger musik ud fra kvalitetskriterier, men alene ud fra en løbende vurdering af, »hvilken ny musik der har kvalitet og potentiale til at have en relevans for mange, og så hele tiden udfordre og teste den vurdering med numre og kunstnere, som peger i en ny retning musikalsk eller kunstnerisk«. Kort sagt: laveste fællesnævner.

Det er en strategi med negative konsekvenser: I juli sidste år dokumenterede Politiken udviklingen af P3’s musikudbud i perioden 2011-2014. Den viste, at antallet af afspillede kunstnere var skrumpet år for år, for hvor knap 3.700 kunstnere blev spillet i 2011, var tallet i 2014 mere end halveret til 1.612. Med andre ord har P3’s opfattelse af musik som en konsumvare, hvor færre numre bliver afspillet desto flere gange, triumferet fuldkomment

I den ellers ambitiøse musikhandlingsplan, som DR netop har lanceret, tyder ikke meget på, at P3 vil ændre strategi. Derfor vil P3 heller ikke fremover være primært en musikkanal, og den vil fortsat prioritere musik, som kan ramme bredt, uanset hvor vedkommende den så end er.

Så tiden er kommet til at tænke nyt. Radio24syv har i sin levetid vist sig at have evnen til at skabe værtsbaseret radio med fokus på faglighed og integritet, og hvor den enkelte værts personlighed skinner igennem. Kanalens lyttertal tyder på, at den stategi har givet pote.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Desuden har Radio24syv med sin ubelastethed af historien mulighed for at give et friskt bud på en musikkanal, hvor der er fokus på vedkommende musik snarere end på, hvad Ottenheim ovenfor kaldte relevant musik. Og så ville kanalen kunne genetablere den dynamiske og gensidigt udfordrende relation mellem radiomediet og dansk musikliv, som DR har negligeret, men som er en forudsætning for, at den vedkommende musik får tilstrækkelig plads.

Intet tyder på, at P3 nogensinde kommer til at prioritere musikfaglighed igen. Så hvorfor ikke give stafetten til Radio24syv og lade stationen genopbygge den musikalske radiofaglighed, som DR har kastet overbord?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce