Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Mette Fugl

Skulle vi prøve med en smule anstændighed i sundhedsvæsenet?

Det er længe siden, at vi har kunnet prale af verdens bedste sundhedssystem. Hvornår tager politikerne mon ansvar?

Mette Fugl

Historien er gammel. Men enhver debat kan tage fart, når timingen er der. Og det er den nu. Det er ellers længe siden, vi her i landet kunne prale af verdens bedste sundhedssystem. Det er længe siden, at pebernødder blev pakket ind i støvbolde under min fars seng på hospitalet for at blive liggende der fra lillejuleaften til hen på foråret.

Det er også længe siden, at min mor var godt på vej til at blive en grøntsag under en smertebehandling på samme hospital. Lægen var simpelthen ligeglad med hende. Jeg tuder hver gang, den tanke er der. De var ligeglade med hende. De medicinerede uden finfølelse.

LÆS DEBAT

Der var dengang, hun bare fik lov til at gå på fællestoilettet alene. Og besvimede i en bunke lort. Jeg fandt hende. Personalet slog fast, at jeg var en vanskelig pårørende. Det mente personalet på min fars afdeling også, når min søster og jeg kom på besøg parat til at tage en voldsdom, fordi vi igen og igen oplevede manglende respekt for den syge.

Journaler blev væk, og den gamle mand skulle sidde i underbukser og vente og vente i en tilstand af stigende forvirring, ulykke, angst og helvedessmerter, mens kulden forvandlede hans krop fra liv til blålig marmor.

Hvem skal dø, når det bliver for kostbart? Ingen

Der bliver fortsat talt ned til patienter, kan vi læse os til. Eksemplerne er skræmmende. Niels Barfoed fortalte forleden i Kroniken om lægen, der lige havde skimmet papirerne for så at stille spørgsmålet: »Hvad vil De her?«. Noget tydede på, at svaret »øh ... blive rask« kom helt bag på den hvidkitlede.

LÆS KRONIK

Morten Sabroe har offentliggjort mødet med en uhumsk virkelighed under en indlæggelse. Fækalier og pis og en gulvklud i hastige ottetaller. Der mangler respekt, konduite og anstændig rengøring.

Anstændighed i det hele taget. Når man ikke ved – og aldrig har fået at vide – at der skal ringes 112 for at få behandlet et hjertestop, selv om man befinder sig inden for murene og altså lige der, hvor hjælpen skulle være nærmest.

Eller når man i et andet tilfælde bare er dement og beboer på det plejehjem, der finder det overflødigt at investere i en hjertestarter. Eller når man er gammel og så besværlig, at en forstander ulovligt vurderer, at den hjælpeløse skal fikseres om natten, hvorefter den hjælpeløse bliver kvalt i stroppen. Eller når medier kalder en ny og livskvalitetsforbedrende medicin en bombe under systemet, fordi den er dyr.

Hvis vi ikke vælger noget fra, vil vi på et tidspunkt kunne bruge det samlede bruttonationalprodukt på sundhedsvæsenet

Og jo. Den diskussion er langtfra ligetil. Men det værste er, at politikerne ikke tør tage hul på den. Hvem skal dø, når det bliver for kostbart? Ingen. Hvad bliver konsekvenserne, og hvad skal der yderligere spares på i et i forvejen beskåret og stressramt system? Tavshed. Der bliver samlet stemmer på en glidebane, hvor ansvarsløsheden hersker. Alt, hvad der er smerteligt svært, bliver smerteligt enkelt, hvis man smutter uden om forpligtelserne.

Jeg kan ikke huske, hvem der afbrød hvor mange gange, da statsministerkandidaterne duellerede under sidste valgkamp. Men jeg mener at kunne huske, at valgets vinder, Lars Løkke Rasmussen, vægtede sundhedspolitik som et hjertebarn. Den samme Lars, der som sundhedsminister blev kritiseret for at have betalt unødvendigt høje takster til privathospitalerne, selv om ministeriet godt vidste, at ydelserne kunne fås billigere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den erindring bringer os måske ikke videre. Derimod er der meget at hente, hvis man læser, hvad ledende overlæge ved Odense Universitetshospital Bjarne Rønde Kristensen forleden skrev på Altinget.dk. Han gjorde det klart, at det er katastrofalt, når regeringen og flertallet af Folketingets medlemmer ikke vil være med til at prioritere, hvilke behandlinger vi skal kunne tilbyde patienterne på de danske sygehuse:

»Hvis vi ikke vælger noget fra, vil vi på et tidspunkt kunne bruge det samlede bruttonationalprodukt på sundhedsvæsenet. Politikerne skal tage det overordnede ansvar for vores sundhedsvæsen, den overordnede kollektive prioritering af de til enhver tid begrænsede økonomiske ressourcer, der er til rådighed«.

Egentlig gør det mig ondt, at han nok har ret. Vælge noget fra? Det gør til gengæld godt, at han forlanger ansvar af de såkaldt ansvarlige. Kom nu ud af hullerne, eller få hovedet op af grusbunken.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce