Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Populærkultur. En ung, uprøvet skønhed, der underkaster sig en stærk, erfaren mand i sengen, er igen kommet på alles læber med "Fifty Shades"-trilogien.

Populærkultur. En ung, uprøvet skønhed, der underkaster sig en stærk, erfaren mand i sengen, er igen kommet på alles læber med "Fifty Shades"-trilogien.

Milla Mølgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor skal vi kun se én nuance af kvinders seksualitet?

Drømmer kvinder virkelig kun om at blive belært, bundet og bollet af en magtfuld mand, eller slubrer de bogen 'Fifty Shades of Grey' i sig, fordi der ikke findes populære alternativer?

Milla Mølgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyhederne har underholdt om den.

Aftenshowet og samtlige aviser har anmeldt den, og sågar P1 og DR 2 har diskuteret sig igennem det nye store, svulmende hotte i den erotiske genre: ’Fifty Shades of Grey’.

Bogen er allerede solgt i mere end 40 millioner eksemplarer verden over, og plottet er de seneste uger blevet udpenslet i det uendelige.

Jeg vil alligevel prøve at skitsere kort: Den uprøvede, jomfruelige Anastasia Steele falder bogstaveligt talt i armene på den rige, dominerende Christian Grey, og efter han har brudt hendes mødom med sin selvsagt store manddom, bruger han de næste små 400 sider på at tage hende hårdt og brutalt.

Litteraturanmelderne er enige. Forfatteren E.L. James skriver så dårligt, at bogen ikke er det papir værd, den er trykt på, og efter at have brugt 95 kroner på den i Netto (den lå på tilbudsøen ved siden af vaskepulveret), må jeg give dem ret.

Men som jeg ser det, er den dårlige prosa det mindste problem i den hyperpopulære fortælling.

Det er snarere indholdet, der irriterer mig. For ’Fifty Shades of Grey’ indvier måske læseren i halvtreds nuancer af den sadistiske forfører, men til gengæld indeholder den kun én nuance af kvinders seksualitet: Den passive, underdanige, jomfruelige af slagsen, hvis eneste formål er at underkaste sig en stærk, aktiv, rig, maskulin mand.

Hvor kunne det være rart, hvis den bog, der blev flået ned fra hylderne, havde en lidt mere kompleks jegfortæller end en genert, uprøvet ungmø.

Det er den stereotype kvindelige seksualitet, som jeg er dødtræt af at skulle se reproduceret igen og igen som en evig sand selvfølgelighed.

Forfatter Iben Mondrup satte forrige weekend gode ord på problemet.

I Kroniken i nærværende avis påpegede hun, at det kvindelige begær i den grad kan være både aktivt, voldsomt og vulkansk – men at vi som samfund mangler sprog og billeder, der fremstiller det sådan.

Kvinden som passiv og modtagende derimod kan opleves overalt både i porno- og mainstreamkulturen, og det gør, at man som seksuelt sprudlende ikkepassiv kvinde kan komme til at opleve sig selv forkert, når der ikke er tekster og billeder at spejle sig i.

Porno er underholdning, og det skal ikke gøres til noget politisk, har flere udtalt, når feminister som Erica Jong og Leonora Christina Skov har fremturet, at ’Fifty Shades of Grey’ sender kvinders seksuelle frigørelse adskillige årtier tilbage.

Ja, fantasier er nu engang fantasier, og hvis 40 millioner kvinder verden over kan få stritklit af at læse om, hvordan jomfruelige Anastasia Steele bliver belært, bundet og bollet sønder og sammen af en erfaren rigmand med en problematisk barndom, så fred være med det.



Men hvor kunne det være rart, hvis den bog, der blev flået ned fra mainstreamkulturens bugnende hylder, havde en lidt mere kompleks jegfortæller end en genert, uprøvet ungmø.

For eksempel en kvinde med integritet og selvværd nok til, at det en gang imellem var hende, der kunne tvinge den mandlige hovedperson til at sutte på ridepisken i ’legerummet’. Og som i stedet for at være usikker og lillepigeagtig kunne give andre kvinder mod på at kurtisere, indtage og forføre mænd uden at føle sig forkerte.

Jeg har tit lagt øre til veluddannede, selvsikre veninders fortællinger om, hvordan de har gjort sig umage for ikke at virke for frembrusende, for kloge, for dominerende, når de har forsøgt at få mænd til at falde for sig.

Hørt eksempler på, hvordan det er en uskreven regel, at manden tager det første initiativ til nærkontakt, og at han selvfølgelig betaler regningen – præcis ligesom milliardæren Christian Grey gør det i ’Fifty Shades ...’.

I sidste uge sad jeg med åben mund og polypper til TV3’s nyeste flirteprogram, ’Drømmedate’, hvor tre kvinder denne aften skulle spille op til en mand ved at vise deres kroppe og fortælle om deres fortræffeligheder.

Kvinden som passiv og modtagende kan opleves overalt både i porno- og mainstreamkulturen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En af kvinderne skulle på et tidspunkt i showet fortælle, hvad hendes krav til en kæreste var.

»Jeg har ingen penge, så du skal betale alt«, lød det direkte ultimatum fra den unge skønhed.

Mandens hævede øjenbryn afslørede, at det faktisk ikke umiddelbart var et ønske, han havde lyst til at indfri, men i stedet for at afvise hende slog han smilende ud med armene:

»Det er helt fint med mig. Jeg må jo være en gentleman«.

Pift og klapsalver fulgte fra studiet. Jeg zappede væk. Og tænkte på, hvad der mon var sket, hvis det havde været manden, der havde insisteret på at blive forsørget af sin kvindelige date.

Eller hvis det i ’Fifty Shades of Grey’ havde været Anastasia Steele, der var milliardær og fandt sig en ung, uerfaren mand, som hun kunne indfange og lære op som sin sexslave.

Måske var den version ikke gået rent ind hos masserne i første omgang, men hvor ville det være skønt, hvis den alligevel blev foldet ud for fuld skrue i bedste sendetid. Som et nyt og tiltrængt alternativ.

Og som en frigørende nuance af, hvor vidt forskellige kvinder faktisk er – både i og uden for sengen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden