Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Rune Pedersen
Morten Dahlin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Dahlin: Krænkelseskulturen tager livet af ytringsfriheden

Hvis modtageren altid kan påkalde sig krænkelse, vil det ikke være muligt at sige magthavere og religiøse autoriteter imod.

Morten Dahlin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alternativisten Henrik Marstal havde 24. august et indlæg i Politiken, hvor han kollektivt beskylder danskerne for at være ”udpræget” racistiske. Baggrunden for denne racisme er blandt andet en episode, hvor danskerne ikke er blevet forfærdet over en isbod på Ærø, der brugte en sort dreng som logo på deres plakat. Sikke da en omgang, hva'?

Men Marstals grundløse anklage er ikke det mest opsigtsvækkende i hans indlæg. Nej, det virkelig kontroversielle i Marstals indlæg indfinder sig, idet han velsigner os med sin analyse af (hvide) danskeres omtale af sorte mennesker:

»Derved antager vi også, at afsenderens intentioner altid må gå forud for modtagerens oplevelser«,skriver Marstal. Og han fortsætter:

»Men det er en falsk præmis. For det, at jeg finder det sjovt, profilerende og velgørende at tale nedladende om dig, betyder ikke nødvendigvis, at du ikke finder min tale dybt sårende og ydmygende«.

Marstal anklager her danskerne for at operere på falske præmisser. Men i virkeligheden gør Marstal sig selv skyldig i præcis den samme synd, som han anklager os andre for at begå. For hvis Marstals påstand er rigtig, altså at det er modstanderens følelser, der altid skal tages højde for, så ville det blive umuligt at ytre sig, uden først at have rådspurgt sig hos krænkelsespolitiet.

De synes så overbevist om deres egne rettigheder til ikke at blive fornærmet, at de vil ofre vor andres ret til at ytre sig frit

Hvis vi tog Marstals holdning for gode varer, ville vi derfor udføre det største overgreb på ytringsfriheden siden en gruppe imamer forsøgte at få Anders Fogh til at straffe Jyllands-Posten for Muhammed-tegningerne.

For selve kernen i ytringsfriheden er jo netop, at modtageren ikke har ret til at forbyde ytringer, bare fordi vedkommende føler sig stødt. Prøv at forestille dig, hvis det var muligt.

Tænk, hvis det var muligt, hver eneste gang vi ikke bryder os om en anden persons ytring, at få dem forbudt eller udskammet. Tænk, hvis det var muligt for politikere at lukke munden på kritikere, hvis de bare påkaldte sig krænkelse. Og tænk hvis det var muligt for Marstrals krænkelseskor at lægge låg på al tale, som de følte sig stødt af.

Vores forfædres kamp for retten til det frie ord ville med ét være pulveriseret. Hvis modtageren altid kunne påkalde sig krænkelse, ville det ikke være muligt at sige hverken magthavere eller religiøse autoriteter imod. Ytringsfriheden ville de facto være aflivet.

Så ligesom Danmark stod fast under Muhammed-krisen og fortalte verdens islamister, at de altså måtte finde sig i hån, spot og latterliggørelse, så bliver vi også nødt til at stå fast over for Marstal og de andre krænkelsesfundamentalister.

For deres ageren er ikke en kamp for tolerance og imod diskrimination. Det er derimod en kamp mod frihedsrettigheder og for en effektiv udrensning af alle holdninger, der ikke matcher deres. De synes så overbevist om deres egne rettigheder til ikke at blive fornærmet, at de vil ofre vor andres ret til at ytre sig frit.

Det er ikke en sund udvikling. Den skal vi stå imod. I hvert fald alle os, der helhjertet brænder for ytringsfriheden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden