Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Nazila Kivi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Rigtige' minoritetskvinder holder kæft

I det øjeblik man tilkæmper sig taletid, er man ikke længere autentisk undertrykt, for så er man en del af eliten.

Nazila Kivi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da jeg til 100-året for danske kvinders stemmeret i sommer skrev en kronik om feminationalisme og hvide feministers eksklusion af minoritetskvinder, blev jeg efterfølgende kontaktet af flere medier, der gerne ville tale med mig.

Jeg var på det tidspunkt på studierejse i Mexico og kunne derfor ikke deltage, men et af de spørgsmål, der gik igen, var noget i denne retning:

»Hvordan kan du tale med undertrykte og underrepræsenterede minoritetskvinders stemme, når nu du har fået taletid i Politiken - en af landets største aviser? «

Spørgsmålet indeholder antagelsen om, at i det øjeblik du tager ordet, skriver noget og hæver stemmen om uretfærdigheder, er du ikke længere undertrykt, diskrimineret eller underrepræsenteret.

Det er på magisk vis hørt op.

LÆS KRONIKEN

Det er naturligvis helt validt at tjekke efter, om den, der nu taler, også taler med en autentisk stemme. Det er der ingen, der skal klandres for at spørge til. Men der stikker ofte en hel anden dagsorden under, især når man ser på, hvem der bruger argumentet.

LA’er og debattør Karen West, der er en af de fremmeste eksponenter for feminister, der gerne vil redde ’de stakkels undertrykte muslimske kvinder’, har flere gange på de sociale medier givet udtryk for netop dette synspunkt: At de minoritetskvinder, der ikke ønsker at blive ’reddet’ af hende og udtaler kritik af hendes version af feminisme, i virkeligheden er en gruppe ’brune elitefeminister’, der slet ikke kan tale på vegne af nogen kvinder med muslimsk eller anden minoritetsbaggrund.

Dette gælder dog øjensynligt ikke Karen West selv. Nej, hun må hjertens gerne tale på vegne af os – altså ifølge sig selv.

Denne strategi er ikke ny. Den er velkendt som 'silencing', eller som kunstner Jeannette Ehlers har oversat til dansk: en måde at nedtie andre på

Noget lignende blev også udtalt af en anden højreorienteret debattør, der i forbindelse med mine udtalelser om at blive eksotiseret af danske mænd, mente at de fleste ’brune’ kvinder kun kunne drømme om at have adgang til de medier, som jeg har. Underforstået at der skulle findes nogle andre, nogle ’rigtige’ minoritetskvinder, som ville være mere enige med hende. Og altså dermed være mere autentisk udsatte.

Skal vi følge denne form for logik til dørs, betyder det altså, at ’rigtige’ minoritetskvinder er dem, der ikke har taletid og derfor holder kæft.

I det øjeblik man selv tilkæmper sig denne taletid, er man ikke længere autentisk undertrykt og skal altså holde kæft, for så er man en del af eliten.

Medmindre man er enig med Karen West og hendes heppekor, så er man altså ikke berettiget til at udtale sig, for så er man for elitær. Kun ved at lade sig definere som offer, holde mund og give ordet til Karen West, kan man slippe for prædikatet ’elitær’ i negativ betydning. Men det gør jo, at man netop mister sin mulighed for at tale på egne vegne. En klassisk catch-22, der kun giver taleret til dem, der er enige med Karen West.

Denne strategi er ikke ny. Den er velkendt som ’silencing’, eller som kunstner Jeannette Ehlers har oversat til dansk: en måde at nedtie andre på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Problemet med denne strategi er, at den udelukkende har til formål at fratage nogle mennesker deres ret til at udtale sig med legitimitet på egne vegne. Dét at påpege problemer og tale om undertrykkelse bliver i sig selv gjort til en del af problemet; til at man skaber ballade, bryder konsensus og i virkeligheden selv er den dominerende eller ligefrem privilegerede.

Tricket med at vende om på roller er kendt fra andre minoritetskampe. Sorte amerikanske kvinder bliver beskrevet som vrede og dermed farlige, når de protesterer mod at blive undertrykt, usynliggjort og udsat for vold fra alle sider. Når lesbiske kvinder har prøvet at gøre opmærksom på deres kampe og udelukkelse fra feministiske bevægelser, er det dem, der er blevet omtalt som dominerende og aggressive. Og det er dem med de dominerende positioner, der bliver ’kede af det’ og føler sig undertrykt, fordi de bliver udfordret i deres magtpositioner.

Det er samtidigt også en afledningsmanøvre, der skal fjerne opmærksomhed fra, at virkeligheden for minoriteter desværre ikke ændres med ét, bare fordi man taler fra mere offentlige platforme.

Når jeg lukker ned for min computer og går på gaden, risikerer jeg stadigvæk at blive udsat for racistisk motiveret vold (ja, det er sket)

Når jeg lukker ned for min computer og går på gaden, risikerer jeg stadigvæk at blive udsat for racistisk motiveret vold (ja, det er sket). Jeg risikerer ikke at kunne komme ind på synagogen i Krystalgade til et offentligt, kommunalt arrangement udelukkende på grund af mit navn (ja, det er sket). Jeg risikerer ikke at få hjælp af politiet, selv når det er mig, der er offeret, fordi det i sig selv anses som suspekt at tilhøre en etnisk minoritet (ja, det er sket).

At have taletid kommer heller ikke til at ændre på, at jeg hver dag i medierne skal se folk, der ligner mig – folk, der kunne have været mig – blive omtalt som det største problem for demokratiet, for velfærdssystemet, for sammenhængskraften og for landets fremtid.

Man skal ikke tage fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At Karen West og hendes hjælpere beskylder deres kritikere for at være brune elitefeminister, er udelukkende en belejlig analyse af, hvornår og hvordan undertrykkelse sker.

Det har intet med deres interesse for de tavse minoritetskvinder at gøre.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden