Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pelle Dragsted: Venstrefløjen skal også kæmpe for de selvstændige og freelancerne

Venstrefløjen bør også påtage sig opgaven med at skabe større tryghed og gode vilkår for dem, der er deres egen arbejdsgiver.

Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To gode venner af mig drev i en årrække en butik med bæredygtigt kvalitetsbørnetøj. Det var ikke noget, de blev millionærer af, men de var glade for det, og forretningen løb rundt og kunne betale løn til den ene, der havde sagt sit job som pædagog op for at hellige sig børnetøjssalget.

Men så ramte finanskrisen Danmark. Kort efter fik mine venner, ligesom mange andre små selvstændige i denne periode, et brev fra deres bank om, at virksomhedens kassekredit ville blive lukket med øjeblikkelig virkning.

Samtidig faldt salget på grund af den økonomiske usikkerhed, der fulgte i krisens kølvand. Og snart var der ikke længere råd til at udbetale deres egen løn. Dagpenge var ikke en mulighed, for så længe du har et CVR-nummer, så er der lukket – uanset om du kører med underskud.

Uden kreditmuligheder og uden nogen muligheder for social sikring var der ikke andet at gøre end at lukke og slukke og tage et lån i deres bolig for at betale restancerne og have noget at leve for, indtil de kunne finde nyt arbejde.

Historien, som jeg tror, mange selvstændige vil genkende, fortæller en del om vilkårene for denne gruppe. Og om, hvorfor det bør være en naturlig opgave for venstrefløjen at sikre dem politisk repræsentation.

Venstrefløjen har historisk haft et lidt stedmoderligt forhold til små selvstændige og freelancere. Som partier, der udspringer af arbejderbevægelsen, er det måske ikke så mærkeligt, at det har været lønmodtagerne, der har fået den fulde opmærksomhed. Men det er på tide, at venstrefløjen også giver de mange danskere, der har valgt at være deres egne arbejdsgivere, en øget opmærksomhed.

Det er der flere årsager til. I gruppen af små selvstændige og freelancere findes ganske mange med hjertet solidt placeret til venstre. Jeg møder mange af dem både som partimedlemmer og vælgere. Det er måske egentlig ikke så mærkeligt. Lysten til at være fri for at have en chef over sig rimer egentlig ganske godt på venstrefløjens antiautoritære dna. Ligesom glæden ved at skabe sit eget spejler den kreativitet og fandenivoldskhed, der altid har været bærende i venstrefløjens progressive sociale og kulturelle bevægelser.

Med den udvikling, vi ser på arbejdsmarkedet, ikke mindst blandt unge, vil en venstrefløj, der alene formår at repræsentere lønmodtagerne, være dømt til at mislykkes

Men det handler ikke bare om kultur og identitet. Det handler også om, at små selvstændige og freelancere på de længste stræk deler interesser med lønmodtagerne. Som historien ovenfor viser, ligger de små under for den samme grundlæggende utryghed i den nyliberalistiske økonomi som lønmodtagerne.

Da finanskapitalismens seneste krise ramte mange lønmodtagere, ramte den også mange små selvstændige. Og ofte endnu hårdere, fordi de ikke havde den sociale sikring i form af dagpenge, opsigelsesvarsler og andet, som mange lønmodtagere er omfattet af. Det samme gælder mange freelancere, som var de første, der blev skåret væk, da krisen ramte.

De gamle partier i Folketinget, fra socialdemokraterne og ud mod højre, stod parat med den ene bankpakke efter den anden for at redde de store finanshuse fra kollaps og vedtog nye lukrative afskrivningsregler for de store produktionsvirksomheder.

Men der var ingen hjælpepakker til de små selvstændige, der i tusindvis måtte dreje nøglen om og søge andet levebrød. Ikke mindst i det, der kaldes Udkantsdanmark, måtte mange små erhvervsdrivende lukke og slukke – fordi bankerne smækkede kassen i for stort set alt, der lå vest for Valby Bakke.

Ud over at ligge under for samme vilkår af sårbarhed og utryghed som lønmodtagerne placerer de små selvstændige sig også rent økonomisk tættere på lønmodtagerne end på mere pengestærke grupper i samfundet. De tjener ofte det samme som eller mindre end den gennemsnitlige lønmodtager. Og har derfor samme interesse i en stærk og universel velfærd, hvor det ikke er pengepungens tykkelse, der afgør adgangen til uddannelse, pleje og sundhed.

Derfor er det en fejl, når vi på venstrefløjen gennem historien har haft en tilbøjelighed til at opfatte små selvstændige, som nogen der befinder sig på ’den forkerte side i klassekampen’. De små selvstændige har langt mere til fælles med lønmodtagerne end med de store drenge i den økonomiske elite.

Denne erkendelse af en fælles interesse i social tryghed og universel velfærd er nok én af årsagerne til, at nogle af Europas stærkeste venstrefløjsbevægelser lige nu netop bygger på en alliance mellem netop lønmodtagere og små selvstændige og freelancere. Det gælder såvel græske Syriza som spanske Podemos. Begge partier har udfoldede programmer, der sikrer større social tryghed for små selvstændige, beskytter dem mod ublu udnyttelse fra finanssektoren og fra de store ejendomsudlejere, men som også vil fjerne administrative byrder og flytte tyngden i skattesystemet opad mod de store virksomheder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En vigtig årsag til at give selvstændige og freelancere øget opmærksomhed er selvfølgelig også, at antallet af mennesker i denne gruppe er voksende. Ikke mindst blandt unge. For manges vedkommende er det ikke et frit valg, men et resultat af en benhård udvikling på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiverne i stigende grad gør brug af vikarer, eller såkaldt falske selvstændige, for at spare penge.

Her er det selvsagt venstrefløjens opgave at arbejde for et arbejdsmarked, hvor ingen mod deres vilje tvinges ud i usikre, prekære ansættelses- og kontraktforhold. For mange andre er livet som selvstændig eller freelancer selvvalgt. Uanset om situationen er selvvalgt eller påtvunget, så er det afgørende, at den voksende gruppe af små selvstændige i højere grad bliver repræsenteret i det politiske system.

Og det er ikke min oplevelse, at de bliver det i dag. Jeg har været erhvervsordfører i snart to år og kan konstatere, at stort set hele den erhvervspolitiske debat drejer sig om de store drenge i erhvervslivet. Vi taler stolpe op og ned om serie-iværksættere, unicorns og adgang til venture-kapital, om potentialerne for automatisering i de store produktionsvirksomheder eller om finanssektorens rammevilkår. Men meget sjældent om vilkårene for skobutikken på gågaden i Holstebro, kaffebaren på Istedgade eller den lille tømrermester i Frederiksværk. Og det gælder hele det politiske spektrum.

Det kan godt være, at de fleste små selvstændige aldrig bliver store vækstvirksomheder, der eksporterer for millioner til udlandet. Og det kan godt være, at de aldrig ansætter flere end sig selv og måske en håndfuld mere. Men tilsammen udgør de en afgørende del af økonomien, og sikrer mad på bordet til tusinder af danskere, samtidig med at de løser vigtige opgaver i samfundet. Ja, ni ud af ti danske virksomheder har faktisk mindre end ti ansatte.

Den manglende fokus skyldes formentlig ikke mindst, at de mange selvstændige og freelancere i modsætning til de store virksomheder ikke indgår i stærke netværk, der sikrer dem politisk opmærksomhed. De kan heller ikke lige finde de 20.000 kroner om året til at betale for adgangen til Venstre, Socialdemokratiet eller de andre gamle partiers eksklusive erhvervsklubber. Eller som Saxo-bank betale for et politisk parti, der varetager deres interesser.

Derfor har de behov for repræsentation fra en venstrefløj, der stiller sig på deres side, ikke mindst når deres interesser konflikter med de tunge erhvervsinteresser og finanssektoren.

Og behovet er efter min mening helt og aldeles gensidigt. For med den udvikling, vi ser på arbejdsmarkedet, ikke mindst blandt mange unge, vil en venstrefløj, der alene formår at repræsentere lønmodtagerne, være dømt til at mislykkes.

Men hvordan kan en venstreorienteret erhvervspolitik målrettet selvstændige og freelancere så se ud? Når jeg taler med små selvstændige og freelancere, så er der mere end noget andet én ting der nævnes igen og igen - og det er spørgsmålet om social sikring. Et CVR-nummer udelukker dig effektivt fra mange af de sociale rettigheder, som lønmodtagere er omfattet af.

Dagpengesystemet er nærmest umuligt at have med at gøre, og mulighederne for barselsorlov er stærkt begrænsede. Mange af de goder, som vi har tilkæmpet os som lønmodtagere, er lukket land. Det er tosset. Både fordi at støtten til vores velfærdssamfund kræver, at alle er omfattet. Men også, fordi jo mere usikkert det er at være selvstændig, jo færre vil turde tage springet og prøve deres gode ideer af. Det gælder ikke mindst kvinder, som er markant underrepræsenteret i denne gruppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men også mange andre spørgsmål rejser sig. Kan man tænke sig nogle mere lempelige skatte- og afgiftsregler i opstartsfasen ved at flytte beskatningen opad til de større virksomheder? Beskytter erhvervslejereglerne de små selvstændige mod ublu lejepriser? Kunne det offentlige i højere grad understøtte de små selvstændige med kreditter, så de ikke behøvede at være i lommen på finanssektoren? Hvordan fremmer vi de kooperative, demokratiske og socialøkonomiske ideer, som allerede vinder frem?

Spørgsmålene er mange, og i Enhedslisten arbejder vi i den kommende tid med at udvikle en tidssvarende socialistisk og bæredygtig erhvervspolitik. Der kan skabes bedre vilkår og mere social tryghed for selvstændige og freelancere, samtidig med at vi fremmer bæredygtighed, samfundsansvar og gode arbejdsforhold.

Målet er klart: Uanset om man sælger børnetøj, langer kaffe over disken eller arbejder freelance med kommunikationsopgaver, så skal man fremover ligesom lønmodtagerne have en stærk allieret i venstrefløjen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden