Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted har to år i træk vundet titlen som politisk Danmarksmester i aktiespekulation, der afgøres i forbindelse med Folkemødet i Allinge.

Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarksmesteren i aktiespekulation: Vi bør allesammen lytte lidt mere til 'Sangen om Merværdi'

Hvorfor betaler vi mere i skat af de penge, vi tjener ved ærligt arbejde, end af dem, vi tjener uden at arbejde?

Pelle Dragsted
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vakte en del furore, da jeg på Folkemødet med en pæn margin genvandt titlen som politisk Danmarksmester i aktiespekulation.

Jeg havde sammen med blandt andre Joachim B. Olsen deltaget i en seks uger lang konkurrence, hvor vi hver især skulle investere en (fiktiv) million på aktiemarkedet og se, hvem der fik det største afkast.

Om furoren skyldtes den almindelige fordom om, at socialister ikke forstår sig på økonomi, eller det kuriøse i at se Enhedslistens finansordfører i rollen som rekord-spekulant ved jeg ikke. Men lidt sjovt var det da.

Aktiespillet gav mig også anledning til nogle mere alvorlige tanker. Tanker om, hvad det er, vi som samfund belønner, og om hvordan investeringer og afkast af kapital kan være med til at skævvride vores samfund både økonomisk og demokratisk.

Ved kåringen blev jeg spurgt af Børsens redaktør, om jeg ikke var fristet af at begynde at stor-spekulere i aktier efter mit fine resultat (et afkast på 170.000 kr af den investerede million).  Svaret var og er nej. Og årsagen er enkel: Jeg synes grundlæggende, at penge er noget, man skal tjene ved ærligt arbejde – hvis man vel og mærke ikke er syg eller af andre årsager ikke kan arbejde.

For mig er der noget helt forkert i, at jeg kan sætte mig ned og bruge 15-20 minutter på at investere en million og så tjene 170.000 kr. Det svarer jo til, hvad en sosu-hjælper, en lagerarbejder eller en butiksansat tjener på mere end et halvt års hårdt arbejde. Og så skal de endda betale en betydelig højere skat af deres hårdt tjente penge, end man skal af det, man tjener uden nogensinde at have sat sin fod i den virksomhed, hvor værdien er skabt.

Det er da nogle mærkelige incitaments-strukturer at acceptere i et samfund, hvor man taler så meget om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Det er da nogle mærkelige incitaments-strukturer at acceptere i et samfund, hvor man taler så meget om, at det skal kunne betale sig at arbejde

Desuden er kapitalafkast, som den franske økonom Piketty også har vist, noget af det, der er med til at skabe allermest ulighed i vores samfund. For sagen er jo den, at du skal have kapital at investere, for at få del i et afkast. Og jo mere kapital, du har, desto større kan afkastet blive.

Men du kan jo også tabe penge, du tager jo en risiko, siger mine blå kollegaer ofte til mig. Tja, det er til dels rigtigt.

Men hvis du spreder dine investeringer fornuftigt, så er risikoen lille. Og du vil - i hvert fald over tid - se din formue vokse. Sagen er jo, at værdistigningen i de store børsnoterede virksomheder over tid i høj grad er udtryk for den generelle produktivitets-fremgang i vores samfund, som skyldes tekniske landvindinger og en bedre uddannet befolkning.

Endelig er det i mine øjne et demokratisk problem, at de økonomiske investeringer i vores samfund forvaltes så udemokratisk som i dag. At det i så høj grad er private og ikke demokratiske beslutninger, der afgør, hvad der investeres i.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad kan vi gøre ved det?  Ja, hvis jeg skal helt op de højeste ideologiske nagler, så synes jeg, at samfundets investeringer i langt højere grad skulle afgøres efter princippet 'én person, én stemme' – og ikke efter princippet 'én krone, én stemme', som det er tilfældet i dag.

Der skulle med andre ord i langt højere grad ligge demokratiske beslutningsprocesser bag investeringerne.

Det har jo en enorm betydning for et samfund, hvor investeringerne ender. Ender de i kul og olie eller i vind og sol? Ender de i virksomheder, der unddrager sig skat, eller i ærlige virksomheder, som tager et samfundsansvar. Investeres der som ren spekulation, hvor mere og mere risikobetonede obskure finansielle produkter bytter hænder, eller investeres der i real-økonomien til gavn for samfundet?

Det er jo alt sammen fuldstændig afgørende for os alle sammen. For vores miljø. For vores tilværelse. Og derfor burde allokeringen af investeringerne i mine øjne i vid udstrækning tage udgangspunkt i demokratiske beslutninger og ikke afgøres af pengestærke individer eller grupper.

En god start ville være at beskatte kapital-indkomster på samme niveau som lønindkomster



Men vi kan også tage mindre vidtgående fat. En god start ville være at beskatte kapital-indkomster på samme niveau som lønindkomster. Det alene ville indbringe i omegnen af 5-6 milliarder kroner om året, som man kunne bruge på at sænke indkomstskatten eller på vores kollektive velfærd – eller hvad flertallet ønsker.

Faktisk kan vi allerede i dag øve kollektiv demokratisk indflydelse på en god del af den kapital,  der investeres i Danmark. Nemlig de mere end tre tusinde milliarder kroner, som forvaltes af vores ofte demokratisk styrede pensionskasser. Her har vi faktisk mulighed for at påvirke, hvor der skal investeres, og hvor der ikke skal. Et større demokratisk engagement i vores pensionsopsparinger ville være en god start på en demokratisering af investeringerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men uanset hvor demokratisk forvaltede investeringerne bliver, og uanset hvem afkastet tilfalder, så skal vi ikke glemme, at det eneste, der i sidste ende skaber værdi, og dermed skaber grundlaget for ethvert kapitalafkast, er mennesker, der går på arbejde og producerer varer og ydelser, som andre efterspørger.

Når der er et afkast, er det fordi den værdi, de skaber, er større end den løn, de får. Som den gamle sang om merværdi spørger: »Hvordan sku' nogen mennesker ellers blive rige uden at lave noget?«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden