Hvis der begås en meget alvorlig forbrydelse, og straffeloven indeholder en strafferamme på mellem 8 og 12 års fængsel, hvilken straf idømmer domstolene så? 8 år? 10 år? Svaret er forkert. Domstolene idømmer sandsynligvis 3 års fængsel. Er påstanden grebet ud af luften? Nej, det er hentet i virkeligheden. Hør her: En af de mest alvorlige forbrydelser er voldtægt. En på enhver måde forfærdelig forbrydelse, der skader offeret i årevis eller på livstid. Straffelovens § 216 har en strafferamme på 8 år, stigende op til 12 år, hvis voldtægten er særlig farlig eller der foreligger særligt skærpende omstændigheder. De nuværende strafferammer blev vedtaget i 2002. Hvordan dømmer domstolene så? Danmarks Statistiks tal fortæller, at der i 2007 blev givet 54 ubetingede fængselsdomme for voldtægt. Men ingen af dem var på mere end tre års fængsel. Slet ingen i mellemgruppen på 4, 5 eller 6 år. Og ingen i den grove gruppe på 7 eller 8 år eller mere. Året før, i 2006, viste tallene fra Danmarks Statistik i alt 44 voldtægtsdomme, hvoraf de 41 var på under tre år. Straffen for vold (ikke den værste form for vold) er ifølge § 244 bøde eller fængsel op til tre år. Men Danmarks Statistiks tal viser, at 99 ud af 100 voldsdomme ligger i den nederste ende af straffeskalaen. Domstolene har så at sige annulleret hele den øverste halvdel af strafferammen. Er det kun domstolene, man skal kritisere i denne forbindelse? Nej, sikkert ikke. De lave straffe for personfarlig kriminalitet er også et resultat af mange års laden stå til fra politisk side. Nogle politikere har troet, at man på det nærmeste begik grundlovsbrud, hvis man kritiserede domstolene for at dømme for mildt. I Dansk Folkeparti har vi gennem en årrække kæmpet for at få indført minimumsstraffe for personfarlige forbrydelser. Der er flere fordele ved at Folketinget fastsætter en undergrænse. For det første er det en klar besked til de kriminelle. Det vil have en præventiv betydning. For det andet vil det være lettere for domstolene at finde et niveau, der harmonerer med Folketingets ønsker, når minimumsstraffen står i loven. For det tredje vil det betyde, at de personer, der forbryder sig alvorligt, hverken møder ofret på gaden eller kommer tilbage til det kriminelle miljø gennem et længere tidsrum. For tiden arbejder Folketinget med en lovgivning om bandekriminalitet. Det støtter Dansk Folkeparti. Det er uholdbart, hvis der er meget stor afstand mellem befolkningens retsfølelse og domstolenes strafudmåling. Debatten om minimumsstraffe stopper derfor ikke. Den vil blive fortsat og forstærket.