Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Peter Skaarup

Den franske undtagelsestilstand synes at være blevet permanent og trist

Vi kan ikke vide, om de franske tilstande anno 2017 på sigt er et isoleret fransk fænomen.

Peter Skaarup

Forleden dag blev en kvindelig fransk soldat i Orly lufthavnen ved Paris overmandet af en islamist, der forsøgte at fravriste hende sin maskinpistol.

Til alt held nåede andre soldater på stedet at uskadeliggøre den potentielle terrorist og kendte kriminelle islamist, inden han må formodes at have villet åbne ild mod uskyldige passagerer i Orly Lufthavn. Inden sin død påkaldte islamisten Allah.

Der hersker ikke tvivl om, at den franske undtagelsestilstand, der som bekendt skyldes de voldsomme terrorangreb, ikke mindst det grusomme angreb på natklubben Bataclan, diverse cafeer og det franske nationalstadion i november 2015, vil fylde meget i den franske præsidentvalgkamp.

Senest har vi for eksempel set det voldsomme terrorangreb ved det britiske parlament i London

Det er jo virkelig usædvanligt og vel i virkeligheden voldsomt problematisk set ud fra et demokratisk synspunkt, når et moderne vestligt demokrati må begrænse borgernes frihedsrettigheder ved at indføre undtagelsestilstand, som er noget, vi normalt forbinder med en krigssituation.

Man kan i al fald argumentere for, at det netop er islamisternes krigserklæring mod det franske samfund, herunder den modbydelige massakre på store dele af redaktionen på det franske satireblad, Charlie Hebdo i januar 2015, der gør, at situationen i Frankrig er så voldsomt problematisk

Der er ingen, der ved, hvor mange muslimer, der bor i Frankrig, men mange skyder på, at denne trosretning udgør op mod 10 procent af en befolkning på ca. 65 millioner mennesker. Vi ved, at en betydelig del af de muslimske flygtninge og indvandrere bor i de berygtede franske forstæder, som er kendt for at være ret barske for en stor dels vedkommende.

Frankrig har således ca. 750 såkaldte 'sensitive' zoner, der af nogen kaldes no go-zones, som kan defineres som områder i landet, hvor man skal tænke sig godt om, inden man bevæger sig ind i dem. Det skyldes, at der ganske enkelt hersker andre normer end i resten af landet i disse områder.

Indvandringen fra Nordafrika og Mellemøsten har stået på i mange årtier i Frankrig bl.a., fordi Frankrig har en fortid som kolonimagt i netop Nordafrika og Mellemøsten. Det betyder selvsagt, at Frankrig har relativt flere indvandrere med muslimsk baggrund, end vi har her i landet. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt, at et land som Frankrig har så store problemer dels med terror, der udspringer fra islamistiske miljøer og dels med utilpassede indvandrerunge fra de cirka 750 zoner i landet, hvor der gælder andre normer end i resten af landet.

Det viser i al fald, at integrationen ikke nødvendigvis går bedre over tid.

Vi kan ikke vide, om det, man kunne kalde franske tilstande anno 2017, hvor altså landet er i undtagelsestilstand og frygten for terrorangreb er akut, fordi terroristerne rent faktisk formår at slå til ret hyppigt, på sigt er et isoleret fransk fænomen.

Som reaktion på terroren har den franske regering udstationeret titusinder af soldater og politifolk på centrale pladser samt valgt at beskytte eksempelvis Eiffeltårnet med en ret seriøs sikkerhedsbarriere.

Jeg mener, vi bør opfatte situationen i Frankrig med stor alvor, for det er netop en ekstrem alvorlig situation, som franskmændene befinder sig i. Der er derfor alt mulig grund til at følge den franske situation tæt og gøre sig klart, at der ikke er nogen garantier for, at andre europæiske lande vil kunne ende i en lige så alvorlig situation, som Frankrig er i nu.

Senest har vi for eksempel set det voldsomme terrorangreb ved det britiske parlament i London. Vi skal derfor også fra dansk side blive endnu bedre til at passe på vores helt unikke velfærdssamfund, hvilket i min optik betyder, at vi skal føre en stram indvandrings- og integrationspolitik, fordi alternativet kan blive, at vi ender med franske tilstande anno 2017.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce