Mandag morgen stod verden op til nyheden om et terrorangreb på en moske i Quebec, Canada. Terroristen trængte ind til de bedende under aftenbønnen og dræbte 6 mennesker og sårede adskillige andre. Et terrorangreb som så mange andre, vi desværre har oplevet de seneste år – og så alligevel ikke.
For det virkede, som om mediemøllen var videre med dagens nyheder, inden frokosten var indtaget.Bt havde overskriften ’Bevæbnede mænd åbner ild i moske i Canada – dødstallet stiger i ’terrorangreb’’. Men hvorfor var terror sat i gåseøjne?
På daværende tidspunkt havde både den canadiske premierminister og politichefen offentliggjort erklæringer, hvor de utvetydigt skrev, at der var tale om et terrorangreb. Man kan undre sig over behovet for lige pludselig at relativisere et så voldsomt angreb på uskyldige mennesker.
Bevæbnede mænd dræber mindst fem i moské i CanadaI flere andre medier skulle man scrolle et stykke ned på deres hjemmesider for at finde en omtale af angrebet. Hvis vi drager en parallel til lignende angreb udført af terrorgruppen Islamisk Stat, er reaktionen jo mildest talt en anden, når muslimerne er ofrene.
Når det er IS, der står bag, går medier i breaking og sender korrespondenter af sted for at dække begivenhedernes gang live.
Når man kritiserer mediernes manglende dækning af angreb i Tyrkiet, Pakistan eller Afghanistan, bliver man som oftest mødt med argumentet om, at der er tale om lande, som ikke kun geografisk, men også kulturelt og samfundsmæssigt er langt fra den vestlige kultur, som vi identificerer os med, hvorfor folk angiveligt har lettere ved at identificere sig med angreb, som finder sted i Paris, Berlin eller Bruxelles.
Men sidst, jeg tjekkede, var Canada at betragte som en del af den vestlige verden med et samfund, kultur og identitet, som ligger tæt op ad vores egne. Så objektivt set burde der ikke være nogen grund til at relativisere terroren.
Et andet eksempel er Anders Breiviks terrorangreb i Norge. I lang tid omtalte medier angrebet som massemord – og det gør de fortsat her 6 år senere. I en artikel 19. januar 2017 benævnes Breivik som ’massemorder’ i Kristeligt Dagblad, og i et Ritzau-telegram 10. januar 2017 mødes læseren af en overskrift med ordene: ’Norge og Breivik kæmper igen om massemorderens forhold’. Nej. De kæmper om terroristens forhold.
I løbet af dagen fulgte jeg reaktionerne på de sociale medier, herunder Facebook, og havde en oplevelse af, at reaktionerne mestendels og primært kom fra danskere med fremmedklingende navne og muslimsk baggrund. Almindeligvis går der ikke mange minutter, før et hav af meningsdannere og politikere træder frem med kraftige fordømmelser og udtalelser om, at vores civilisation og levemåde er under angreb.
Højrefløjen, herunder Dansk Folkeparti, lader sjældent en lejlighed gå tabt til at fremsætte krav om nye udlændingestramninger og understrege, at Vesten er i krig med islam. Men hvor var Søren Espersen forleden?
Han havde desværre travlt med at kritisere Anders Samuelsens kommentar om Donald Trump.
Canadisk politi renser anholdt for mistanke om moskéangrebJeg deler hverken ideologi eller menneskesyn med Islamisk Stat, og på trods af det ringes jeg op af journalister, når Europa rammes af et terrorangreb, så de kan finde ud af, hvor jeg står, og om jeg nu tager afstand. Men selvfølgelig kontakter man ikke højrefløjens repræsentanter i form af eksempelvis Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti for at høre, om de tager afstand, da det ville være for skørt.
Det kan virke som en ligegyldig diskussion om ordvalg, men debatten er afgørende. Jeg oplever ofte muslimske unge sige, at muslimske liv åbenbart har mindre værdi, og at terror, som rammer muslimer, dækkes mindre. Efter den seneste begivenhed i Canada må jeg desværre konstatere, at de har ret, og at mediernes behandling af emnet er med til at bagatellisere terrorangreb, som har muslimske borgere som mål.
Vi lever i en tid, hvor den yderste højrefløj er i fremmarch, og hvor moskeer dagligt udsættes for angreb og hærværk i Frankrig, USA, Tyskland, Sverige og nu Canada. Samtidig påpeger blandt andet PET, at truslen i form af højreekstrem terror er mere aktuel end nogensinde før.
Trump i nyt angreb på medierne: De dækker ikke terrorangrebMen når man følger med i medierne i forbindelse med terror mod muslimer – begået af det ekstreme højre – får man indtryk af, at der er tale om landsbytosser, som handler på egen hånd, og som sikkert er psykisk syge, så der er ikke rigtig noget at gøre.
Så længe vi fortsætter med at anskue disse terrorangreb som isolerede begivenheder afkoblet fra en større ideologi eller tendens, kan vi ikke komme dem til livs. Vi bliver nødt til at forstå, at lige så vel som Islamisk Stats terror hviler på en forfærdelig ideologi, lige så vel gør den terror og ideologi, som prædikes blandt de højreradikale – og her har medierne et ansvar, som de indtil videre ikke har vist sig at være voksent.
fortsæt med at læse
