Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skibsdød. På Alang Beach i Indien foregår ophugning af udtjente skibe under forhold, som Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at et velhavende rederi som Mærsk bør holde sig langt væk fra.
Foto: S. Rahman

Skibsdød. På Alang Beach i Indien foregår ophugning af udtjente skibe under forhold, som Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at et velhavende rederi som Mærsk bør holde sig langt væk fra.

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære Mærsk, kroner og øre bør aldrig vægte højere end hensyn til miljø og menneskeliv

Jeg er mildt sagt rystet over, at Mærsk sender skibe til strand-ophugning i Indien.

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En åben strand i Indien under arbejdsforhold, som vi i Europa ikke har fantasi til at forestille os. Her ophugger fattige arbejdere skibe, hvor de sætter både deres eget liv og miljøet over styr.

Jeg er mildest talt rystet over, at en virksomhed som Mærsk, som er verdens største rederiselskab, sender skibe til ophugning på netop disse strande for at spare knap og nap 200 millioner kroner årligt. Særligt hvis man tager i betragtning, at alene i første kvartal af 2016 tjente Mærsk 2,4 milliarder kroner før skat. Det er derfor svært at se, at et millionbeløb, der sikrer, at skibene bliver skrottet på ordentlig vis, er dét, der får korthuset til at vælte – også selv om regnskabet hos Mærsk har set bedre tider.

Mærsk har ikke kun droppet sit eget princip om kun at skrotte skibe under ordnede forhold, men de har endda søgt opbakning fra miljøminister Esben Lunde Larsen. Det er endnu uvist, om Mærsk også har presset på for at ændre reglerne, så det overhovedet blev muligt for rederiet at sende skibe til den indiske strand.

LÆS MERE

Metoden har Mærsk ellers tidligere taget afstand fra og med løftede pegefingre har selskabet argumenteret for, at udhugning skal ske under ordentlige forhold. Men de tider hos Mærsk er ovre, og kroner og øre vægter nu højere end både hensyn til miljø og fattige arbejdsliv.

Alt imens Mærsk kan gøre sine økonomiske besparelser op, ligger de to Mærsk-skibe Maersk Georgia og Maersk Wyoming i vandkanten på Alang stranden i Indien, som udgør en ti kilometer lang skibskirkegård. At kalde det et værft ville nok være at tage det mere end et skridt for langt. For måden, hvorpå skibene kommer ind til stranden, er, at de sejles ind, når der er højvande ved virkelig høj fart, til skibene strander og bliver stående i sandet.

Selv om Mærsk førhen har ageret som den gode dreng i klassen, når det kommer til skrotning af skibe, så blev grådighedens fristelse alligevel for stor

Derefter kommer arbejderne i bare tæer og ofte uden nogen former for sikkerhedsudstyr. De risikerer både at styrte i døden fra skibenes højder eller blive alvorligt syge, når de bliver forgiftet af de mange giftstoffer, et menneske kommer i kontakt med, når de skærer igennem skibets stål uden den store beskyttelse. Det er endda kåret til at være en af verdens farligste arbejdspladser. De arbejder altså under arbejdsforhold, vi slet ikke har fantasi til at forestille os herhjemme.

Det er de menneskelige omkostninger, Mærsk betaler ved at sende de skibe, der har udtjent deres værnepligt, til stranden i Indien. Oven i det kommer de enorme konsekvenser, det har for miljøet, når et skib skæres i stykker i vandkanten. Både olie, giftgasser og skibsrester har direkte afløb ud til havet. Særligt tidevandets bølger er en røver, når det kommer til at få ryddet op efter dagens arbejde på skibet. Det er svært at undgå, når gulvet i 'værftet' udgøres af stranden og vandkanten.

Men hvorfor kan man så finde to af Mærsks 'døende' skibe i vandkanten på Alang strand?

Jo, det kan man, fordi der er millioner af kroner at spare. Selv om Mærsk førhen har ageret som den gode drenge i klassen, når det kommer til skrotning af skibe, så blev grådighedens fristelse alligevel for stor. Også selv om det både koster menneskeliv og har enorme miljømæssige konsekvenser.

Hensynet til både miljøet, menneskeliv og bæredygtighed skal også praktiseres i krisetider

Kære Mærsk, kroner og øre bør aldrig vægte højere end menneskeliv og miljøet. Hensynet til både miljøet, menneskeliv og bæredygtighed skal også praktiseres i krisetider.

Og kære miljøminister, lad os få sat en stopper for, at danske rederier overhovedet kan få lov til at sende deres skibe til skrotning under de her helt uacceptable forhold.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden