En åben strand i Indien under arbejdsforhold, som vi i Europa ikke har fantasi til at forestille os. Her ophugger fattige arbejdere skibe, hvor de sætter både deres eget liv og miljøet over styr.
Jeg er mildest talt rystet over, at en virksomhed som Mærsk, som er verdens største rederiselskab, sender skibe til ophugning på netop disse strande for at spare knap og nap 200 millioner kroner årligt. Særligt hvis man tager i betragtning, at alene i første kvartal af 2016 tjente Mærsk 2,4 milliarder kroner før skat. Det er derfor svært at se, at et millionbeløb, der sikrer, at skibene bliver skrottet på ordentlig vis, er dét, der får korthuset til at vælte – også selv om regnskabet hos Mærsk har set bedre tider.


























