For 40 år siden købte min kæreste og jeg en velbeliggende Gentofte-villa. Vores udgangspunkt var to gode, men ikke prangende indtægter, en kontant formue på 100.000 kroner, en bil, der var betalt, og et studielån under afvikling. Jeg var nybagt advokat ansat på overenskomstmæssig løn, og min kæreste var overenskomstansat sygeplejelærer.
Når det overhovedet kunne lade sig gøre, skyldtes det, at fast ejendom i 1986 blev handlet på brutto- og nettoydelserne og dermed købers indtjeningsevne – vi konkurrerede med vore jævnaldrende på evnen til at tjene penge.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
