Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

akademiker. Da regeringen trådte til for halvandet år siden, satte den det vanvittige og samfundsskadelige mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN(arkiv)

akademiker. Da regeringen trådte til for halvandet år siden, satte den det vanvittige og samfundsskadelige mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020.

Daniel Skovhus
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tømrersvend: Bureaukrater nasser på velfærden

Stillinger som lærere, dagplejere og pædagoger forsvinder ude i kommunerne, mens der bliver ansat stadig flere akademikere.

Daniel Skovhus
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en sejr for akademikerne, men et nederlag for borgerne i velfærdssamfundet. Da kommunalreformen blev gennemført, hed det sig, at de større kommuner skulle have flere muskler. Men jeg tror ikke, at ret mange havde forestillet sig, at musklerne skulle sidde bag et skrivebord på rådhuset.
Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA. I Politiken.

Stillinger som lærere, dagplejere og pædagoger forsvinder ude i kommunerne, mens der bliver ansat stadig flere akademikere. Akademikernes formand, Erik Jylling, glæder sig og opfordrer til at droppe debatten om kolde og varme hænder. »Det er en nødvendig og naturlig udvikling«, siger han.

Er det en 'nødvendig' udvikling at fyre frontmedarbejdere og ansætte flere bureaukrater og administratorer, der skal lede og kontrollere dem på gulvet, som bare skal løbe stærkere og stærkere?

Bag de grove nedskæringer på velfærden ude i kommunerne gemmer sig en bureaukratisk oprustning i form af flere akademikere og mere kontrol. Det er bagsiden af Erik Jyllings succeshistorie.

Akademikerne skal effektivisere og styre den offentlige sektor bedre, lyder argumentet.

Bare i Københavns Kommune er antallet af ansatte akademikere steget med 46,5 procent siden 2007. Det svarer til cirka 800 nye stillinger. Men styrkes kvaliteten, når politikerne fyrer dem på gulvet, der rent faktisk skal tage sig af børnene, de ældre, de syge og vores svageste?

Fra 2008-2011, hvor VKO havde regeringsmagten, blev der fyret 30.000 offentligt ansatte, især skolelærere, pædagoger og sosu-assistenter – vel at mærke uden at opgaverne og kravene er blevet mindre.

Og R-S-SF-regeringen har desværre valgt at fortsætte samme linje: Færre offentligt ansatte skal hjælpe stadig flere borgere og løse flere opgaver.

Det kan godt være, at der spares penge på de offentlige finanser – på kort sigt – men på lang sigt vil nedslidning og sygemeldinger koste dyrt i udgifter til sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp.

Samtidig betaler arbejderfamilierne prisen med dårligere service i et velfærdssamfund, vi ellers gladelig betaler til.

Så lad være med at gemme jer bag jeres voksende hær af akademikere

Politikerne på Christiansborg maner til krisebevidsthed og prædiker mådehold, effektivisering og 'nødvendige reformer', imens de kritiserer de forkælede offentligt ansatte og gennemfører besparelser, som de kalder 'modernisering af den offentlige sektor'.

På samme tid vælger kommunerne at bruge uhørt mange penge på at ansætte akademikere i hobetal. De nyansatte bureaukrater udarbejder top-down-strategier, procesmetodeplaner, dokumentations- og evalueringsskemaer, tillidsbaseret netværksledelseskommissorier og retningsangivende buttom-up-vejledninger.

Det er muligt, at det giver mening på et borgmesterkontor, men for mig at se er meget af det tomme ord og et forsøg på at løbe fra sit ansvar; er der vejledninger og handleanvisninger nok, så kan man ikke pege fingeren tilbage på borgmesteren, når fru Nielsen ikke har fået en ordentlig pleje.

Men vågn op derude, det er jeres ansvar som politikere, så lad være med at gemme jer bag jeres voksende hær af akademikere.

I år 2000 havde kun 4 procent i den erhvervsaktive alder en lang videregående uddannelse; i 2012 lå det tal på 7 procent, mens antallet af akademikere på arbejdsmarkedet i dag vokser med 10.000 om året.

Da regeringen trådte til for halvandet år siden, satte den det vanvittige og samfundsskadelige mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020.

Og nye vurderinger fra Undervisningsministeriet skyder nu, at 27 procent af den årgang, der gik ud af folkeskolen i 2012, står til at nå det prestigefyldte mål.

En lang videregående uddannelse. O.k., samfundet har brug for dygtige akademisk uddannede folk. Men 27 procent af en ungdomsårgang!

Vi kommer til at drukne i bureaukrater, der laver papir og kontrol.

Drop nu jeres overuddannelseshysteri, og sæt penge af til omsorgs- og velfærdsarbejdere – vi har rigeligt med akademikere – vi har brug for mere velfærd!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden