Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Daniel Skovhus

Social mobilitet skaber ulighed mellem samfundsklasserne

Hvordan undgår arbejderklassen at blive hægtet af uddannelsestoget? Social mobilitet bliver brugt som undskyldning for, at eliten kan plukke arbejdernes talenter.

Daniel Skovhus

Formand for HK-Privat Simon Tøgern vil omprioritere i vores uddannelsessystem. Han vil afvikle SU’en til kandidatuddannelserne og i stedet bruge pengene på at indføre en voksen-SU på 125 procent af dagpengemaksimum, der skal give den ufaglærte, kontorassistenten eller mureren midt i livet mulighed for at videreuddanne sig.

Det har selvfølgelig provokeret en del højtuddannede og andre, der siger, at de frygter, at færre unge med arbejderbaggrund vil få en lang videregående uddannelse. Men er det målet for arbejderbevægelsen, at vi alle skal have ret til seks års SU, så vi har bedre økonomisk mulighed for at blive akademikere? Nej.

Arbejderklassen - som klasse - står tilbage som taber, suget for talent

Det bør for arbejderbevægelsen – bredt set – ikke være målet at skabe lige adgang til eliten. For arbejderbevægelsen er målet at skabe gode arbejdspladser for de mange. Jobs med anstændige løn- og arbejdsvilkår og gode efter- og videreuddannelsesmuligheder senere i livet. Jobs, der giver plads og tid til at udfylde sit fulde potentiale både på arbejdet, og når vi har fri.

Jeg har to dejlige unger. Ida og Marie. De fortjener alt godt her i verden. De kommer til at få et frit valg, når de bliver store. Men det er ikke noget mål for mig, at de bare skal blive ’kloge’ og læse tykke bøger på universitetet. Selvfølgelig skal de have lov til ’at bryde den sociale arv’, så de ikke ender som pædagog som mor eller tømrer som far – for det ville da være noget skidt, ikke?

Det vigtigste er, at mine piger finder sig til rette her i livet, også på arbejdsmarkedet med gode overenskomstdækkede job, gode kollegaer og mulighed for at udleve deres potentiale. Det lidt for frie uddannelsesvalg i 90’erne og 00’erne har ikke nødvendigvis været godt for de mange. Politikerne og eliten har ikke gjort det bedre med al deres snak om videnssamfund, hvor alle ville tilhøre den kreative klasse. Vi uddanner for mange på universiteterne. Hvis det at fjerne to års SU fra kandidatuddannelserne var det, der skulle til for at sikre bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder til arbejdere med ingen, kort eller faglært uddannelse, så var jeg da helt med. Men jeg har måske brug for at se en større samlet plan for at se løsningen for mig.

Alt den snak om social mobilitet bliver brugt som en undskyldning for at sikre eliten det bredest mulige rekrutteringsgrundlag og talentmasse – at rekruttere ’de kvikkeste’ hoveder fra arbejderklassen og rykke dem ud. Social mobilitet skaber ikke lighed, men tværtimod mere ulighed mellem samfundsklasserne. Arbejderklassen – som klasse – står tilbage som taber, suget for talent. Jeg har mødt flere socialdemokrater, der forsvarer akademikernes dominans i det politiske liv med argumentet: »Hvis Anker Jørgensen var blevet født i dag, var han blevet akademiker«. Det forbedrer ikke arbejderklassens vilkår, at talenterne bliver plukket til elitens rækker. Tværtimod gavner det arbejderklassen at kæmpe for fælles, kollektive muligheder, så flest mulige talenter har lyst til at komme ud og få den erhvervserfaring, jeg mener er et must for os som mennesker.

Selvfølgelig går vi i første omgang på arbejde for at hive en løn hjem til familien. Men arbejdslivet handler i høj grad også om at være en del af et hold og et fællesskab, hvor ens evner kommer til sin ret, og hvor vi møder hinanden med respekt, krav, ligeværd og kæmper side om side for et fælles mål. Uddannelse og kvalifikationer er med til at sikre den stolthed og selvsikkerhed, der skal til, så folk tager ejerskab og ansvar for deres arbejde og det fælles mål.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selvfølgelig skal de have lov til 'at bryde den sociale arv', så de ikke ender som pædagog som mor eller tømrer som far - for det ville da være noget skidt, ikke?

Men hvordan indretter man et uddannelsessystem, der i højere grad vægter erhvervserfaring og sikrer uddannelse igennem hele livet – og ikke bare i ungdomsårene? I maj skal jeg skrive et sommerindlæg her i avisen, som jeg vil dedikere til konkrete løsningsforslag: Hvordan sikrer vi arbejderklassens uddannelsesmuligheder? Og hvordan undgår vi at blive hægtet af uddannelsestoget? Intet er helligt. Heller ikke SU’en; så har du nogle gode bud, så byd ind med dem: Send dem til: daniel60669009@gmail.com

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce