Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: MARQUARD OTZEN PER/Politiken-Tegning
Daniel Skovhus
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skovhus: Kan vi fremover stole på økonomerne?

Danmark er pludselig blevet 42 milliarder kroner rigere. Vi har råd til milliardstort velfærdsløft.

Daniel Skovhus
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I onsdags kunne jeg læse, at Danmark pludselig er blevet 42 milliarder kroner rigere. Tager man højde for de penge, som vi tjener i udlandet og i stedet ser på bni, har vores velstand endda været undervurderet med hele 58,8 mia. kr. svarende til ca. 10.300 kr. pr. dansker. Med de nye tal vil vi fremover også være at finde blandt de mest velstående lande i OECD.

Som et lyn fra en klar himmel røg pludselig grundlaget for regeringens stramme finanslove, de sidste års reformer og 2025-spareplanens velfærdsmassakre. Man spørger sig selv: Kan vi fremover stole på økonomerne?

Et par regnefejl og en ny opgørelsesmetode hos Danmarks Statistik, der leverer beregninger, viser nu, at Danmark slet ikke er kommet så skidt ud af krisen, som vi hidtil har troet. Faktisk har vi klaret os bedre end både Sverige og Tyskland. Borgerlige politikere og økonomer har tudet os ørerne fulde af, hvor ringe vi er til at få hjulene i gang efter krisen.

Det gik ad helvede til med væksten og produktiviteten, og derfor var det uundgåeligt, at der skulle skæres i velfærden, imens pisken skulle svinges hårdere over folkene på produktionsgulvet. De forkerte tal har været en belejlig undskyldning for de sidste års reformer. Men ups! Det passede ikke lige alligevel. Økonomer, meningsdannere og mange politikere tog fejl.

Vi andre har god grund til at være vrede over, at de økonomiske modeller og udregninger, som politikerne og deres hoføkonomer bruger som undskyldning for nedskæringsreformer, igen har vist sig forkerte.

Finansministeriets regnemodeller og nu Danmarks Statistiks beregninger er åbenbart lige så usikre som meningsmålingerne i den netop afsluttede amerikanske præsidentvalgkamp. Men i stedet for, at denne skandale om forkerte beregninger som undskyldning for nedskæringer havner på alle forsider, fejes det hele let ind under gulvtæppet som en lille svipser, man kan grine lidt af.

Men Sandheden er, at både Venstre og Socialdemokratiet bruger de samme regnemodeller og metoder, som nu igen viser sig ude af trit med virkeligheden. Og regnemodellernes fejl og den fejlslagne økonomiske teori har store konsekvenser for danskerne og det danske samfund.

Den herskende økonomiske tankegang og teori har i årevis dikteret, at hvis flere bliver presset ud på arbejdsmarkedet, vil der komme flere jobs til alle helt automatisk. Det er en totalt overvurderet – og nogle gange decideret ulogisk – mekanisme, der har ligget til grund for stort set alle arbejdsmarkedsreformer de sidste par år. Reformer, der har gjort rigtig mange folk uforskyldt fattigere. 43.000 børn er i dag berørt af det nye kontanthjælpsloft. Hvilke konsekvenser den nye fattigdom medfører for samfundet, er der ingen, der regner på.

På samme måde medregnes ikke nødvendigvis indtægter fra bøder, merskat og lignende, når Finansministeriet regner på, om nye tiltag kan betale sig. Eksempelvis står den ekstraordinære indsats mod social dumping, som den forrige regering indførte, kun som en ren udgift på finansloven. Nu har indsatsen så kradset langt flere penge ind i ekstra skatter, bøder, moms m.m., end den har kostet, og alligevel vil regeringen skære den væk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På samme måde har politikerne sparet massivt på skattekontrollen, selv om alle beregninger viser, at flere skattemedarbejdere betaler deres egen løn hjem mange gange via bedre skattekontrol: Virksomhederne betaler i dag mindst 12 mia. kr. for lidt i skat og moms hvert år, viser nye tal.

De officielle regnemodeller kunne heller ikke finde ud af at regne ud, hvor mange mennesker der ville miste dagpengene efter reformen. Men det kunne A-kassernes Samvirkes direktør Verner Sand Kirk med en simpel regnemaskine.

I dag har økonomer og vismænd alt for meget magt i samfundsdebatten. Vi lader dem alt for ofte levere usikre prognoser som rene sandheder, og politikerne misbruger de fejlagtige prognoser på det groveste til at føre nødvendighedens politik. Det er dejlig belejligt at bliver serviceret med skyts, der underbygger deres upopulære reformer. Så er ansvaret nemlig placeret et godt og trygt et sted, hvor politikerne slipper for at tage det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden