Foto: MARQUARD OTZEN PER/Politiken-Tegning
Daniel Skovhus

Skovhus: Kan vi fremover stole på økonomerne?

Danmark er pludselig blevet 42 milliarder kroner rigere. Vi har råd til milliardstort velfærdsløft.

Daniel Skovhus

I onsdags kunne jeg læse, at Danmark pludselig er blevet 42 milliarder kroner rigere. Tager man højde for de penge, som vi tjener i udlandet og i stedet ser på bni, har vores velstand endda været undervurderet med hele 58,8 mia. kr. svarende til ca. 10.300 kr. pr. dansker. Med de nye tal vil vi fremover også være at finde blandt de mest velstående lande i OECD.

Som et lyn fra en klar himmel røg pludselig grundlaget for regeringens stramme finanslove, de sidste års reformer og 2025-spareplanens velfærdsmassakre. Man spørger sig selv: Kan vi fremover stole på økonomerne?

Et par regnefejl og en ny opgørelsesmetode hos Danmarks Statistik, der leverer beregninger, viser nu, at Danmark slet ikke er kommet så skidt ud af krisen, som vi hidtil har troet. Faktisk har vi klaret os bedre end både Sverige og Tyskland. Borgerlige politikere og økonomer har tudet os ørerne fulde af, hvor ringe vi er til at få hjulene i gang efter krisen.

Det gik ad helvede til med væksten og produktiviteten, og derfor var det uundgåeligt, at der skulle skæres i velfærden, imens pisken skulle svinges hårdere over folkene på produktionsgulvet. De forkerte tal har været en belejlig undskyldning for de sidste års reformer. Men ups! Det passede ikke lige alligevel. Økonomer, meningsdannere og mange politikere tog fejl.

Vi andre har god grund til at være vrede over, at de økonomiske modeller og udregninger, som politikerne og deres hoføkonomer bruger som undskyldning for nedskæringsreformer, igen har vist sig forkerte.

Finansministeriets regnemodeller og nu Danmarks Statistiks beregninger er åbenbart lige så usikre som meningsmålingerne i den netop afsluttede amerikanske præsidentvalgkamp. Men i stedet for, at denne skandale om forkerte beregninger som undskyldning for nedskæringer havner på alle forsider, fejes det hele let ind under gulvtæppet som en lille svipser, man kan grine lidt af.

Men Sandheden er, at både Venstre og Socialdemokratiet bruger de samme regnemodeller og metoder, som nu igen viser sig ude af trit med virkeligheden. Og regnemodellernes fejl og den fejlslagne økonomiske teori har store konsekvenser for danskerne og det danske samfund.

Den herskende økonomiske tankegang og teori har i årevis dikteret, at hvis flere bliver presset ud på arbejdsmarkedet, vil der komme flere jobs til alle helt automatisk. Det er en totalt overvurderet – og nogle gange decideret ulogisk – mekanisme, der har ligget til grund for stort set alle arbejdsmarkedsreformer de sidste par år. Reformer, der har gjort rigtig mange folk uforskyldt fattigere. 43.000 børn er i dag berørt af det nye kontanthjælpsloft. Hvilke konsekvenser den nye fattigdom medfører for samfundet, er der ingen, der regner på.

På samme måde medregnes ikke nødvendigvis indtægter fra bøder, merskat og lignende, når Finansministeriet regner på, om nye tiltag kan betale sig. Eksempelvis står den ekstraordinære indsats mod social dumping, som den forrige regering indførte, kun som en ren udgift på finansloven. Nu har indsatsen så kradset langt flere penge ind i ekstra skatter, bøder, moms m.m., end den har kostet, og alligevel vil regeringen skære den væk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På samme måde har politikerne sparet massivt på skattekontrollen, selv om alle beregninger viser, at flere skattemedarbejdere betaler deres egen løn hjem mange gange via bedre skattekontrol: Virksomhederne betaler i dag mindst 12 mia. kr. for lidt i skat og moms hvert år, viser nye tal.

De officielle regnemodeller kunne heller ikke finde ud af at regne ud, hvor mange mennesker der ville miste dagpengene efter reformen. Men det kunne A-kassernes Samvirkes direktør Verner Sand Kirk med en simpel regnemaskine.

I dag har økonomer og vismænd alt for meget magt i samfundsdebatten. Vi lader dem alt for ofte levere usikre prognoser som rene sandheder, og politikerne misbruger de fejlagtige prognoser på det groveste til at føre nødvendighedens politik. Det er dejlig belejligt at bliver serviceret med skyts, der underbygger deres upopulære reformer. Så er ansvaret nemlig placeret et godt og trygt et sted, hvor politikerne slipper for at tage det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce