Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mindes. Københavnerne har lagt blomster foran synagoen i Krystalgade, hvor en mand blev dræbt natten til søndag.
Foto: DRESLING JENS

Mindes. Københavnerne har lagt blomster foran synagoen i Krystalgade, hvor en mand blev dræbt natten til søndag.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavnerne har en modgift mod terror

Terror er en rædsom gift, som nogle fanatikere tror, de kan lamme og dræbe vores samfund med

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi vil leve i et åbent samfund, og vi vil hævde vores ret til at møde hinanden i tillid. Vi vil hævde vores ret til at have forskellige religioner og være gode naboer. Kærlighed er vores modgift.

Terror er en rædsom gift, som nogle fanatikere tror, de kan lamme og dræbe vores samfund med.

De tror, det er en gift de kan lægge ud mellem os og bruge til at sprede had mellem religioner og mennesker. De tror, at de kan få os til at gå fra forstanden på grund af deres meningsløsheder. De tror, at de kan skabe det samme had i os, som de slæber gennem verden. De tror, at de kan gøre os forrykte med deres kynisme og med deres åbenlyse had mod menneskeheden.

De tager fejl. Engang gik der en pest over Europa. Sådan kaldte den socialdemokratiske folketingspolitiker og senere undervisningsminister Hartvig Frisch (1893-1950) nazismen og fascismen. Det var en præcis beskrivelse. Hvor man pådrog sig den pest, var der kun døden som udgang. De sænkede virkelig død og ødelæggelse over deres eget samfund og over alle dem, de ville erobre, men de sejrede ikke.

Tror nogen virkelig, at et frit og åbent samfund kan gøres tavst af et angreb på Krudttønden?

Tror nogen, at borgere i et frit samfund, der lever med en demokratisk samtale bare tier, når voldsmænd lader våbnene overdøve det frie menneskes og den åbne kulturs tale?

Vi vil leve i et åbent samfund, og vi vil hævde vores ret til at møde hinanden i tillid. Vi vil hævde vores ret til at have forskellige religioner og være gode naboer. Kærlighed er vores modgift

Tror disse fanatikere virkelig, at vi har glemt historien? Kan de ikke forstå, at et angreb på jøder og på jødiske institutioner åbner et sår, som er i vores europæiske kultur? Der skete engang noget, som aldrig måtte være sket, og vi forfærdes over, at det kunne ske i vores europæiske kultur.

Det jødiske folks trosbekendelse har altid været: 'Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke…' Trosbekendelsen beskriver i øvrigt, hvordan denne kærlighedserklæring skal gentages og fremsiges om man er ude eller hjemme.

Denne trosbekendelse har de kristne taget til sig ved at tilføje det, som nu altid havde været underforstået, men som Jesus sagde: 'Du skal elske din næste som dig selv'. Dette er det største bud.

Det er den tro, det er den kærlighed fanatikerne er oppe imod. Jeg ved godt, at de lægger gift og had ud og tror, at de kan nære hadet, mistroen og fordommene, men de vil undre sig. De vil erfare, at deres trusler og brutalitet vil blive mødt med et håb om, at kærligheden overvinder alt.

Trods djævelskaben og svineriet vil vi bære håbet videre. Angsten vil ikke finde næring, for vi vandrer mod en verden, hvor forsoningen og tilgivelsen er virkelighed. Nok er der februarmørke over os; men snart vil der være lys, forår, sommer og varme og fanatikerne vil møde os oplagte til den gode strid, for vi står sammen. Vi vil leve i et åbent samfund, og vi vil hævde vores ret til at møde hinanden i tillid. Vi vil hævde vores ret til at have forskellige religioner og være gode naboer. Det er vores modgift, og den stoler vi på.

Lad os som københavnere nynne med på Anne Linnets lyse ord:

Alt det jeg kender, vågner op, vender tilbage

Som har det sovet under byens kæmpe tag

Som en luft mod mine kinder

Som en stemme jeg forbinder

Med det nære, man kan ta' og føle på

Om det materialiseres, genopleves, inviteres

Til en ny begyndelse, en chance mer'

Det' sikkert det, jeg mærker

Min fornemmelse forstærker

På min morgentur i København

Tiden føles rummelig, når det bliver dag

På de gamle volde på Christiania

Det allerbedste er at byen kan ha' det hele i sin favn

Jeg går min morgentur i Kongens København

Det allerbedste er at byen kan ha' det hele i sin favn

Jeg går min morgentur i Kongens København

Byen kan have det hele i sin favn. Men bremse livet og håbet kan ingen, for vi vil leve med hinanden og ikke imod hinanden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden