Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtninge tester vores medmenneskelighed

Uledsagede børn og unge er den mest sårbare gruppe blandt flygtningene.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I flygtningestrømmene for tiden er der et problem, som vi ikke hører meget om. Det er de uledsagede børn og unge. I år regner vi med, at der har været 4000 henover grænserne.

De kommer uden forældre eller andre familiemedlemmer. De er blevet sendt af sted hjemmefra eller de har selv besluttet at tage af sted. Det er den mest sårbare gruppe blandt flygtninge.

Mange af dem har mistet deres forældre eller nærmeste familie i drukneulykker eller i krigen derhjemme. De begiver sig på vej ind i det, de håber, er fremtiden for dem

De er udsatte for vold, seksuelle overgreb, ensomhed, hjemløshed iflg. sagens natur.

Ofte er der tale om børn og unge, der er blevet efterladt under vejs. Mange af dem har mistet deres forældre eller nærmeste familie i drukneulykker eller i krigen derhjemme. De begiver sig på vej ind i det, de håber, er fremtiden for dem.

Det siger sig selv, at det er hjerteskærende at lytte til deres historie. De har oplevet ting undervejs, som man ikke ønsker for noget menneske. De bærer på billeder af krig, udnyttelse og undertrykkelse, som er gruopvækkende. De har set mennesker kæmpe for deres liv, og døden tog dem. De har også lært sig at tage ekstra godt vare på sig selv og ikke vise fremmede tillid.

LÆS FILOSOF

Sådan må det være, når man har været i menneskehandleres hænder.

For nylig besøgte jeg organisationen Faros (’fyrtårn’) i Athen. Det er en lille kirkelig organisation, stiftet på initiativ af danskere, som har som sin særlige opgave at opsøge de uledsagede børn og unge. Om dagen og om aftenen går de ud på de pladser, gader og i de parker, hvor flygtninge i særdeleshed opholder sig, for at finde børnene og de unge.

I Athen har Faros nogle lokaler, hvor man yder børnene omsorg og tilbyder dem undervisning og oplysning om deres rettigheder. Her kan de blive undervist i tysk eller svensk – alt efter hvor de er på vej hen, og hvor deres familie måtte være. Her får de i det hele taget elementær undervisning, så længe de er i landet, og de har muligheden for at møde hinanden. Her lærer de at have tillid til voksne og til myndigheder.

Den yngste, medarbejderne havde fundet på gaden, var en pige på 10 år, hvis mor havde forladt hende for at rejse til Tyskland. Desperationen får mennesker til at gøre uforståelige og frygtelige ting

Faros skaber menneskelighed og håb omkring dem, og de kan forhåbentlig drage videre med en opfattelse af, at der findes venskab og fællesskab i verden, og at der findes mennesker, der tager sig af dem.

Den yngste, medarbejderne havde fundet på gaden, var en pige på 10 år, hvis mor havde forladt hende for at rejse til Tyskland. Desperationen får mennesker til at gøre uforståelige og frygtelige ting.

To af medarbejderne, Vahid og Dan, tog mig med på gaden en eftermiddag, hvor de søgte efter børn og unge. Jeg glemmer aldrig det, der skete.

Vahid ser straks de unge. På en bænk sad tre afghanske drenge. De to var 16 og den ældste 17.

LÆS LEDER

Dan og Vahid gik hen til dem. De blev tiltalt på deres modersmål af Vahid. Jeg kunne se, at de lyttede, men med skepsis. Endog med meget stor skepsis. De to medarbejdere fortalte roligt om organisationens arbejde, og hvordan de kunne hjælpe dem. Det var ikke agiterende, påtrængende og manisk, men oplysende og roligt. Det var, som om de bare lagde en finger på deres arm og gav de tre drenge en mulighed, som de kunne overveje.

De fik til sidst en taske hver med sæbe, tandbørste, tandpasta, underbukser, lidt spiselige fornødenheder og et kort, så de kunne finde Faros’ lokaler.

Undervejs i samtalen blev deres ansigtsmuskler afslappede, og de lyttede med mindre modstand. Da de til allersidst fik taletidskortet på fem euro, kunne jeg se på den midterste, at der trak en hinde henover hans øjne, og han gjorde et par synkebevægelser. Jeg tror at han pludselig opdagede, at her var der mennesker, der ikke bare ville have hans penge, bruge hans liv, undertvinge ham. Her mødte han nogle, der ville hjælpe.

Den europæiske model, kultur og civilisation er noget enestående i verden. Forleden hørte jeg en nytilkommet dansker sige: Det er et åbent paradis!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vahid og Dan trak sig tilbage – de nåede lige at le sammen med drengene. Ganske forsigtigt var der blevet etableret et begyndende tillidsforhold. Lidt senere kom to af de unge mænd og ville gerne med indenfor.

Flygtningestrømmen, der kommer til Europa, vil i de kommende år udfordre vores samfund. Flygtningestrømmen er - sammen med krig, verdensøkonomien, klimaforandringerne og demokratiernes udfordring - vores tidsalders store opgaver.

Europa har stor tiltrækning blandt mange i Mellemøsten og i Afrika. Det er selvfølgelig, fordi vi er åbne, demokratiske og økonomisk stabile samfund.

Den europæiske model, kultur og civilisation er noget enestående i verden. Forleden hørte jeg en nytilkommet dansker sige: Det er et åbent paradis!

LÆS DEBAT

Men vi er udfordrede af terroren. Vi bliver nødt til at beskytte os mod det politiske vanvid, og samtidig vil vi ikke opgive vores åbne samfund, for vi vil leve i samfund, hvor der er højt til loftet, og hvor meninger kan brydes.

Vi er også udfordret af økonomien. Meget ofte er det som om, at de økonomiske paradigmer er de eneste, der tages i betragtning i vores offentlige debat. Man kan ofte få det indtryk, at først kom økonomien og derefter den politik, der siger noget om, hvor samfundet skal hjem. Men ligetil er det ikke, for økonomi er rent faktisk med til at gøre det enkelte menneske frit – hvis man altså har den fornødne økonomi.

Flygtningestrømmene udfordrer os på den måde, at vi bliver bange for de andres religion og kultur. Vi er ikke sikre på, om de vil være loyale borgere i vores samfund. Vi er ikke sikre på, om vores egen identitet kan opretholdes i mødet med de andres baggrund. Det er ikke en frygt, der gror ud af ingenting. Hadprædikanter og terror er med til at give den frygt næring, og vi er med til at skubbe til radikaliseringen ved at generalisere.

Hvilket knæk ville vores kultur og civilisation ikke lide, hvis vi aldrig brød det økonomiske paradigme med politiske ønsker for fremtiden?

Men hvad ville der blive af et Europa, der vendte ryggen til nødlidende mennesker og forlod de jødisk-kristne tanker om medmenneskelighed? Vi ville muligvis stå tilbage med en hel masse kultur, men hvad med civilisationen?

Hvilket knæk ville vores kultur og civilisation ikke lide, hvis vi aldrig brød det økonomiske paradigme med politiske ønsker for fremtiden? Hvilket knæk ville vi ikke lide, hvis vi i skræk over terror gav os overvågningens- og mistankens kultur i vold? Hvilket knæk ville vi ikke lide, hvis vi ikke blev bevæget af de lidelser og den nød, der findes blandt andre folkeslag og bare ville vende ryggen til den lidende og lade medfølelsen og medmenneskeligheden blive et historisk fænomen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De kommende år kalder på megen besindighed og opfindsomhed mht. politiske, økonomiske og kulturelle løsninger. Hvis vi gør dette sort-hvidt, taber vi vores egen identitet og bliver fremmede i den kultur, der har fremelsket demokrati, velfærdsstater, menneskerettigheder og åbne samfund.

Jeg håber, at vi tør være åbne for nye ideer og nye løsninger, for vi vil ikke sætte det åbne samfund over styr, ej heller det demokratiske, og slet ikke det medfølende samfund.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden