Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Utøya skal minde os om, at politisk ondskab altid lurer

Jeg har ikke lyst til at lære noget som helst af Utøya, men dog er der én ting, vi i europæisk sammenhæng skal være på vagt overfor netop nu: Vi må aldrig føle os andre overlegne.

Peter Skov-Jakobsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Utøya. Et stednavn, der aldrig vil blive fjernet fra erindringen.

Der er nogle steder på jorden, hvor man træder forsigtigt. Sådan har det været de gange, jeg har været i udryddelseslejrene, og såmænd også i Stasifængslet Hohenschönhausen i Berlin. Der er steder, hvor man ved, at lovløsheden og hadet fik frit løb, og mennesker bare blev udsat for nedslagtning og ondskab.

Der er steder, hvor man ved, at lovløsheden og hadet fik frit løb, og mennesker bare blev udsat for nedslagtning og ondskab

Utøya – ligesom den 11. september er det en af de hændelser, hvor man ved, hvor man var, da det skete. For altid vil der være bundet skræk og rædsel til denne ø, som ellers rummer den særlige naturskønhed, der kun findes i Norge.

I årevis har Utøya været en del af Arbejderpartiets Ungdomsafdelings sommermøde. Her har det været tradition at afholde lejr, mødes og diskutere med politikere og hinanden og fostre dem, der skulle blive en del af den demokratiske tradition.

Øen er blevet genåbnet denne sommer, og ungdomsorganisationen har villet 'tage øen tilbage' og gøre den til det glade sted, den altid har været. Ingen vil glemme tragedien, men de vil gøre, hvad de kan for, at tragedien kun er en del af øens liv og fortælling. De vil hævde liv dér, hvor døden ødelagde og kun spredte fortvivlelse.

I forbindelse med konferencen 'Aldri mere den 22. juli' besøgte jeg for nylig Utøya. På øen findes der nu en stor, rund metalcirkel med navnene på de dræbte; en mindeplade. Der er 62 navne, for syv familier ønskede ikke at have deres navn med.

LÆS MERE

Jeg tænkte, at jeg ville læse alle navnene, men blikket sløredes meget hurtigt. Alle de navne med angivelse af alder bagved. Næsten kun teenagere. Jeg husker stadig, at Stortingsformanden læste alle navnene op ved ceremonien i Stortingssalen. Jeg tænkte også dengang, at det var overmenneskeligt at kunne gennemføre oplæsningen.

I mellemtiden har retsstaten dømt gerningsmanden Anders Behring Breivik. Der har været en tendens til at ville dæmonisere ham - gøre ham til en vanvittig, der greb til vanviddets gerning. Der har været en tendens til at ville gøre ham psykisk syg og på den måde forklare hans vanvittige gerning. Forståeligt. Jeg ville også gerne køre ham ud på et sidespor som galning.

Men det ville være at lukke øjnene for en politisk og menneskelig realitet: Der findes politisk ondskab. Det er ikke bare en struktur eller en ordning. Politisk ondskab er formidlet af mennesker mod mennesker. Man kan studere den ved at iagttage det totalitære menneskes adfærd. De ligner alle hinanden. Deres arrogance over for medmennesket er enestående. Deres selvovervurdering er den samme.

Alle de navne med angivelse af alder bagved. Næsten kun teenagere

Anders Behring Breivik havde overbevist sig selv om, at Norge var ved at blive overtaget af islam. Tanken om Eurabia havde bredt sig inden i ham. Han mente, at verden var ved at blive 'arabiseret', og samtidig havde europæerne gjort sig svage, hvilket kom til udtryk ved multikultur, humanisme, kultur-marxisme, statsfeminisme og homoseksualitet.

Grunden til, at han angreb ungdomslejren på Utøya, var den enkle, at dette var den del af den norske befolkning, der var ansvarlig for, at Eurabia var ved at overtage Europa, og derfor fandt han det naturligt at dræbe 69 mennesker på Utøya.

Pga. en liberal flygtninge- og indvandringspolitik og alle slagordene om mangfoldighed og multikultur, mente han, at socialdemokraterne havde været med til at gøre ’urbefolkningen’ svag og dermed havde givet muslimerne magtbaser på det europæiske kontinent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som alle andre totalitære, har han ikke kunnet finde det frem i sit sind at beklage sine gerninger.

LÆS DEBATTØR

Han kan ikke se en sag fra en andens perspektiv. Han har aldrig udvist anger. Han omtaler sine gerninger på distanceret måde. Han hævder om sig selv, at han deltager i en borgerkrig og er martyr. På lidt over en time ødelagde han livet for så mange mennesker. Nogle døde. Andre må leve med en uudslettelig sorg resten af deres dage.

Jeg har ikke lyst til at lære noget som helst af Utøya. Der er dog én ting, som vi ikke kan overhøre i en europæisk sammenhæng. Det er hans helt igennem totalitære tankegang. Den politiske ondskab, der ligger gemt i, at man ingen empati udviser for sin modstander, at man lægger andre folkeslag, nationer, religioner for had og hævder tanken om sin egen overlegenhed, bør vi altid være på vagt over for.

I Europa har vi om nogen gjort vores erfaringer med totalitære regimer. De kan være røde eller brune – de udfolder et had mod menneskeheden, der altid betyder en kulturs og en civilisations undergang. Årstallene 1945 og 1989 viser, at demokratiet - tanken om det frie menneske - har noget for sig. Drømmen om den stærke mand eller kvinde er et mareridt.

Derfor håber jeg også, at der i civilsamfundet vil brede sig en stærk opfattelse af, at hos os afviser man ikke mennesker med henvisning til, at der findes en overlegen race, et overlegent folk. Vores samtale med hinanden finder sted med stor respekt for de nationale identiteter, men selvfølgelig kan man have en stærk religiøs og national identitet samtidig med, at man ikke afviser de andres religion, nationalitet, livsholdning eller seksualitet.

Den politiske ondskab, der ligger gemt i, at man ingen empati udviser for sin modstander, at man lægger andre folkeslag, nationer, religioner for had og hævder tanken om sin egen overlegenhed, bør vi altid være på vagt overfor

I det moderne Europa bærer vi mange identiteter med os. Vi kommer mange forskellige steder fra. Vi bevæger os rundt i hinandens hjemstavne. Sådan er det, og derfor kan vi ligeså godt lade være med at lægge de andre for had, med mindre vi vil have et polariseret og delt samfund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var godt, at Utøya blev 'taget tilbage' denne sommer, og lejren blev genåbnet. Nu diskuteres der igen. Tragedien kan aldrig glemmes. De politiske mord og den politiske ondskab vil altid hænge ved øen; men forhåbentlig kun som en totalitær skygge over et ellers diskuterende samfund.

Men ingen skal bare læne sig tilbage og mene, at vi er gode samfund, som ikke kan forandres. Demokrati skal altid værnes og styrkes. For der findes en politisk ondskab som lurer. Den hedder totalitarisme.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden